Et hårdt job som jord- og betonarbejder eller et nedslidende arbejde som sosu-assistent.

Det kan være det bagtæppe, som seks ud af ti danskere, der i august fik tilkendt ret til at kunne gå på tidlig pension, kommer fra.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser nemlig, at ud af de 10.855 personer, der i august fik en “thumps up” til senere at kunne trække sig tilbage på den såkaldte Arne-pension, var 62 procent i job otte uger før, de søgte om pensionen.

Samme opgørelse viser, at 21 procent af de personer, der fik tilkendt retten, faktisk allerede var på efterløn – også opgjort otte uger før, de søgte om Arne-pension.

Desuden var syv procent på dagpenge, og fem procent kom fra såkaldt “selvforsørgelse”, viser Beskæftigelsesministeriets opgørelse, som er et svar til de radikales beskæftigelsesordfører Samira Nawa.

“Det kan man ikke udlede”

Tallene er meget foreløbige, understreger ministeriet. For selvom en person har fået tilkendt en ret til tidlig pension, er det ikke ensbetydende med, at personen vil bruge retten. Udnyttelsesgraden kendes altså ikke, skriver ministeriet.

Det er heller ikke muligt at udlede, at Arne-pension trækker folk ud af arbejdsmarkedet, skriver ministeriet.

Det skyldes blandt andet, at man ikke kan spå om, hvordan borgerne ellers ville være forsørget, hvis der ikke fandtes tidlig pension. Man kan altså ikke gøre op, hvor mange der stadig ville være i arbejde, eller hvor mange der ville havne på en anden form for overførselsindkomst, understreger ministeriet.

V og K vil af med Arne

Selvom aftalen om tidlig pension blev indført for over et år siden, er debatten om Arne-pension for nyligt blusset op igen. Det er sket, fordi både Det Konservative Folkeparti og Venstre har meldt ud, at de ønsker at afskaffe pensionsformen. Især fordi de mener, at den trækker arbejdskraft ud af arbejdsmarkedet.

Alternativets politiske ordfører Torsten Gejl har imidlertid også spurgt ind til, hvilken baggrund, Arne-pensions-ansøgerne har. Og han advarer mod, at man lægger for meget i tallet 62 procent omkring beskæftigelse.

- Der er mange fælder i tallene. Det, vi mangler svar på, er blandt andet, hvor stor en restarbejdsevne, som de her personer, der har fået tilkendt retten til at gå på tidlig pension, har. Hvor mange kommer for eksempel fra deltid, og hvor meget vurderer de selv, at de kan arbejde? Det er jo interessant at vide, hvis vi skal kunne tage en diskussion af arbejdsudbuddet på et faktuelt og oplyst grundlag, siger Torsten Gejl.

For en uge siden under tirsdagens spørgetime i Folketinget var fronterne trukket markant op mellem Det Konservative Folkepartis leder, Søren Pape, og statsminister Mette Frederiksen (S) i spørgsmålet om Arne-pension.

Søren Pape kaldte det rendyrket socialisme, at man kan trække sig tilbage “for andre folks penge”. Det duer slet ikke i en tid, hvor der mangler arbejdskraft i Danmark, var hans pointe.

Handler ikke kun om arbejdsudbud

Men dén slags politiske slagsmål mellem højre og venstre side af Folketingssalen, vil Torsten Gejl helst undgå. Han efterlyser, at diskussionen tages på et sobert grundlag:

- Arnepension kan sagtens blive et valgtema igen. Men jeg har en frygt for, at det kun kommer til at handle om arbejdsudbud. For os er det ikke et spørgsmål om udbud af arbejdskraft kontra tidlig pension, pointerer han.

- Man kan for eksempel ikke bare konkludere, at alle de personer, der har fået tilkendt retten til tidlig pension, også kommer til at forlade arbejdsmarkedet. Vi ved stadig ikke, hvor mange der vil gøre brug af tidlig pension. Og for os handler det også om, at man skal have ret til det hele liv – ikke bare arbejdsliv. Du skal også kunne være noget for din familie, når du trækker dig tilbage, siger Torsten Gejl fra Alternativet.

Minister er ikke bekymret

Fagbladet 3F har også bedt Mattias Tesfaye (S), der indtil for ganske nylig vikarierede som beskæftigelsesminister for Peter Hummelgaard, om at vurdere tallet på de 62 procent Arne-ansøgere, som kommer fra beskæftigelse.

I et skriftligt svar siger ministeren:

- Først og fremmest er det kun fair, at folk, der har knoklet i et godt stykke over 40 år på arbejdsmarkedet, har fået mulighed for at gå på tidlig pension. Det, synes jeg, de har fortjent. Jeg er ikke bekymret for, at tidlig pension vil trække flere ud af arbejdsmarkedet. Men skulle det ske, så har folk en objektiv ret, som jeg mener, at de fuldt ud fortjener, skriver Mattias Tesfaye i en mail Fagbladet 3F.

- Vi har politisk besluttet, at pensionsalderen løbende skal hæves for at finansiere velfærdssamfundet. Så bærer vi også et ansvar for, at der er en ordning for dem, der efter rigtig mange år på arbejdsmarkedet ønsker at gå på pension lidt før og få et godt liv i pensionsalderen, lyder det fra Mattias Tesfaye.

DF træt af diskussion

Dansk Folkeparti er et af forligspartierne bag aftalen om Arne-pension, som blev politisk vedtaget i Folketinget i december 2020.

Partiets beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, er heller ikke alarmeret over tallene.

- Jeg er lidt træt af den diskussion af, hvor mange af ansøgerne, der kommer fra arbejde. Det, der særligt irriterer mig, er, at alle, der kritiserer tidlig tilbagetrækning, er folk, der aldrig selv har været på en hård arbejdsplads. Det er akademikere alle sammen. Det er let for dem at sige, at folk skal arbejde til de er 70 år, selv om de har haft et hårdt arbejde. Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget. Jeg har ikke noget til overs for den kritik, siger Bent Bøgsted.

Men hvad med mangel på arbejdskraft – deler du ikke den bekymring?

- Vi har stadig mange, der går ledige, særligt folk over 50 år. Desuden er der mange unge, der mangler en læreplads. Arbejdsgiverne skal være med til at uddanne den arbejdskraft, de skal bruge. Der er også mange unge, der bare gerne vil have et arbejde. Så man kan jo gå i gang med at ansatte alle de ledige, der er, det gælder både unge og seniorer. Der er nok at tage fat på, siger Bent Bøgsted.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få fat på De Radikales Samira Nawa for at få hendes vurdering af de tal, hun har spurgt ind til.