Konfliktniveauet i OK18 har været højt og langvarigt. Men efter to gange forlænget spilletid er det her i den hektiske afslutning lykkedes at finde et resultat, som stort set alle involverede parter virker til at være tilfredse med. 

Kunne man have spillet på dette udfald under de mange ugers dramatiske forhandlinger, ville det nok have givet pengene mange gange igen. For at det er lykkedes for de kommunale-, regionale- og statslige forhandlere at skrue et forlig sammen, så de fleste kunne gå ud af døren som sejrherrer, er det nok det færreste, der havde troet på.

Tilfredshed

Men scener, hvor arbejdstagernes forhandler går rundt og krammer de glade demonstranter, og modstandernes chefforhandler Michael Ziegler hopper op på scenen, griber mikrofonen og siger tak for kampen, fortæller det hele.

Parternes reaktioner i kølvandet på aftalerne vidner også om tilfredshed. Lønmodtagerne er glade for en lønstigning på 8,1 procent over tre år, og at de har fået skrevet ind, at de har krav på betalt spiseordning (dog har den del kostet noget for lønmodtagerne). Kommissionen, der skal kigge på lærernes arbejdstidsaftale, er nok det eneste, der er blevet mødt af en mellemfornøjet stemning.

OK18 indeholder også en række mindre puljer og tiltag, som der er tilfredshed med hos de fleste af parterne rundt om de forskellige forhandlingsborde. For eksempel kan unge 3F-lærlinge, ansat ved staten, se frem til at få omkring 2000 kroner mere i lønposen om måneden.

Også på arbejdsgiversiden kan der spores tilfredshed de fleste steder. Her virker de særligt glade for, at det lykkedes at få landet en aftale trods den musketered, der har skabt et svært forhandlingsklima.

Christiansborg ånder lettet op

På Christiansborg er der med statsgaranti også en række politikere, der ånder lettet op. For udsigten til at skulle lave et indgreb med et folketingsvalg i sigte vil være en forfærdelig scenarie for flere af partierne.

Særligt hos de to “gamle” partier, Socialdemokratiet og Venstre - som vil tiltrække sig mest opmærksomhed ved et indgreb - er man ekstra glade for, at der er fundet en løsning, uden at politikerne skal blandes ind i det.

En smule utilfredshed

Der er nok nogle af fløjpartierne, der i deres stille sind havde håbet på en konflikt, da de kunne have brugt det til at pudse deres profil af. Men det er der ingen af dem, der tør sige højt.

De eneste, der for alvor har luftet deres utilfredshed, er Dansk Arbejdsgiverforening. De mener, det er blevet alt for dyrt, at de danske lønmodtagere skal have en lønstigning på 27 milliarder. Men surmuleriet fra Dansk Arbejdsgiverforening kan de fleste lønmodtagere nok leve med - ikke mindst fordi det er med til at understrege, at de står med et godt resultat.

Den danske model består

Selvom lønmodtagerne ikke har stemt ja til OK18 endnu, tyder reaktionerne og den aktuelle stemning på, at den danske model endnu engang har vist sin berettigelse.

Trods det, at mange eksperter og journalister de sidste par uger har skrevet dens nekrolog, har den danske model vist, at den også fungerer, når den er presset til sit yderste. Så selvom OK18 har mange vindere, må den danske model bejle til at være en af de helt store sejrherrer.