Colombia har den seneste måned været præget af strejker og demonstrationer mod præsident Iván Duque og regeringens nyliberale politik. Protesterne har også vendt sig mod politivold og det, som de sociale bevægelser kalder systematiske massakrer. Alene i år er 246 blevet dræbt i 61 massakrer lande over. Mange af de dræbte har været aktive på venstrefløjen eller i bondebevægelser.

Fagforeninger og sociale bevægelser har stået i spidsen for modstanden, der er en fortsættelse af de protester, der blussede op i efteråret 2019.  De har fra starten rettet sig mod en deregulering af arbejdsmarkedet og krævet et forsvar for fredsaftalen fra 2016.

Under pandemien har Iván Duque indført undtagelsestilstand, der har givet præsidenten mere magt og gjort det muligt for ham at udstede over 40 dekreter. Transparency International har derfor advaret mod, at den stigende magtkoncentration kan være til fare for landets demokrati.

Ny lov fjerner sikkerhed for arbejdere

Regeringen har under krisen vedtaget "lov 1174," der åbner op for ansættelseskontrakter på timebasis. Den fjerner kravet om, at arbejdsgivere betaler for de ansattes sociale sikring og giver mulighed for langt flere prekære, løse job. 

Arbejdsløsheden nåede op på ikke mindre end 21 procent i perioden mellem april og august og ligger stadig på 17 procent, efter at landes corona-restriktioner er blevet lempet. En lang række virksomheder har fyret eller suspenderet arbejdere i strid med loven under krisen, og fagbevægelsen er utilfreds med ikke at blive hørt, når arbejdsministeriet er gået ind i sagerne.

Politidrab fik vreden til at eksplodere

I begyndelsen af september fik en video med politiets mishandling af den 46-årige colombianer Javier Ordóñes vreden til at eksplodere. Ordoñes døde under en anholdelse efter, at betjente gentagne gange havde brugt strømpistoler mod ham, mens han lå på jorden. Det fik oppositionen til at sammenligne sagen med drabet på George Floyd i USA. Mange unge gik på gaden, og under optøjerne blev 11 demonstranter dræbt.

Fagbevægelsen har samlet et nationalt strejkeudvalg for at koordinere protesterne. Fagforeningernes fokus er at sikre arbejdernes rettigheder under pandemien, ikke mindst de løst ansatte og de fagligt aktive. 

Kritik af gigantisk erhvervsstøtte

Oppositionen kritiserer samtidig regeringen for manglende investeringer i sundhedsvæsnet, der har været under pres gennem corona-krisen. I begyndelsen af ​​oktober 2020 var Colombia nummer fem på listen over lande med flest bekræftede covid-19 tilfælde hele i verden. 

Regeringen modtager hård kritik for at have støttet luftfartsselskabet Avianca med et lån på hele 370 millioner dollars under corona-krisen. Støtten er omstridt, fordi pengene kommer fra Colombias nødhjælpsfond, der blandt andet skulle gå til covid-19 bekæmpelse. En national domstol har dog udsat udbetalingen af pengene, indtil flyselskabet kan garantere, at de bliver betalt tilbage.