Nu har beskæftigelsesministeriet sat tal på, hvad det vil koste at bremse udhulingen af dagpengene de kommende år - og hvad det koster at give ledige et corona-tillæg. Men tallene er helt absurde og overdrevne, mener flere.
Hvad vil det koste at stoppe udhulingen af dagpengene frem over? Og hvad vil prisen være for at give de ledige et særligt corona-tillæg i år?
Det har beskæftigelsesministeren nu sat tal på. Det var Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Jette Gottlieb, som stillede spørgsmålene i oktober.
At stoppe udhulingen af dagpengene vil koste 1,1 milliarder frem til og med 2023. Og at give et særligt corona-tillæg til dagpengene i år, så dagpengesatsen bliver på 23.000 kroner, vil løbe op i knap otte milliarder.
Men tallene er helt absurde. Det mener blandt andet cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen. For i tallene er nemlig indregnet, at højere dagpenge vil få flere ledige til at gå hjem og lægge sig på sofaen.
- Selve udgifterne til corona-tillæg og højere dagpenge er kun cirka en femtedel af det samlede beløb. Men så tillægges en “dovenhedsfaktor”, hvor ministeriet regner med, at mange flere hellere vil være arbejdsløse end i arbejde på grund af højere dagpenge. Det virker helt absurd, at højere dagpenge skulle have så store effekter på arbejdsløshed og beskæftigelse, at den samlede regning femdobles, siger Frederik I. Pedersen.
- Særligt når det gælder et corona-tillæg, som jo kun vil være midlertidigt. Hvad så med hjælpen til virksomhederne og de selvstændige? Den er også midlertidig, men har den så ikke også negative effekter, der skal lægges oven i, spørger han.
I høj grad overdrevne
Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, er enig.
- Jeg er meget kritisk over den dovenhedseffekt i beregningerne. Selvfølgelig vil der være en vis effekt, men at den skulle være så stor, mener jeg ikke er rigtigt, siger Lars Andersen.
Han siger, at det ikke er ret meget undersøgt rent videnskabeligt, og at der kun er meget begrænset viden om effekten.
Ligesom 3F-økonomen mener Lars Andersen, at man så bør være konsistent og beregne effekterne på samme måde af de hjælpeordninger, som virksomhederne har fået.
- Tallene virker i høj grad overdrevne, og det bør man forholde sig kritisk til, siger han.
Presser på
Jette Gottlieb fra Enhedslisten mener, at udhulingen af dagpengene har betydning for hele arbejdsmarkedssystemet. Derfor foreslog Enhedslisten sidste år, at regeringen skulle indkalde til forhandlinger om at få stoppet udhulingen.
- Vi har presset på længe, ligesom fagbevægelsen, fastslår hun.
Forslagene om at stoppe dagpengeudhulingen og om at indføre et særligt corona-tillæg falder helt i tråd med ønsker fra fagbevægelsen.
Heller ikke Enhedslistens beskæftigelsesordfører anerkender, at 3.000 flere skulle melde sig ledige, selvom dagpengene skulle blive sat op med 450 kroner om måneden frem til 2023. Eller at et corona-tillæg i sig selv skulle trække 18.800 ud af beskæftigelse og over i arbejdsløshed, som ministeriets svar viser.
- Forskellen mellem løn og arbejde er så stor, at det slet ikke vil have den effekt, siger hun.
Enhedslisten har tidligere rejst spørgsmål ved særligt finansministeriets regnemetoder og har udgivet en rapport om det.
I efteråret 2020 bebudede regeringen selv et fagligt serviceeftersyn af regnemetoderne, særligt i finansministeriet, og det bliver det økonomiske råd – vismændene – der skal se på modellerne.
Fagbladet har forsøgt at indhente kommentarer fra flere topøkonomer, det er desværre ikke lykkedes.