Socialt udsatte borgere som ledige eller kontakthjælpsmodtagere kaldes nassere, snyltere og ’pesten’ mod økonomien. Vi hører om sharia-domstole, der vil tilintetgøre vores demokrati og starte borgerkrig i Danmark. Dette til trods for, at påstanden på ingen måder kan kobles til virkeligheden.

Vi skal lægge øre til, at den mest omstillingsparate generation af unge omtales som dumme, forkælede og ansvarsløse. Man taler mindre og mindre om, hvordan vi reelt kan skabe flere arbejdspladser og lærepladser, og hvordan vi kan tage hånd om socialt udsatte borgere og ikke mindst give vores ældre medborgere en værdig behandling.

Det sidste årti har vi set en voksende tendens, hvor socialt udsatte, mindre bemidlede og nydanske borgere er blevet dehumaniseret og brugt som skydeskive, når politikerne ikke har været i stand til at løse reelle samfundsproblemer. Det efterlader mig med en undren: Hvorfor har politikerne så let ved at vende ryggen til netop disse grupper i samfundet? Hvad har disse grupper til fælles?

Lav valgdeltagelse

I min optik findes svaret i disse gruppers lave valgdeltagelse. Ved kommunalvalget 2013 var valgdeltagelsen på landsplan på cirka 70 procent. Dykker man ned i tallene, fremgår det, at valgdeltagelse blandt kontanthjælpsmodtagere var omkring 40 procent, mens nydanskere havde en valgdeltagelse på omkring 50 procent. Tendensen er den samme, når man ser på mindre bemidlede grupper i samfundet generelt og desuden også hos unge.

Politikere tænker på stemmer. De borgere, der stemmer ved valg, er de eneste, som bliver taget alvorligt af politikerne. Når over 50 procent af de mindre bemidlede borgere ikke gør brug af deres stemme, er det nemt for politikerne at vende ryggen til dem og endda bruge dem som syndebukke for de samfundsproblemer, som politikerne ikke kan løse.

Kan man som borger straffe politikerne ved ikke at stemme?

Man kan nemt blive fristet til at opgive demokratiet og stemmeretten, når man helt har mistet tilliden til politikerne. Når dette sker, skal man huske på, at sammensætningen af de folkevalgte i Folketinget eller byrådet siger mere om os som borgere end dem som politikere. Det er nemlig os, der vælger disse politikere ind, uanset om vi gør brug af vores stemme eller undlader at stemme. Hver gang en af os ikke gør brug af vores stemme, øger vi chancen for, at de politikere, vi er uenige med i dag, bliver genvalgt. På den måde gør vi dem en tjeneste og varetager deres interesser. Svaret må derfor være, nej! Det har ingen konsekvens for politikere, når vi som borgere ikke gør brug af vores stemmeret. Tværtimod.

I dag oplever mange borgere, at politikere har mistet forbindelsen til både borgerne og virkeligheden. Når over halvdelen af de mindre bemidlede i landet ikke gør brug af deres stemme ved valg, er det selvsagt, at de aldrig vil blive hørt af politikerne. Uden vores stemme vil vi aldrig blive hørt. Vi får aldrig indflydelse på samfundets regler og love. Politikerne vil til enhver tid handle til fordel for dem, der vælger at bruge deres stemme. Det giver sig selv, idet det er dem, der stemmer, som har magten til at stemme politikerne ind og ud hver fjerde år.

Du straffer dig selv

Hvis du ikke har tænkt dig at stemme på tirsdag, så gør op med dig selv: Er det demokratiet eller politikerne du er imod? Hvis du vælger at blive på sofaen, så husk at en blank stemme vil være udtryk for, at man bruger sin demokratiske ret, men ikke er enig med de politikere, der kan vælges. Hvis du bliver hjemme, er det udtryk for, at du ikke bakker op om demokratiet.

Vi har inden for det seneste år været vidne til, at befolkningen i USA fik valgt en antisemitisk, islamofobisk, mandschauvinistisk cirkusklovn som leder af den frie verden. Det skal minde os om, hvor vigtigt det er, at vi insisterer på saglig retorik, hvor mindre bemidlede borgere ikke omtales eller defineres som værende undermennesker. Vi skal insistere på konkrete politiske forslag og realistiske langsigtede visioner.

Lige om lidt skal vi alle ind i stemmeboksen. Ved sidste lokalvalg valgte 30 procent af de stemmeberettigede borgere i Danmark at forholde sig tavs. Langt størstedelen er mindre bemidlede borgere, førstegangsvælgere og nydanskere. Præcis de grupper, der dehumaniseres og svigtes af eliten. Jeg mener, at det skyldes, at denne gruppe har opgivet at kæmpe for deres ret til at blive behandlet med respekt og vise politikerne konsekvenserne af deres handlinger. Derfor har disse grupper en særligt interesse i at stemme 21. november. Politikerne har talegaverne i orden, men vi har pennen og bestemmer, hvor krydset skal sættes.

Personligt vil jeg stemme. Med min stemme vil jeg sige nej til tomme løfter og mavefornemmelser. Jeg vil med min stemme vælge en, som kan repræsentere mig i lokalpolitik. Jeg vil med min stemme sige ja til realpolitik, hvor vi rent faktisk taler om reelle problemer og løser disse gennem lovgivningen. Hvad vil du?