Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I 2021 arbejdede udenlandsk arbejdskraft for 80 kroner i timen hos AP Grønt. Men nu er en række medarbejdere på gartneriet blevet ansat under overenskomst, som sikrer mindst 149 kroner i timeløn.

Faglige folk demonstrerede i 2019 foran en stor, fynsk planteskole, som brugte entreprenørfirmaet Goskov ApS til at levere udenlandske medarbejdere, der tjente 75-80 kroner i timen før skat.

Mindst 16 medarbejdere er blevet fastansat hos det store salatgartneri AP Grønt i Nordsjælland.

Dermed arbejder de ansatte nu på overenskomstmæssige vilkår – til mindst 149 kroner i timeløn.

Fastansættelserne er sket, efter at virksomheden har afbrudt samarbejdet med det fynske entreprenørselskab Goskov ApS, der indtil da blandt andet har leveret rengøringsmedarbejdere til gartneriet i Slangerup.

Det oplyser ejeren og direktøren hos AP Grønt, Per Hardenberg, til Fagbladet 3F.

- Jeg måtte afbryde et kursus for at fyre entreprenøren med øjeblikkelig virkning. De behandlede folk for dårligt. Vi anede intet om det. Jeg føler mig svigtet, siger han.

Kontrakt: 80 kroner i timeløn

Goskov ApS er et af mange firmaer under såkaldte PF Gruppen. Selskaberne har gennem flere år typisk beskæftiget polske og litauiske medarbejdere til en løn langt under overenskomsterne på det grønne område.

Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af en ansættelseskontrakt mellem Goskov ApS og en polak, der i 2021 arbejdede – uden overenskomst – for selskabet hos AP Grønt.

Ifølge kontrakten var arbejdstiden på 42 timer om ugen, og medarbejderen skulle selv betale alle sine pauser.

Lønnen var 80 kroner i timen før skat, og pengene skulle overføres til en polsk bankkonto, viser kontrakten.  

Fagbladet 3F har gennem flere dage forgæves forsøgt at få kommentarer fra PF Gruppen samt ejeren af og direktøren for Goskov ApS, Przemyslaw Teclaw, der har privatadresse i Polen. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Uddrag af ansættelseskontrakt for en ansat hos Goskov ApS, der har arbejdet hos AP Grønt i 2021.

Direktør: Medarbejdere blev glade

Per Hardenberg oplyser, at AP Grønts samarbejde med entreprenørselskabet Goskov ApS blev afbrudt midt i december 2021 efter en henvendelse fra 3F Frederiksværk-Frederikssund. Og at medarbejderne derefter hurtigt blev ansat direkte af AP Grønt.

- Medarbejderne blev glade, og vi blev glade. Vi synes nogle gange, at firmaets bud på entrepriseopgaver var dyre. Jeg tror ikke, at mine udgifter stiger voldsomt, siger Per Hardenberg.

Virksomhedsejeren oplyser, at han ikke ved, hvad medarbejderne tidligere har fået i løn fra Goskov ApS. Men at han ved brug af andre entreprenører i fremtiden vil spørge til forholdene for medarbejderne i entrepriseselskaberne.  

3F: Meget positivt

Per Hardenberg oplyser, at AP Grønt har indgået en aftale med 3F om, at fagforbundet skal hjælpe med at formidle medarbejdere og elever til gartneriet. Samt at 3F en gang om året skal tjekke, at der er styr på løn- og ansættelsesforholdene hos virksomheden.

- Jeg arbejder som en hest til hverdag og har ikke tidligere tænkt over mulighederne for at samarbejde med 3F. Det er en rigtig, rigtig god aftale, vi har lavet, siger han.

Den vurdering deler 3F Frederiksværk-Frederikssund, der har henvendt sig til virksomheden for at imødegå social dumping:

- Vi har haft en god dialog med virksomhedens ejer, som har været meget åben over for os. Vi har lavet nogle gode aftaler med virksomheden omkring elever og jobformidling, og de nye fastansatte medarbejdere har fået meget bedre løn- og arbejdsvilkår. Det er meget positivt, siger faglig medarbejder Niclas Bannebjerg Nanboe.