Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sydøstjyllands Politi rykkede mandag morgen ud med et større antal betjente og ransagede et af Danmarks største transportfirmaer, Contrans i Kolding. Firmaet er under mistanke for snyd med køre-hviletidsregler og ulovlig kørsel.

Ransagningen kommer i kølvandet på Fagbladet 3F's afsløringer af Contrans’ misbrug af udenlandske lastbilchauffører.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau/Scanpix

Tidligt mandag morgen faldt hammeren over det store transportfirma Contrans i Kolding, hvor Sydøstjyllands Politi, med det de kalder et “talstærkt antal betjente”, rykkede ind og ransagede transportfirmaets adresser i Kolding-området.

Det sker i politiets bestræbelser på at afdække mulig snyd med køre- og hviletidsregler og såkaldt ulovlig cabotagekørsel, som er når udenlandske lastbiler kører rundt i landet med gods udover tre tilladte ture om ugen.

Ransagningen kommer i kølvandet på en større efterforskning mod transport- og logistikvirksomheden. Den satte Politiets Tungvognscenter Syd i værk, efter at Fagbladet 3F i starten af året afslørede Contrans’ misbrug af udenlandske lastbilchauffører.

Bor i førerhuset til 25 kroner i timen

Fagbladet 3F afslørede, hvordan filippinske og østeuropæiske lastbilchauffører fik ned til 25 kroner i timen for at køre gods i Danmark på kant med lovgivningen. Nogle har boet i årevis i lastbilens førerhus under ringe forhold.

Efter afsløringerne blev Contrans politianmeldt i februar 2022, og det er det, der nu resulterer i den storstilede ransagning.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at efterforskningen og kontrollen sker med afsæt i Sydøstjyllands Politis efterforskning. 

Retten i Kolding har på baggrund af de foreløbige oplysninger afsagt en ransagningskendelse, der giver politiet adgang til adresserne, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ingen kommentarer

Politiet oplyser videre, at ransagningen forventes at fortsætte det meste af mandagen, hvor der bliver indsamlet bevismateriale og afhørt vidner.

- Formålet med kontrollen og indsatsen er at afdække eventuelle overtrædelser af lovgivningen. Især lovgivning, der er særligt relevant for transportvirksomheder, som for eksempel regler om køre-hviletid, cabotageregler, skriver Sydøstjyllands Politi.

Da der er tale om en omfattende indsats og kontrol, som forventes at medføre længere tids opfølgende efterforskning og en strafferetlig efterforskning, vil der ikke blive delt oplysninger med offentligheden om aktionen.

Sådan lyder meldingen fra Sydøstjyllands Politi, som det mandag ikke var muligt at få en uddybende kommentar fra.

Det var mandag eftermiddag heller ikke muligt at få en kommentar til ransagningen fra Contrans’ direktør, Henrik Holger Hansen.

Han har tidligere afvist alle anklager mod firmaet, der har omkring 230 lastbiler og 400 medarbejdere – og et rekordregnskab med et overskud på over 23 millioner kroner før skat tidligere i år.