Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er dyrt at blive voksen, og derfor er det vigtigt at hjælpe ens børn med en opsparing. Læs, hvordan du kan komme i gang.

Det kan være en fordel at komme i gang tidligt, hvis du gerne vil spare op til dine børns fremtid.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vi vil alle gerne give vores børn den bedst mulige start på voksenlivet. Men nutidens unge har udfordringer, der er anderledes end tidligere generationers. Det er blandt andet, at boligpriserne i de store studiebyer kan være brutale.

Samtidig rækker indkomstkilder som dagpenge, kontanthjælp og SU ikke så langt i dag. Med mindre børnene har mulighed for at træde ind i voksenlivet med et velbetalt fuldtidsjob i baglommen, risikerer de at blive slemt overrasket over virkelighedens verden, når de letter fra familiens rede.

Derfor har Fagbladet 3F spurgt ekspert og forfatter Jacob Munk-Standers om råd til, hvordan du via opsparing eller sågar investeringer kan give dine børn en økonomisk god start.

1: Den klassiske børneopsparing er problematisk

En børneopsparing er naturligvis en oplagt mulighed at overveje, hvis man vil hjælpe sine børn økonomisk på vej. På den ordning kan man maksimalt indbetale 6.000 kroner om året og 72.000 kroner i alt.

Men man skal ikke tro, at det bare handler om at søsætte en klassisk børneopsparing i banken, hvor pengene trækker renter på en konto. Den er et levn fra tidligere tider med anderledes økonomi og regler.

- Den klassiske børneopsparingskonto har mere end 50 år på bagen. I gamle dage fik man et skattefradrag for at indbetale, men det gør man ikke mere. Det eneste gode er, at renter og afkast er skattefrit. Men renterne er lavere end inflationen. Man taber faktisk penge med tiden, siger Jacob Munk-Standers og fortsætter:

- Problemet er, at pengene står og visner. Til travle børnefamilier er den klassiske børneopsparingskonto på papiret rigtig god, men det er den altså ikke i virkeligheden. Hvis en opsparing reelt skal give mening, kræver det, at man investerer pengene.

2: Børneopsparing i pulje er bedre

Det kan virke kompliceret og afskrækkende at skulle investere, men der er en genvej. De fleste banker udbyder det, man kalder børneopsparing i puljeordning. Det vil sige, at børneopsparingen ryger i en pulje, og at de derfra bliver investeret i værdipapirer på ens vegne. 

Fordelen er, at det er nemt. Blandt andet fordi afkastet er skattefrit. Ulempen er, at det er dyrere at få banken til at investere, end hvis du gør det selv.

- Hvis alternativet er en kontantopsparing, kan det dog være penge godt givet ud, siger Jacob Munk-Standers.

Nogle banker tilbyder også, at du selv kan investere børneopsparingen i de aktier og fonde, som banken giver adgang til. Det kan spare omkostninger.

3: Din egen investeringsordning er endnu bedre

Man kan også investere på vegne af ens barn i et frit depot uden indskudsbegrænsninger. Her er det værd at huske, at man må give skattefri gaver til nære familiemedlemmer på årligt 74.100 kroner. Der er dog en risiko ved investering. Det skal man forstå – selvom risikoen typisk udjævner sig, når den løber over mange år.

Der er potentiale for et godt afkast ved investeringer, men det er vigtigt at sætte sig ind i skattereglerne. De kan være komplicerede. Det vil være en fordel at investere i værdipapir-typer, som har en løbende, årlig skatteafregning. Det inkluderer ofte det, man kalder “akkumulerende investeringsforeninger”.

Man bør også sikre sig, at værdipapirerne bliver beskattet som kapitalindkomst – altså som skat af løn. Årsagen er, at alle borgere har et skattemæssigt bundfradrag. Det inkluderer børn. Ved at bruge det år efter år, vil afkastet i praksis være skattefrit – i hvert fald indtil barnet får et fritidsjob og bruger sit frikort.

Men det bliver hurtigt kompliceret. Derfor er det en god idé at få rådgivning, inden man investerer.

4: Kom tidligt i gang – og snak økonomi med din familie

Jacob Munk-Standers klokkeklare råd er: Tag dine børns fremtid alvorligt, og kom i gang hurtigst muligt. Det gør en stor forskel, om du starter nu eller om fem år. Optimalt set skal du tage beslutningerne, allerede i barnets første leveår. Men der er også en anden ting, som man bør tænke over.

- Mange bedsteforældre vil gerne give børnebørn en håndsrækning, men hvorfor vente til barnet er 18 år? Hvis de vil give en gave, så gør det tidligt, siger han.

Man bør ikke udskyde overvejelserne, familiesnakken eller beslutningen. Heller ikke, hvis man gerne lige vil betale noget gæld af først – med tanke om, at man så senere har plads til at betale til barnet, siger han:

- Man må selvfølgelig aldrig give mere væk, end privatøkonomien kan bære. Man skal balancere sine budgetter, inden man lader sig blænde af effekten af renters rente. Det kan være fint at afbetale egen gæld først, men omvendt vil man så skulle give mere på et senere tidspunkt. Uagtet er det bare at komme i gang med samtalen.

Det kan være, at det er nu, du har mulighed for at prioritere opsparing til dine børn. I hvert fald får mange 3F’ere i disse dage flere penge mellem hænderne.