Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

På lidt over tre år har Skat skrabet over en halv milliard kroner ind på kontrol af skattesnyd hos udenlandske selskaber, der arbejder i Danmark. Mere end hver tredje svindler med skatten, viser nye tal.

Hver tredje udenlandske firma eller arbejder, der tager job i Danmark, snyder med skatten, viser nye tal.
Foto: Joachim Rode

Den danske statskasse tjener hvert år store millionbeløb på at holde nøje øje med udenlandske arbejdere og firmaer i Danmark.

Siden 2015 har staten således tjent 576 millioner kroner på at kontrollere udlændinges arbejde herhjemme.

Det viser de nyeste tal fra indsatsen mod social dumping, som Skat, Arbejdstilsynet og politiet udfører sammen.

- Det er store beløb, som også viser, at der er et reelt problem (med skattesnyd blandt udenlandske arbejdere, red), siger Bjarke Refslund, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

- Samtidig må vi sige, at indsatsen mod social dumping godt kan svare sig, når man på denne måde kan drive penge ind, som man ellers var blevet snydt for, siger han.

Hver tredje svindler med skatten

Siden januar 2015 har Skat gennemført 10.800 skattekontroller af udenlandske firmaer og personer.

Af dem afslørede hele 4.000 skattesvindel - eller hvad der svarer til, at der blev svindlet i hver tredje sag.

- Det er en god indikator for, at det er en indsats, der er nødvendig, siger Bjarke Refslund.

De mange sager har gjort, at Skat har sendt skattereguleringer ud for mere end en milliard kroner.

Af de reguleringer er knap 600 millioner kommet tilbage som reelt overskud i statskassen, viser beregninger fra Skat selv.

Færre midler til kontrol end tidligere

Selvom staten altså tjener gode penge på, at kontrollere udenlandsk arbejdskraft for skattesvindel, så er der i de seneste år afsat færre og færre midler til at bekæmpe social dumping og skattesnyd.

Det er Skat, Arbejdstilsynet og politiet, der tilsammen står for indsatsen herhjemme.

I 2015 var der afsat cirka 177 millioner kroner til at bekæmpe social dumping. I år er beløbet faldet til 145 millioner kroner, hvilket er et fald på 18 procent.

Og det får forbundssekretær hos 3F, Henning Overgaard, til at kræve flere midler til at bekæmpe social dumping herhjemme.

- Det er jo helt tosset, at pengene til kampen mod social dumping bliver skåret, når det nu er en god en forretning for samfundet, som også sikrer fair konkurrence, siger han.

Henning Overgaard påpeger, at man kan købe meget ekstra velfærd for 576 millioner kroner.

- Med de penge kunne regeringen have skruet mere op for indsatsen og fået sat endnu stærkere ind mod social dumping. Eller man kunne få cirka 1.300 ekstra pædagoger i børnehaverne eller 1.200 ekstra sygeplejersker på landets sygehuse, siger han.

Ifølge Bjarke Refslund fra Aalborg Universitet, så er der en politisk virkelighed bag faldet i midler til kontrol af social dumping.

- Der er en tendens til, at støtten til tilsyn kører op og ned alt efter, hvilken farve regering vi har. Historisk har socialdemokratisk ledede regeringer haft større lyst til at føre tilsyn end de borgerlige.

Rød blok: Giv flere penge til kontrol

En række partier i Folketinget ser også gerne, at der blev afsat flere penge til at bekæmpe social dumping.

En af dem er Radikale Venstres beskæftigelsesordfører Sofie Carsten Nielsen:

- I Radikale Venstre er vi rigtig kede af regeringens nedskæringer på indsatsen mod social dumping. Vi synes, det er blevet alt for svært at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, men det skal ske på ordentlige vilkår, og der skal betales skat, siger hun.

Også Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet ønsker flere penge til at kontrollere den udenlandske arbejdskraft.

- Jeg er meget uenig med regeringen i denne prioritering. Deres finanslove har skåret på indsatsen mod social dumping, siger han.

Samme budskab lyder fra Enhedslistens Finn Sørensen:

- Det viser jo, at det er en god investering at øge myndighedsindsatsen, og at der er penge til at gøre det. Når regeringen ikke for længst har gjort det, så er det måske, fordi det passer dem meget godt, at danske arbejdere får noget konkurrence øst og syd fra, så kan man bedre holde lønnen i ave, siger han.

DF: Beviser at indsatsen virker

Hos Dansk Folkeparti støtter man op om tanken om øget kontrol af udenlandske arbejdstagere.

- Når vi kan skrabe så mange penge ind på kontrol, så er det et tegn på, at vi skal have skærpet kontrollen med udenlandske virksomheder, der kommer til Danmark for at arbejde. De skal overholde reglerne og betale det, de skal i skat, siger Bent Bøgsted, der er beskæftigelsesordfører for DF.

Han mener dog, at Dansk Folkeparti allerede har hjulpet med at få afsat flere midler til indsatsen på de seneste finanslove end regeringen havde lagt op til.

- Men der er ingen tvivl om, at de her beløb beviser, at det kan betale sig med en indsats mod social dumping, siger han.

Fagbladet 3F har kontaktet beskæftigelsesordfører Hans Andersen fra regeringspartiet Venstre for en kommentar på, om man fra regeringens side vil øge midlerne til kontrol af skattesnyd og social dumping, men har ikke hørt tilbage inden deadline.