10 danske virksomheder har været så langt fra at nå deres mål for praktikpladser, at de har fået bøder på op til to millioner kroner.

Øverst på listen ligger de statslige virksomheder PostNord og DSB, der tilsammen er blevet opkrævet knap fire millioner kroner, fordi de ikke har ansat nok elever.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået.

Over 40.000 virksomheder har fået opkrævning

I sidste uge kom det frem, at mere end 40.000 virksomheder er blevet opkrævet en bøde på op til 27.000 kroner i den såkaldte AUB-ordning, hvor arbejdsgiverne skal betale ved kasse 1, hvis de ikke når deres måltal for elever.

Læs artikel hos DR: Over 40.000 virksomheder får bøder: Ansætter ikke nok elever

Ordningen blev vedtaget i forbindelse med trepartsaftalen om praktikpladser fra 2016 og giver samtidig en bonus til de virksomheder, der ansætter nok elever.

- Logikken er, at det koster at nyde uden at yde. Det er helt rimeligt, at de virksomheder, der tager et medansvar for uddannelsespolitikken og tager lærlinge, bliver belønnet, mens de, der kører frihjul ved at forbruge faglært arbejdskraft uden selv at bidrage med at uddanne, må betale, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

Uheldig førsteplads

Fagbladet 3F har fået oplyst de 10 virksomheder, der i årsopgørelsen for 2018 har fået de største bøder, og her tager Post Danmark A/S den uheldige førsteplads med en opkrævning på 2.001.092 kroner. Post Danmark A/S er den juridiske enhed bag PostNord i Danmark.

Lige i hælene på den statslige postomdeler kommer DSB, der ejes af Transport- og Boligministeriet, og Danmarks største finansielle koncern, Danske Bank.

De har fået bøder på henholdsvis 1,9 og 1,2 millioner kroner.

Mangel på faglært arbejdskraft er et stort problem for det danske arbejdsmarked, og ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet mangler der 8.500 praktikpladser.

Målet med den trepartsaftale, som Venstre-regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne indgik i 2016, er 8.000-10.000 flere praktikpladser i 2025.

Antallet af faglærte er afgørende

Det fremgår ikke af den opgørelse, som Fagbladet 3F har modtaget, hvor langt de enkelte virksomheder er fra at nå deres måltal.

Men da bøden pr. manglende elev typisk er på 27.000 kroner, er det muligt at regne sig frem til, at PostNord og DSB har manglet lidt over 70 elever for at undgå en opkrævning, mens Danske Bank har manglet omkring 46.

Regnestykket skal dog tages med forbehold, da flere andre faktorer kan spille ind i den komplicerede ordning.

Også antallet af erhvervsuddannede medarbejdere spiller ind på virksomhedernes måltal.

Hvis en virksomhed har mange medarbejdere med en erhvervsuddannelse, vil den således også skulle ansætte et højere antal elever.

Der skelnes imidlertid ikke mellem, om det er en erhvervsuddannelse, der er målrettet arbejdet i virksomheden, eller om det er en uddannelse fra tidligere i medarbejderens arbejdsliv.

‘Vi straffes urimeligt hårdt’

Hans Erik Lindkvist, chef for HR i PostNord Danmark, havde således gerne været foruden opkrævningen fra AUB-ordningen.

- Det er ærgerlige penge at betale. Vi har mange faglærte hos os fra andre brancher, for eksempel bagere og tømrere, som har søgt job hos os på et tidspunkt med høj arbejdsløshed og er blevet hængende. Derfor stilles der nu urealistisk høje krav til os i forhold til antallet af elev- og lærlingepladser, siger han.

- Grundlæggende har jeg ingen problemer med, at man indretter et system, der giver sanktioner til virksomheder, der ikke tager lærlinge nok. Jeg synes bare, at vi bliver straffet urimeligt hårdt i det system, vi har nu. Der er ingen erhvervsuddannelse som postarbejder, så der er grænser for, hvor mange elever og lærlinge, vi kan tage, fortsætter Hans Erik Lindkvist.

Faglærte er eftertragtede

Hos 3F bakker forbundssekretær Søren Heisel dog fuldt op om ordningen.

- Vi gik med til den nuværende incitamentsordning med åben pande. Pointen er, at de her virksomheder bruger rigtigt meget faglært arbejdskraft. Og selvom medarbejderen er uddannet mere specifikt til en anden branche, så har de faglærte altså nogle kompetencer, der kan bruges rigtig mange steder. En uddannet tømrer kan sagtens være en eftertragtet medarbejder for PostNord, selvom de ikke skal bruge ham som tømrer, siger Søren Heisel.

Mesterlære gået af mode i bankerne

Der er hele tre store banker i top 10 over de virksomheder, der har fået store elev-bøder.

Ifølge Anne Knøs, der er HR-direktør i Danske Bank, skyldes det, at bankerne i dag foretrækker de såkaldte finansøkonomer i stedet for medarbejdere, der har været i mesterlære i filialerne.

- Det skyldes, at opgaverne i en bank er blevet langt mere komplekse, og at kunderne også har større forventninger til de kompetencer, som de mødes med.

- Vi ansætter hvert år flere hundrede unge, og det kommer vi også til fremover, siger Anne Knøs.

DSB: Vi har masser af elever

Hos DSB understreger HR-direktør Tine Moe Svendsen, at selskabet ‘selvfølgelig skal leve op til vores samfundsmæssige ansvar’, når det kommer til at sikre, at der bliver uddannet flere faglærte.

Hun peger på, at mange af de ansatte i DSB er lokomotivførere, som ofte har en faglært uddannelse som elektrikere, mekanikere, smede eller lignende.

- Vi har 71 lokomotivførerelever, hvilket er mere end nok til at opfylde vores kvote. Men vi bliver hårdt ramt af opgørelsesmetoden, fordi lokomotivførerelever tæller ikke med i opgørelsen af elever. Det har vi en dialog med de ansvarlige myndigheder om, siger Tine Moe Svendsen

Herudover peger hun på, at selskabet har 67 lærlinge i DSB Vedligehold, som er et selvstændigt selskab og derfor ikke tæller med i denne opgørelse. Disse lærlinge er ifølge Tine Moe Svendsen 22 over målet for DSB Vedligehold.

Hos Aarhus Universitet har man klaget over bøden, da universitet mener, at der er tale om fejl i opgørelsesmetoden.