Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En rumænsk landbrugsmedarbejder har fået efterbetalt en kvart million kroner, efter at han blev snydt i løn hos en stor svineproducent i Jylland. Det er ikke første gang, at arbejdsgiveren har betalt for løndumping.

87 kroner i timen tjente en rumæner, der passede svin på en stor gård ved Hobro.
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

225.000 kroner. Det har en 37-årig rumænsk landbrugsmedarbejder fået efterbetalt i løn, fordi han blev snydt for betaling på jobbet. Rumæneren arbejdede hos Onsildgaard, der har en stor svineproduktion nær Hobro i Nordjylland.

Rumæneren har modtaget pengene som dækning for manglende betaling af løn, feriepenge og pension - efter at 3F har indgået forlig i en faglig sag med virksomheden Onsildgaard Produktion ApS.

- Arbejdsgiverne har udnyttet vores rumænske medlem og spekuleret i hans uvidenhed om det danske arbejdsmarked. Rumæneren er et arbejdsomt menneske, der har ønsket at skabe sig en god tilværelse for sig selv og sin familie. Men da medlemmet gør opmærksom på, at han ikke får pension, fyrer arbejdsgiverne ham. Det er for dårligt, siger Mette Thordahl, faglig sekretær hos 3F Mariager Fjord.    

87 kroner i timeløn

Rumæneren blev 1. maj 2014 ansat som landbrugsmedhjælper hos Onsildgaard. Ifølge sin ansættelseskontrakt skulle rumæneren blandt andet dagligt passe en svinestald samt give medicin til søer og grise.

Medhjælperen blev ansat til at arbejde 37 timer om ugen til en løn på 14.000 kroner om måneden før skat - inklusive betaling for søgnehelligdage. Det svarer til en timeløn på godt 87 kroner.

Arbejdsgiverne ansatte ikke landbrugsmedhjælperen i deres landbrugsselskab Onsildgaard Produktion ApS, der har haft overenskomst siden 2006. I stedet blev landbrugsmedarbejderen ansat i selskabet Onsildgaard Finans A/S, der ikke havde overenskomst på det tidspunkt.

Brødrene Hans Christian Lund og Jens Jensen Lund deler det fulde ejerskab af både Onsildgaard Produktion ApS og Onsildgaard Finans A/S.  

(Artiklen fortsætter under billedet)

En rumæner tjente 14.000 kroner om måneden før skat hos Onsildgaard.
En rumæner tjente 14.000 kroner om måneden før skat hos Onsildgaard.

Andre udlændinge blev også snydt

Rumæneren fik nyt ansættelsesbevis med virkning fra 1. oktober 2017, hvor han blev ansat i landbrugsvirksomheden Onsildgaard Produktion ApS.

Det var mindre end en måned efter, at 3F havde vundet en anden faglig sag mod arbejdsgiverne. Her kom svineproducenterne til at efterbetale i alt 310.000 kroner til fire andre udenlandske medarbejdere, der havde fået for lidt i løn og pension.

Da rumæneren blev ansat i landbrugsvirksomheden Onsildgaard Produktion ApS, steg hans løn til 23.000 kroner om måneden. Dermed fik han en timeløn, der var lidt over satsen i overenskomsten for landbrugsarbejde.

Men i foråret 2018 var der problemer med arbejdsgivernes betaling af pension til rumæneren - og han gik derfor til 3F.

Efter at 3F havde henvendt sig til Onsildgaard Produktion ApS, blev han fyret i maj 2018. 

Svineproducent: Vi underbetaler ikke

Direktøren hos Onsildgaard Produktion ApS, Hans Christian Lund, oplyser til Fagbladet 3F, at Onsildgaard Finans A/S også er et landbrugsselskab, som blandt andet beskæftiger sig med markarbejde og vedligehold af bygninger.

Svineproducenten forklarer, at 3F mente, at der var så stor samhørighed mellem selskaberne, at rumænerens arbejde var underlagt overenskomsten for Onsildgaard Produktion ApS.      

- Vi var nødt til at betale. Vi orkede ikke en retssag. Vi ville hellere have et forlig. Forliget var lidt til begge sider. De gav lidt, og vi gav lidt, og så blev vi enige, siger Hans Christian Lund.

Synes du, at en timeløn på 87 kroner til rumæneren var fair?

- Hvis du starter som elev, som landbrugspraktikant, så er din løn ikke højere, siger Hans Christian Lund.

Men nu var rumæneren jo ikke elev, men landbrugsmedhjælper?

- Hvis du ikke går efter paragraffer, så kan han absolut ikke mere end en elev. Formelt set er han ikke i lære, men han er jo i oplæring. Jeg mener faktisk ikke, at vi underbetaler vores medarbejdere. Jeg ved godt, at vi har et problem med de regler, der er for udlændinge, siger direktøren. 

11 ansatte - alle ukrainere  

Hans Christian Lund fortæller, at han og hans bror typisk ansætter udlændinge.

- De har ingen faglig kendskab og også et sprogligt niveau, der ikke er særlig højt. Hvis vi skal følge 3F’s overenskomst, skal de have fuld løn fra start af. Det har vi utrolig svært ved, siger han.

- Problemet er, at der er en lang læreperiode, inden de har et niveau, hvor vi kan bruge dem. Hvis vi skal give dem overenskomstmæssig løn fra starten af, så har vi ingen interesse i at have dem, siger Hans Christian Lund.

Svineproducenten oplyser, at det er de færreste rumænere, der ønsker at gå på landbrugsskole i Danmark. Og at han betydeligt hellere vil ansætte danske landbrugselever.

- Jeg vil mene, at de er dygtigere end en rumæner, siger Hans Christian Lund og oplyser, at de ikke kan få danske elever.  

Der er danske landbrugselever. Hvorfor kan I ikke finde én?

- Du ved, hvilken vej det går med de unge i dag. Det er ikke in at komme ind i en svineproduktion, siger direktøren.   

Han oplyser, at de nu har i alt 11 medarbejdere - alle ukrainere. De fem er landbrugspraktikanter, mens de seks andre er tidligere landbrugspraktikanter, der nu er medarbejdere på overenskomstmæssige vilkår.

3F fik i forbindelse med den faglige sag i 2017 selskabet Onsildgaard Finans A/S til at skrive under på en overenskomst. Alle 11 ukrainere er dog ansat i Onsildgaard Produktion ApS, oplyser Hans Christian Lund.

Den 37-årige rumæner arbejder ikke længere inden for landbruget i Danmark.