Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En sag om brud på loven om foreningsfrihed er afsluttet med efterbetaling fra en landmand til en 3F’er. Der er også penge på vej til flere andre fyrede fra samme arbejdsgiver.

Rumæneren Florin Porosnicu kan nu se frem til en efterbetaling for sin ansættelse hos Hejrskov Mælk ApS, som fyrede ham, efter at han havde nægtet at melde sig ud af 3F.
Petrut Calinescu

En af Danmarks allerstørste mælkeproducenter skal nu efterbetale i alt 216.000 kroner til fem 3F’ere. Det drejer sig om landmand Torben Pedersen, der driver og er medejer af den sydjyske virksomhed Hejrskov Mælk ApS.

Virksomheden skal betale pengene, efter at landmanden har indgået et samlet forlig med 3F Kongeåen i sagerne.

- Vi er tilfredse med, at vores medlemmer nu får en efterbetaling i de rejste sager. Samtidig håber vi på at få et godt og konstruktivt samarbejde med arbejdsgiveren fremover, siger Bjarne Jakobsen, formand for 3F Kongeåen.

Læs Fagbladet 3F’s digitale fortælling: Chefen til Florin: Meld dig ud af 3F

6.000 euro i kontanter

Den 21-årige rumæner Florin Porosnicu er blandt dem, der vil modtage efterbetaling.

I oktober 2018 sagde landmand Torben Pedersen fra Holsted til Florin Porosnicu, at rumæneren ikke kunne være medlem af 3F. Men staldmedarbejderen svarede, at han ikke ønskede at forlade fagforbundet. Dagen efter fyrede landmanden rumæneren - med henvisning til “omstrukturering, da der ikke er arbejde nok om vinteren.”

Det ville 3F Kongeåen ikke acceptere, og 3F-afdelingen rejste en sag for overtrædelse af loven om foreningsfrihed mod virksomheden Hejrskov Mælk ApS. For i Danmark er det en grundlovssikret ret at kunne oprette og være med i foreninger.

Nu er den faglige sag blevet lukket med en efterbetaling til rumæneren, som i forbindelse med fyringen i oktober 2018 modtog 6.000 euro i kontanter fra virksomheden og samtidig fraskrev sig yderligere krav mod den.

Hør lydoptagelse…

Ned til 50 kroner i timeløn

Rumænerne Andrei-Cosmin Vornicu, Alexandra-Alisa Patrasc og Robert Patrasc står også til at modtage ekstra penge fra Hejrskov Mælk ApS.

Ligesom Florin Porosnicu tjente de tre staldmedarbejdere 50 eller 60 kroner i timen - samt et eventuelt nattillæg på 10 kroner ekstra i timen for sene arbejdstimer - hos den store landbrugsvirksomhed.

Efter at 3F havde iværksat konflikt imod Hejrskov Mælk ApS for at få virksomheden til at tegne overenskomst til gavn for de ansatte, meldte virksomheden sig ind i arbejdsgiverforeningen GLS-A med virkning fra januar 2019. Medlemskabet af GLS-A betød, at virksomhedens medarbejdere steg betragteligt i løn - til 24.000 kroner om måneden ifølge deres ansættelseskontrakter.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lønopgørelse fra Hejrskov Mælk ApS til Robert Patrasc.

Husleje mangedoblet

Men samtidig steg de tre rumæneres husleje også. Hidtil havde de betalt i alt 750 kroner om måneden for at bo til leje hos virksomheden i et hus i Holsted. Huslejen steg til i alt 7.000 kroner om måneden, fremgår det af deres lønsedler.

De tre staldmedarbejdere blev fyret i april 2019, hvor virksomhedens forklaring også lød på “omstrukturering”. Herefter rejste 3F en sag imod Hejrskov Mælk ApS, fordi fagforbundet mente, at virksomheden havde snydt de tre rumænere for betaling.

Nu er denne sag også afsluttet med en efterbetaling fra landbrugsvirksomheden.

Som følge af forliget vil en femte rumæner, som i foråret 2020 stoppede med at arbejde for virksomheden, også modtage efterbetaling.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Andrei-Cosmin Vornicu (tv.), Alexandra-Alisa Patrasc og Robert Patrasc er blandt de 3F'ere, der er blevet fyret af Hejrskov Mælk ApS.
Andrei-Cosmin Vornicu (tv.), Alexandra-Alisa Patrasc og Robert Patrasc er blandt de 3F'ere, der er blevet fyret af Hejrskov Mælk ApS. FOTO: Michael Drost-Hansen

Mælkeproducent er tilfreds

Medejer af Hejrskov Mælk ApS Torben Pedersen oplyser, at han også er tilfreds med forliget.

- Vi skal arbejde sammen fremadrettet, så selvfølgelig er jeg det, siger han.

Hvad synes du om beløbet på 216.000? Er det fair?

- Det er det, vi er blevet enige om. Hvis vi ikke var blevet enige om det, så var det ikke fair, siger mælkeproducenten.

Hvad synes du om sagerne?

- Jeg har ikke yderligere kommentarer. Jeg kigger fremad, siger Torben Pedersen.

Mistanke om skattesnyd

Tidligere har Hejrskov Mælk ApS derudover efterbetalt 25.000 kroner til en 26-årig 3F’er fra Rumænien. Som sygemeldt blev han i juni 2019 afskediget med begrundelsen “ulovlig udeblivelse”.

3F Kongeåen meldte tidligere i år Hejrskov Mælk ApS til skat med mistanke om skattesnyd.

Det skyldtes, at der i stort omfang var markant forskel på lønnen og antallet af arbejdstimer på henholdsvis formelle lønsedler og uofficielle lønopgørelser fra virksomheden til adskillige af de rumænske staldmedarbejdere.

Skattestyrelsens presseafdeling har oplyst til Fagbladet 3F, at styrelsen er underlagt tavshedspligt og derfor ikke kan kommentere konkrete personer eller virksomheder.