Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

19 ansatte nægtede at finde sig i Wizz Airs elendige arbejdsvilkår og stiftede en fagforening. Men da chefen fandt ud af det, blev de alle fyret.

Mircea Constantin blev fyret, da han dannede en fagforening for ansatte i Wizz Air i Rumænien.
FOTO: Petrut Calinescu

Lavprisflyselskabet Wizz Air gør et stort nummer ud af at fortælle om “drømmejobbet” som stewardesse hos dem.

Men der er super langt fra den rosenrøde reklamefilm om livet om bord på et Wizz-fly til virkeligheden for de tidligere og nuværende ansatte, som Fagbladet 3F har talt med. Vilkårlige arbejdstider, fordærvet flymad, elendige vilkår for gravide, yderst ringe hjælp efter dramatiske ulykker og nul sommerferie blev til sidst for meget for en gruppe af de ansatte.

- Det endte altid med, at vi fik at vide, at hvis ikke vi syntes om betingelserne, var vi frie til at arbejde for andre. Og at der stod 300 personer klar til at overtage vores job i morgen.

Ordene kommer fra 35-årige Mircea Constantin. Han søgte job i Wizz Air i 2008. Efter i flere år at have oplevet, hvordan ledelsen ikke tog de ansattes bekymringer alvorligt, blev han vred. Han begyndte at tale med sine kolleger om de elendige forhold:

- Wizz Air truede mig til at stoppe med at diskutere vores rettigheder. De sagde, at vi bare kunne kontakte vores chef.

Krævet lukket inden for en uge

Men Mircea Constantin gav ikke op. Sammen med en række gode kolleger besluttede de sig for at slå sig formelt sammen:

- 6. oktober 2014 fortalte vi Wizz Air, at vi havde stiftet en fagforening, Sindicatul Aerolimit Professional. Få timer efter blev vi kaldt til tjenstlig samtale i Budapest med personalechef og vicedirektør. De gjorde det klart for os, at fagforeninger hørte fortiden til og ikke var velkomne i Wizz Air.

10 dage senere blev der indkaldt til et nyt møde. Denne gang i Bukarest, hvor fagforeningen blev krævet lukket inden for en uge.

- De havde slet ikke havde fattet, at vi ville hjælpe vores medlemmer og ikke ville skade selskabet. De gav os ikke en chance for at bevise det. Kolleger var sønderknuste og ude af stand til at flyve. Folk blev terroriseret af ledelsen, siger Mircea Constantin.

Fyret og genansat uden arbejde

Kort efter blev han og 19 medstiftere af fagforeningen fyret. Afskedigelserne endte i en retssag, som fagforeningen vandt. Der kom pålæg til Wizz Air om at genansætte de opsagte medarbejdere.

Wizz Air appellerede beslutningen uden held. I stedet valgte selskabet at læse dommen efter forgodtbefindende: Mircea og hans kolleger blev genansat. Men Wizz Air har aldrig givet dem vagter efter retssagen. Det betyder, at de må nøjes med en grundløn på under 2.000 kroner om måneden. Til gengæld skal de ikke møde på arbejde.

Costel Glica er advokat og har bistået fagforeningen med retssagen:

- Jeg er dybt chokeret over denne sag. Jeg har i mine 20 års erfaring med arbejdsretlige sager aldrig set noget så slemt. Wizz Air vil ikke have en fagforening. Koste hvad det koste vil, siger han.

Dansk hjælp til fagforening

Imens Wizz Air foreløbigt har løbet den lille fagforening over ende, er der kommet hjælp fra en anden gruppe, der arbejder for bedre vilkår i luftfarten.

I april måned indgik Flyvebranchens Personale Union (FPU) fra Danmark en aftale med Sindicatul Aerolimit Professional (SAP).

Mircea Constantin, formand i den rumænske Wizz Air-fagforening SAP, og Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union.
Mircea Constantin, formand i den rumænske Wizz Air-fagforening SAP, og Anders Mark Jensen, næstformand i Flyvebranchens Personale Union. FOTO: Privat

- Vi har indledt et samarbejde med SAP, fordi de er nogle ufatteligt modige mennesker. Det er lidt unikt, at der i et land som Rumænien er en masse unge mennesker, der rejser sig og kæmper for bedre forhold i et lavprisselskab. Landet er jo ikke kendt for stærke fagforeninger, siger Anders Mark Jensen, næstformand i FPU, der organiserer kabinepersonale her i landet og stod forrest i konflikten mod Ryanair for to år siden.

- Det er en kamp, vi skal tage ansvar for at hjælpe dem med. Fordi vi kommer fra et land, som har kæmpet sig til gode rettigheder, siger Anders Mark Jensen.

Kampen starter i Rumænien

FPU vil hjælpe foreningen med midler, viden og støtte.

- For hver eneste medarbejder i et flyselskab, der bliver organiseret i Rumænien, hjælper det også os i kampen mod social dumping. Vi ser, at mange unge fra Rumænien rejser til Norden i jagten på bedre løn og arbejdsforhold. Derfor starter kampen for fair vilkår i Rumænien, siger Anders Mark Jensen.

Mange af Mircea Constantins kolleger har i dag fået job i andre flyselskaber - eller har helt skiftet branche. Men han selv nægter at svigte dem, der arbejder i Wizz Air i dag. Han kæmper videre. Mircea Constantin har trods alle odds ikke opgivet håbet om, at det en dag vil lykkes at tegne overenskomst med det fremadstormende discountselskab.

Wizz Air har i en skriftlig kommentar til Fagbladet 3F afvist at forholde sig til den konkrete kritik fra de ansatte. Til gengæld lovpriser selskabet sig selv i generelle vendinger. Læs svaret her.