Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Over 100 sager om snyd med corona-hjælpepakker er sendt videre fra Bagmandspolitiet til landets politikredse. Alene Københavns Vestegns Politi står klar med 24 sager, der nu skal for retten. Alle dømte står til firdoblet straf.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede i marts en covid-19 hjælpepakke. Nu står sagerne om mulig svindel i kø.
Arkiv / Liselotte Sabroe / billedbureauet Ritzau Scanpix

I løbet af efteråret kan de danske domstole se et decideret boom i antallet af sager om svindel med corona-hjælpepakkerne.

Lige nu venter over 100 sager om corona-svindel for millioner af skattekroner hos landets politikredse.

Det viser nye tal fra Bagmandspolitiet, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af.

Her fremgår det, at alle politikredse undtagen Bornholm har sager på vej med et retsligt efterspil om snyd med corona-støtte.

LÆS OGSÅ: Mistanke om corona-snyd: Whistleblowerordning har fået 233 henvendelser

Dermed kan en række svindlere se frem til særligt hårde straffe, da strafferammen for svindel med corona-midlerne er sat op til fire gange højere end normalt for økonomisk kriminalitet.

Og muligheden for at gå efter hårde straffe er noget, som anklagerne har tænkt sig at benytte.

- Vi vil gerne sende et statement om, at vi tager denne form for svindel meget alvorligt. Sagerne om svindel med corona-hjælpepakkerne er noget, vi prioriterer højt. Derfor prøver vi at få sagerne hurtigt for retten, siger Britt Hansen, specialanklager hos Københavns Vestegns Politi, som er en af de kredse, der har flere sager på vej.

Mere end 24 sager i én politikreds

Indtil nu er det ellers kun et fåtal af sager om svindel med foråret og sommerens forskellige økonomiske hjælpepakker, der er berammet for retten – og kun en enkelt sag, hvor der er fældet dom.

Det skete i august måned i Københavns Byret. Her blev en 29-årig virksomhedsejer idømt ubetinget fængsel i et år og seks måneder i Københavns Byret.

Manden, der drev et biludlejningsfirma, blev dømt for at forsøge at svindle sig til 427.500 kroner via lønkompensationsordningen, da han søgte om corona-støtte til løn for fem opdigtede ansatte.

I de seneste uger er nye sager dukket frem hos både Sydsjællands, Københavns og Københavns Vestegns Politi. 

I forgårs kunne Fagbladet 3F fortælle, at Københavns Vestegns Politi har to sager på vej i retten mod tre chefer inden for rengørings- og byggebranchen, som har forsøgt at snyde sig til flere hundredtusind lønkroner for fiktive ansatte på statens regning.

LÆS OGSÅ: Tre chefer anklaget for svindel med corona-hjælpepakker

Men det er bare toppen af isbjerget, fortæller Britt Hansen, anklager hos Københavns Vestegns Politi.

- Lige nu har vi 24 liggende, som vi skal have for retten i løbet af efteråret. Og vi forventer, at der kommer flere sager. De kommer til os løbende, siger hun.

Kun hos Københavns Politi har de flere sager med 30. Ellers ligger sagsantallet landet rundt på mellem 2-7 sager i de fleste politikredse.

Især svindel med løn hos restauranter og byggebranchen

Hos Københavns Vestegns Politi drejer de fleste af sagerne sig om snyd med lønkompensationsordningen. Altså den ordning, der skulle sikre, at danske lønmodtagere ikke mistede deres job under den landsdækkende lockdown fra marts og frem.

- Det er primært inden for erhverv som rengøring, restauration, samt byggebranchen og håndværk, at vi ser snyd med lønkompensation, siger Britt Hansen.

LÆS OGSÅ: Fyringsfrygt afholder folk fra at melde snyd med corona-hjælp

Det er statsanklagerens særlige afdeling for økonomisk kriminalitet – i daglig tale kendt som Bagmandspolitiet – der står for at modtage anmeldelserne, vurdere dem og derfra fordele sagerne til landets politikredse.

Herfra overtager de enkelte politikredse ansvaret for at efterforske færdigt og videreføre sagerne til retten.

Derfor kan tallene variere lidt i forhold til, hvor mange straffesager der ender med at blive gennemført, oplyser Bagmandspolitiet til Fagbladet 3F.

I visse tilfælde kan der også være flere forhold under et sagsnummer, oplyser Bagmandspolitiet.

Revisorer: Omfattende corona-svindel

Som Fagbladet 3F tidligere har afsløret, oplever næsten hver tredje revisor – 29 procent –  at en eller flere virksomheder forsøger at misbruge corona-støtten fra staten, viser en undersøgelse fra Danske Revisorer. 

LÆS OGSÅ: Frygter misbrug for milliarder: Hver tredje revisor oplever snyd med hjælpepakker

Undersøgelsen kiggede kun på de dele af hjælpepakkerne, der skulle gå til at løfte faste udgifter som husleje, vand og varme. Men ifølge direktøren for Danske Revisorer, er det endnu lettere at snyde med lønkompensationen, da kontrollen er endnu mindre.

- Vores undersøgelse tyder på, at der med stor sandsynlighed også sker misbrug af de andre hjælpepakker, siger Charlotte Jepsen.