Lene PetersenSidste år steg antallet af ledige fra Syrien til 8.000 personer, og er nu som gruppe kun overgået af ledige danskere.
Syrere udgør nu den største gruppe ledige, bortset fra danskere. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
8.000 personer fra Syrien var ledige i 2017, omregnet til fuldtidsledige. Den næststørste gruppe af ledige udlændinge er tyrkere med 3.370 personer.
Samlet set udgør danskere i dag 68,6 procent af de ledige. Resten er udlændinge.
Dermed er udlændinge overrepræsenteret i tallene.
For fem år siden lå andelen af udlændinge i ledighedstallene på cirka 20 procent.
En del af forklaringen er, at definitionen af, hvem der regnes for ledige, er blevet ændret.
- Det blev aftalt i trepartsaftalen i 2016, at modtagere af integrationsydelse i højere grad skulle vurderes som jobparate. Det har resulteret i, at andelen af personer på integrationsydelse, som vurderes jobparate – herunder en del syrere – i dag udgør mere end 60 procent, og disse personer indgår i bruttoledigheden, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Anders Eeg.
Mangler kompetencer
Men det er ikke hele forklaringen. Blandt etniske danskere var ledigheden 3,5 procent i 2016, men over dobbelt så høj for udlændinge generelt, og højst for udlændinge fra ikke-vestlige lande.
Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwool Fonden, har beskæftiget sig med blandt andet ikke-vestlige indvandrere som syrere.
- At de generelt klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet, relaterer sig også til, at de mangler kompetencer - fra sproglige, til uddannelse, til arbejdserfaring. Det vil sige, at de er bagud på mange parametre, mener Jacob Nielsen Arendt, som tidligere har vist, at syriske flygtninge er blandt dem, som klarer sig dårligst på arbejdsmarkedet.
- Hvis man kiggede på de ikke-jobparate på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse på samme måde, ville det formentlig være endnu tydeligere, at ikke-vestlige indvandrere har den ringeste tilknytning til arbejdsmarkedet, nævner han.
Tidligere på sommeren udgav Rockwool-fondens forskningsafdeling et nyt arbejdspapir, som viste, at flygtninge og familiesammenførte, som uddanner sig i Danmark, får en øget beskæftigelse. Det gælder især kvinder.
Til gengæld betyder det ikke ret meget, om flygtningen har en uddannelse med fra hjemlandet.
Direkte i praktik?
I 2016 blev integrationsreglerne ændret, så de fleste flygtninge nu skal direkte i praktik i en virksomhed i løbet af få uger.
Men betyder det så, at den virksomhedsrettede indsats er forfejlet, og at de hellere skulle tilbydes en uddannelse?
- For nogle vil det være en god indsats, især under det nuværende opsving. Vi ved dog også, at vender økonomien, vil de ikke-vestlige indvandrere typisk være blandt de første, som ryger ud igen, og den nuværende beskæftigelse kan være kortere og mere usikker. For andre ville det på længere sigt bedre kunne betale sig at uddanne dem, vurderer Jacob Nielsen Arendt.
