Gå til hovedindhold

Mange fleksjobbere får løn for langt mindre, end de præsterer i deres job, fordi det er billigere for både arbejdsgivere og kommuner. Helt urimeligt, lyder det fra FOA, 3F og fleksjobbernes landsforening.

Tina Jensen var taget den lange tur fra Thisted til Christiansborg for at fortælle om fleksjob-problemet.

45-årige Tina Jensen fra Thisted var tilbage i 2015-16 ansat som fleksjobber i et privat rengøringsfirma i 12 timer om ugen. Hendes arbejdsevne var 100 procent i de få timer, hun var der. Men hun fik bare kun løn, som om hun arbejdede i syv timer.

Onsdag har Tina Jensen været i Folketinget og fortalt Beskæftigelsesudvalget, hvad det var for en lønmæssig forskelsbehandling, hun blev udsat for.

- Det er kassetækning, og det snyder jo os fleksjobbere, siger Tina Jensen.

Hun var i Folketinget ledsaget af 3F, FOA og Landsforeningen af Fleks- og Skånejob (LAFS), som ofte støder på forskelsbehandlingen:

- Det er desværre alt for ofte vores erfaring, at der bliver “handlet” med fleksjobberes arbejdsintensitet. Det betyder, at den typisk bliver sat for lavt, i forhold til hvad vores medlemmer præsterer. Og dermed får de altså mindre i løn, end de burde, fortæller den socialt politisk ansvarlige i 3F, Ellen K. Lykkegård.

Stik imod hensigten med loven

I 2013 trådte den nye fleksjobreform i kraft, og det var hér, at begrebet “arbejdsintensitet” blev indført. Det betyder, at kommunerne skal måle, hvor effektivt den enkelte fleksjobber arbejder. Og så får han/hun løn herefter.

Har en fleksjobber en arbejdsintensitet på 50 procent, skal arbejdsgiveren altså kun betale 50 procent af lønnen pr. time, som vedkommende arbejder.

Men ofte oplever 3F og FOA altså, at kommunerne og arbejdsgiverne sætter niveauet lavt. Uanset hvad den enkelte fleksjobber kan magte.

- Det er helt urimeligt, at både arbejdsgiverne og kommunerne har den her fælles interesse i at sætte arbejdsintensiteten lavt. Og så må medlemmet bare tage til takke med det niveau, de andre bliver enige om. Og ofte vil fleksjobberen jo nikke ja, for der er ikke et fleksjobmarked, hvor du bare lige kan gå ud at finde et andet job, lyder det fra socialt politisk konsulent i FOA Nanna Mørch.

- Vi oplever fleksjobbere, der fortæller, at de er gået med til at sænke deres effektivitet, fordi arbejdsgiveren har sagt, at “ellers har jeg ikke råd til at beholde dig”. Det er jo et frygteligt dilemma at sætte fleksjobberen i, siger Ellen K. Lykkegård fra 3F.

3F har også erfaring med arbejdsgivere, der sætter arbejdsintensiteten på ét bestemt lavt sted for alle fleksjobbere - uanset hvilken fleksjobber, de har ansat, siger Ellen K. Lykkegård:

- Og sådan skal det jo ikke være. Det er stik imod hensigten med loven, der foreskriver en individuelt fastlagt arbejdsintensitet, siger Ellen K. Lykkegård.

Umuligt med sager

Hvis problemet er så stort, hvorfor har for eksempel FOA så ikke kørt en masse sager på de her medlemmers vegne?

- Det er ikke en mulighed i praksis, for medlemmerne tør sjældent at tage en sag på det. Og du har altså også at gøre med medlemmer, der typisk ikke magter en sag. De vil bare gerne beholde deres fleksjob - de vil bare gerne have en hverdag til at fungere, efter at de typisk har været ude i langvarige afklaringsforløb, siger FOA’s Nanna Mørch.

I Kommunernes Landsforening kan man ikke genkende de tre organisationers erfaringer:

- Kommunerne skal foretage en vurdering af den fleksjobvisiteredes arbejdsevne i forhold til det konkrete job, herunder de konkrete skånebehov. I den forbindelse er det ikke KL's oplevelse, at der er et generelt problem vedrørende kommunernes vurdering af arbejdsevne, skriver Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, i en kommentar til Fagbladet 3F.

Christiansborg lyttede

På Christiansborg var der til gengæld lydhørhed, efter at Tina Jensen og de faglige repræsentanter havde skitseret problemet:

- Det gjorde stort indtryk at høre, at kommuner og arbejdsgivere faktisk “handler den af i porten”. Det vil jeg gerne have fundet ud af, hvordan det hænger sammen, siger den konservative beskæftigelsesordfører, Erik Lund.

Socialdemokratiets beskæftigelseordfører, Leif Lahn Jensen, kalder problemet “kæmpestort”.

- Da vi indførte begrebet arbejdsintensitet, var det for at få flere ud i fleksjob, fordi arbejdsgiverne jo typisk ikke får en arbejdskraft på 100 procent. Men det skulle jo bero på en god, faglig vurdering. Det var jo slet ikke planen, at der sådan skulle “handles” med det. Vi vil tage det op med ministeren [beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, red.] i evalueringen af hele reformen. For der er noget, der halter. Det skal gå ordentligt og rigtigt til, siger Leif Lahn Jensen.

Som løsning foreslår 3F, FOA og LAFS selv, at det bliver et krav, at de faglige organisationer altid skal inddrages, når kommunerne opretter fleksjob. Sådan var det før 2013. Men det krav blev skrevet ud af fleksjobreformen.

- Det sikkerhedsnet skal tilbage, så fleksjobberen ikke står alene, når der skal forhandles løn, siger Ellen K. Lykkegård.

Tina Jensen fik i oktober 2018 byrettens ord for, at den lønmæssige forskelsbehandling ikke var i orden. I dag har hun et fleksjob på 18 timer i et andet rengøringsfirma - og får også løn for alle 18 timer.