Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Trods klager fra arbejdsgivere over mangel på arbejdskraft er der langt mellem opkaldene til statens job-hotline, som skal hjælpe virksomheder med at finde ledige hænder. Kun fire opkald har Jobservice Danmark modtaget i maj.

Selvom arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft, har den statslige jobtelefon kun modtaget fire opkald i maj.
Anne Bæk / Ritzau Scanpix

Når virksomheder ringer til Beskæftigelsesministeriets job-hotline for at skaffe arbejdskraft, er risikoen for at havne i en telefonkø minimal.

For selvom arbejdsgiverne klager over mangel på arbejdskraft, er det ganske få virksomheder, der kontakter statens hotline, når de har brug for ledige hænder. På et halvt år har Jobservice Danmark, der står for jobtelefonen, modtaget 37 opkald.

Det viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Hos 3F mener man, at påstanden om mangel på arbejdskraft er “ude af proportioner”, når virksomheder ikke benytter sig af alle værktøjer til at få ansat medarbejdere.

- Hvis der var så stor mangel på arbejdskraft, som arbejdsgiverorganisationerne påstår, så ville hotline-telefonen jo være rødglødende. Men den ringer kun hver fjerde dag, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.

De seneste tal er fra maj, hvor fire virksomheder har kontaktet Jobservice Danmark.

Bruger andre metoder

Den landsdækkende hotline blev åbnet i 2014 for at hjælpe virksomheder med at finde arbejdskraft på tværs af kommunegrænser.

I 2017 fik 229 virksomheder hjælp til at finde nye medarbejdere, mens antallet faldt til 155 året efter.

Dansk Arbejdsgiverforening forklarer den manglende brug af hotlinen med, at virksomheder finder andre metoder til at rekruttere medarbejdere:

- Hotlinen er ikke noget, der fylder meget i virksomhedernes bevidsthed. Der er sikkert også flere, der ikke kender til eksistensen af den. Mange virksomheder samarbejder allerede med jobcentrene eller bruger digitale platforme som LinkedIn og Jobindex, når de skal rekruttere medarbejdere, siger Erik E. Simonsen, der er underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Efterspørger andre kompetencer

Ifølge Erik E. Simonsen vil et større forbrug af hotlinen ikke afhjælpe problemerne med mangel på arbejdskraft. 

- Der er en række områder, hvor virksomheder godt ved, at det er lige meget, hvor de ringer hen, for der er ingen ledige, der har de kompetencer, siger Erik E. Simonsen.

Dansk Arbejdsgiverforening har tidligere udtalt, at udenlandske arbejdere er vejen at gå for at få besat de ledige stillinger.

3F mener dog, at virksomhederne bør give hotlinen en chance.

- Arbejdsgiverne vil gerne åbne for, at virksomhederne kan hente billig udenlandsk arbejdskraft i lande uden for Europa med den begrundelse, at virksomhederne i Danmark skriger på arbejdskraft. Men virksomhederne kan jo bare bruge hotline-telefonen eller ringe til os i 3F. Så skal vi nok gøre alt, hvad vi kan, for at finde den arbejdskraft, de har behov for, siger Søren Heisel.