Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Socialdemokratiet og SF retter hård kritik af Inger Støjberg, fordi hun undlod at fortælle om sin egen styrelses indvendinger, da hun som udlændingeminister lempede reglerne for udenlandske landbrugspraktikanter i Danmark.

Inger Støjberg er centrum i rigsretssagen, men får nu også kritik i en sag om udenlandske landbrugspraktikanter.
Martin Sylvest / Scanpix Ritzau

For godt to år siden trodsede den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg – dengang medlem af Venstre – et flertal i Folketinget og ændrede reglerne, så danske landmænd og gartneriejere fik markant lettere adgang til at få udenlandske praktikanter.

Ændringerne blev gennemført, uden at Inger Støjberg, som ellers var i to samråd om sagen, oplyste Folketinget om, at hendes egen styrelse forinden havde gjort opmærksom på, at forslagene ville kunne svække hele formålet med ordningen, nemlig uddannelse.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået i en lang række dokumenter fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) samt Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

Medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, deltog på begge samråd med Inger Støjberg, og han har ikke tidligere hørt om indvendingerne fra SIRI til det forslag, som Venstre-regeringen senere gennemførte.

- Det er åbenlyst vigtige oplysninger. Man skal som minister selv fortælle hele sandheden til Folketinget. Det er helt grotesk, siger Karsten Hønge til Fagbladet 3F.

Onsdag er der samråd i Folketinget, hvor reglerne for de udenlandske landbrugspraktikanter på ny er på dagsordenen.

500 ekstra ansøgninger

I forbindelse med regelændringen i sommeren 2019 modtager de danske myndigheder i løbet af blot en måneds tid omkring 500 ekstra ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske praktikanter inden for landbrug og gartnerier.

Og der bliver næsten ikke givet afslag på de ekstra ansøgninger, fordi kravene nu er lempeligere, fremgår det af Fagbladet 3F’s aktindsigt.

Der er omkring 2.000-3.000 udenlandske landbrugspraktikanter i Danmark om året. Det svarer til antallet af danske elever inden for landbrug, skovbrug og gartneri.

Ændrer sprog- og alderskrav

I begyndelsen af oktober 2018 præsenterer Venstre-regeringen sit udspil om “styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft”. I oplægget skriver regeringen blandt andet:

“Ensretning og afbureaukratisering af praktikantordning på det grønne område ved afskaffelse af sprogtest, afskaffelse af kravet om, at landbrugspraktikanter er under uddannelse, justering af alderskravet fra 30 til 35 år og af opholdstilladelsens længde fra 12 til 18 måneder.”

Støjberg: Man kan ikke sammenligne praktikanter med arbejdstagere

Udspillet får to uger senere Socialdemokratiet til at kalde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i samråd om regeringens påtænkte lempelser af praktikantordningen.

Socialdemokraterne mener, at Venstre-regeringens forslag vil åbne en ladeport for billig udenlandsk arbejdskraft til landbruget og gartnerierhvervet i Danmark.

På det åbne samråd i Folketinget 28. november 2018 forklarer Inger Støjberg, at regeringens forslag handler om at ensarte regler for praktikanter på det grønne område med reglerne for praktikanter på alle andre områder såsom sundhedsområdet.

Forslaget handler om at gøre op med en forskelsbehandling af landbruget, som ikke er “fair”, forklarer hun.

Ministeren nævner intet om, at hendes eget ministerium fire måneder forinden er blevet advaret af SIRI om, at forslagene vil “kunne kritiseres for at svække det uddannelsesmæssige element”.

I stedet siger Inger Støjberg blandt andet på samrådsmødet:

- Man kan ganske enkelt ikke sammenligne praktikanter med arbejdstagere på nogen som helst måde. Og heller ikke når det gælder landbruget. Praktikantordningen har jo netop et uddannelsessigte, og det er vigtigt at holde fast i.

I begyndelsen af januar 2019 er der igen samråd i Folketinget omkring udenlandske praktikanter. Inger Støjberg nævner heller ikke på dette møde noget om de indvendinger imod forslaget om nye praktikantregler, som SIRI kom med til hendes ministerium et halvt år forinden det nye samråd.

(Artiklen fortsætter under billedet)

FOTO: Fra Fagbladet 3F's aktindsigt.

S: Det er skræmmende

SIRI’s indvendinger imod forslagene til ændring af reglerne for de udenlandske praktikanterne er også ny viden for medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg for Socialdemokratiet Jan Johansen.

- Det har jeg aldrig hørt om. Hvis vi havde vidst det, havde vi jo fremført disse argumenter imod forslaget. Det er skræmmende, at man har ligget inde med disse argumenter og holdt dem skjult på de to samrådsmøder, siger Jan Johansen, der mener, at Inger Støjberg har lempet reglerne for at sikre billig arbejdskraft til landbruget.

Udenlandske praktikanter skal i 2021 have en løn på 72 kroner i timen før skat ifølge 3F’s overenskomst med arbejdsgiverforeningen GLS-A.

Til sammenligning skal en ufaglært landbrugsmedhjælper have 145 kroner i timeløn før skat, hvis vedkommende bliver aflønnet efter overenskomsten.   

Kan svare efter rigsretssag

Fagbladet 3F har bedt om kommentarer til sagen fra Inger Støjberg, der nu er løsgænger i Folketinget, men hun har ikke reageret på henvendelser på telefon og mail.

Hendes presserådgiver skriver i en sms, at de vil vende tilbage i slutningen af november – altså når rigsretssagen mod Inger Støjberg forventes afsluttet.

Fagbladet 3F har bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, om Inger Støjberg personligt blev oplyst om SIRI’s indvendinger imod Venstre-regeringens forslag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har selv valgt at betragte Fagbladet 3F’s spørgsmål som en anmodning om aktindsigt og har herefter afvist at give aktindsigt med henvisning til, at ministeriet har udvekslet oplysninger med SIRI som led i rådgivning af ministeren – såkaldt politisk ministerbetjening.

Fagbladet 3F har også spurgt ministeriet, om det mener, at Folketinget er blevet tilstrækkeligt oplyst om forholdene i sagen.

Ministeriets presseafdeling oplyser, at det ikke har nogen kommentarer til Fagbladet 3F’s spørgsmål.