Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sundheden hos børn af ufaglærte mødre er dårligere, end hos børn af mødre med en lang uddannelse. Men skal dén forskel ændres, er det paradoksalt nok ikke mors uddannelseslængde, der skal ændres på, viser ny undersøgelse.

Har mor ingen uddannelse, er der større risiko for, at hendes barn bliver født med lav fødselsvægt, end hvis mor har gået mange år på universitetet.
Arkiv /Thomas Lekfeldt / Ritzau/Scanpix

Hvis mor er ufaglært, er der større risiko for, at hendes barn bliver født med lav fødselsvægt, eller at hendes barn bliver indlagt på hospitalet, end hvis mor har en lang, videregående uddannelse.

Med andre ord er der store sociale forskelle i børns sundhed, når man sammenligner på tværs af mødrenes uddannelse. Og forskellene er til stede fra fødsel til ungdom.

Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som har set på helbredet for børn af mødre født i Danmark i 1953-1960.

Bred vifte af sundhedsmål

At der er en social slagside i børns sundhed, er som sådan ikke nyt, siger Anders Hjorth-Trolle, der er ph.d. i sociologi og medforfatter til analysen.

- Det nye er her, at vi har set på en rigtigt bred vifte af sundhedsmål, så vi kan sige, at uligheden gør sig gældende gennem hele barndommen og på rigtigt mange nedslagspunkter, siger Anders Hjorth-Trolle. (Artiklen fortsætter under grafikken)
 

Og så er det nye, at forskerne har kigget på, om der er en årsagssammenhæng – på forskersprog kausalitet – mellem uddannelsen og sundheden. Altså: Er det mødrenes uddannelse i sig selv, der former børnenes sundhed?

Og her er det meget korte svar nej. Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed er det snarere en række bagvedliggende årsager, der forklarer uligheden.

- Det kan være, at den slags mødre, der går efter en lang uddannelse, i forvejen har mere støtte fra deres netværk, og i forvejen lever mere sundt eller ryger mindre. Men det er altså ikke uddannelsen i sig selv, der forklarer forskellen, eller kan gøre børnene sundere, siger Anders Hjorth-Trolle.

Sat på spidsen: At få alle mødre ind på universitetet gør ikke nødvendigvis noget godt for deres børns sundhed.

Uddannelse giver andre positive effekter

Til gengæld viser undersøgelsen, at mere uddannelse til mødrene har andre positive effekter, understreger Anders Hjorth-Trolle.

- Jo mere uddannelse, man giver moren, jo bedre bliver hendes egen sundhed. Det øger også sandsynligheden for, at børnene får en længere uddannelse. Det har bare ikke nogen direkte effekt på børnenes sundhed, siger Anders Hjorth-Trolle.

Hvad kan man så bruge jeres konklusioner til, hvis man gerne vil mindske uligheden i børns sundhed?

- Hvis man gerne vil mindske uligheden, skal man spørge sig selv: Hvilke håndtag skal jeg dreje på, hvis jeg vil øge børns sundhed? Her viser analysen, at det ikke nødvendigvis ville give sundere børn at dreje på det håndtag, der hedder mere uddannelse. Men det er ikke spild af tid. For det ville give andre positive effekter, for eksempel forbedre mødrenes egen sundhed som sagt, siger Anders Hjorth-Trolle.

Men hvad kan man så bruge pointerne i jeres undersøgelse til?

- Den gode pointe er, at vi skal finde årsagerne til børnesundhed et andet sted. At få sunde børn er ikke noget, moren lærer i skolen. Der ligger nogle andre ting bag. Det er helt sikkert noget med forældreadfærd, noget med kost, ryge- og alkoholvaner, motionsvaner. Hvilke vaner mødrene har, og hvilke de giver videre, siger Anders Hjorth-Trolle.

- Det kan også handle om, hvor mødrene bor, hvad de har af netværk, og så vil der også være en lille del, der har noget at gøre med hvilke gener, der gives videre, siger Anders Hjorth-Trolle.

Et tip til børnelægerne

Så kan man også bruge undersøgelsen som en rettesnor for, hvad man skal holde øje med i forhold til børns sundhed generelt, siger Anders Hjorth-Trolle.

- Hvis man sad som børnelæge, ville morens uddannelsesbaggrund jo være en rigtigt god indikator på, om der var grund til at være ekstra obs på barnets helbred. Derfor er de sociale forskelle højst relevante, og uligheden er jo helt reel, siger Anders Hjorth-Trolle.

- Men hvis man vil udligne gabet mellem børns sundhed, kan vi bare ikke nøjes med at give mødrene mere uddannelse. Her bliver vi nødt til at kigge en tand dybere, siger Anders Hjorth-Trolle.