Gå til hovedindhold

Udsigten til nye forhandlinger om førtids- og fleksjobreformen trækker ud. Samtidig viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, at over 29.000 borgere er døde kort efter, at de er blevet tilkendt en ydelse. 64-årige Bjarne Petersen var en af dem.

Efter årtiers sygdom og misbrug blev 64-årige Bjarne Petersen i år tilkendt førtidspension af Københavns Kommune med virkning fra 1. juni. Han døde dagen efter.
Privat / a4 Nu

Bjarne Petersen gik med voksenble. Han var afmagret, depressiv, havde ingen tænder i munden og led af lungesygdommen KOL, rygsmerter og grøn stær. Hans læge vurderede, at han ikke havde nogen arbejdsevne og var klar til at blive sendt på plejehjem.

Alligevel valgte Københavns Kommune at sende den mangeårige alkoholmisbruger i arbejdsprøvning og på kurser, før han i maj i år endelig blev tilkendt førtidspension. Det skriver a4 NU.

Bjarne Petersen blev tilkendt førtidspension med virkning fra 1. juni. Dagen efter døde han.

Mange dør kort efter afklaring

Og han er langt fra den eneste svage eller nedslidte borger, der ikke har nået at få megen glæde af at blive tilkendt en pension eller ydelse.

Ifølge en række svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) til Folketingets beskæftigelsesudvalg er over 29.000 borgere siden 2003 døde få uger efter, at deres forløb om blandt andet førtidspension, fleksjob og kontanthjælp var afsluttet.

På et samråd om førtidspensions- og fleksjobreformen onsdag afviste ministeren dog en opfordring fra Alternativets Torsten Gejl om hurtigt at indkalde til og få lukket de forhandlinger om forbedringer og ændringer af reformen, der var i gang før folketingsvalget i år.

- Jeg indkalder til forhandlinger, når tiden er til det, og jeg har intet ønske om eller motiv til at trække tingene i langdrag. Men det er for tidligt at melde noget konkret ud, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.

- Vi er i gang med en kritisk gennemgang af reformen med særlig fokus på ressourceforløb. Og det er min ambition, at færre borgere skal komme i klemme, og færre skal sendes ud i indholds- og meningsløse ressourceforløb, sagde ministeren.

3F: Det haster med en løsning

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser også, at netop ressourceforløbene kun er blevet længere og længere gennem årene. I 3F er tålmodigheden med den politiske tøven og manglende handling efter evalueringen af førtidspensions- og fleksjobreformen tyndslidt.

-  Igennem snart to år har der været drøftelser om nødvendige ændringer. Senest blev forhandlingerne afbrudt på grund af folketingsvalget, men nu må det være slut med handlingslammelsen, siger Ellen K. Lykkegård, der er socialpolitisk ansvarlig i 3F.

- Det er blandt andet vores syge eller ulykkesramte kolleger, som er i klemme i et system, der straffer med uværdige, årelange ressourceforløb og uvished, siger hun.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER GRAFIKKEN

 

Ellen K. Lykkegård fremhæver sagen om den tidligere chauffør Steen Hendriksen som et absurd eksempel på, hvad borgerne må stå model til. Den i dag 55-årige 3F’er kan efter en arbejdsulykke ikke gå uden for en dør uden at tage smertestillende medicin. Alligevel blev han sendt i et ressourceforløb, hvor han blandt andet blev sat til at danse salsa. 

- Det er ganske enkelt ikke en værdig behandling for en lønmodtager, som har passet sit arbejde, men er blevet alvorligt ramt af en arbejdsulykke, siger Ellen K. Lykkegård.

Svært med garanti

På samrådet i beskæftigelsesudvalget afviste Peter Hummelgaard Thomsen umiddelbart at sikre borgerne en frist for, hvornår de kan få afklaret deres sag. 

- Jeg tror, at det er svært at lave en generel afklarings-garanti, da de enkelte sager er meget forskellige, sagde han.

Enhedslistens Jette Gottlieb ville gerne vide, om der vil følge flere ressourcer med ændringer af førtidspension- og fleksjobreformen.

- I udgangspunktet er der ikke planer om at tilføre området en masse milliarder. Vi må se på, hvad problemformuleringerne er, før vi aftaler hvor mange penge, der skal bruges, sagde Peter Hummelgaard Thomsen.