Gå til hovedindhold
FOTO: Ritzau

En række supermarkedskæder giver medarbejderne kontrakter med et meget lavere timetal, end det de reelt arbejder. “Uanstændigt med moderne daglejere”, mener HK Handels faglige chef.

Den er helt gal med papirarbejdet i mange supermarkeder. En del medarbejdere ansættes nemlig på såkaldte nulplantimers-kontrakter eller kontrakter med ganske få timer, selvom de i mange tilfælde arbejder meget mere - ofte helt op til fuld tid. Det skriver HK Handel.

- Det er uanstændigt. Medarbejderne bliver gjort til daglejere. Lederne bruger dem som en harmonika, hvor arbejdstiden kan presses sammen eller trækkes ud. Det skaber en gruppe af medarbejdere, der indirekte bliver tvunget til at stå til rådighed med kort varsel, hvis de fortsat vil have arbejdstimer nok til at kunne leve af jobbet, siger Kim Jensen, der er faglig chef i HK Handel.

Igennem flere år har medarbejdere i flere store supermarkeder været placeret på nulplantimers-kontrakter eller på kontrakter med et meget lavere timetal end det, de reelt arbejder. Det er i strid med ansættelsesbevisloven, hvoraf det fremgår, at den daglige eller ugentlige arbejdstid skal angives i medarbejderens kontrakt. 

Alligevel har en lang række fastansatte på tværs af kæderne altså haft ansættelseskontrakter med nul eller ganske få timer til trods for, at de har indgået i butikkens faste vagtplan igennem flere år og for manges vedkommende har haft både 30 og 37 timers fast arbejde ugentligt. Det viser HK Handels kortlægning af problemet.

Ulovlige kontrakter

Loven om ansættelsesbeviser siger, at en ansættelseskontrakt skal indeholde et timetal, men det undlader arbejdsgiverne altså ofte.

- Loven er lavet, så de ansatte har sikkerhed for, hvor mange timer de er sikret, og hvor mange penge de dermed tjener. Samtidig betyder det, at man skal have løn for det antal timer, der står i kontrakten, hvis man for eksempel er syg eller på barsel, ligesom løn under ferie beregnes ud fra det, forklarer Kim Jensen. 

HK Handel oplever ofte, at medlemmer bliver snydt for for eksempel løn under sygdom, fordi de i forhold til deres kontrakt ikke er funktionærer og dermed ikke har ret til løn under sygdom. Men når HK Handel efterfølgende har opgjort medarbejderens samlede timetal over for eksempel tre måneder, så viser det sig, at de har arbejdet så meget, at de rent faktisk har været funktionærer og dermed også har ret til løn under sygdom. 

Derfor er kontrakterne efter HK Handels opfattelse i strid med lovgivningen, siger Kim Jensen. Han fortæller, at problemet er blevet større de senere år: 

- Der er sket et skred, siden lukkeloven forsvandt. 

Kim Jensen opfordrer alle, der har nultimers-kontrakter eller kontrakter med lave timetal, men som indgår i faste vagtplaner eller arbejder mere end kontrakten siger, til at kontakte deres lokale HK-afdeling for at få gennemgået kontrakten.