Gå til hovedindhold

En af de store glæder ved jobbet som ortopædist er at hjælpe mennesker, der er hårdt ramt mentalt, fortæller Søren Ahrensbach.

- Jeg ved ikke altid, hvad dagen byder på, når jeg står ud af sengen om morgenen, siger den 35-årige ortopædist.
Andreas Bang Kirkegaard

Ned langs gangens vægge kan man se arme og ben, der stritter til hver side som et Frankensteinsk mareridt. I luften hænger lugten af brændt plastik og læder. Søren Ahrensbach bukker sig ned og samler noget op fra en kasse.

- Når klienten vil have noget helt virkelighedstro, bliver det rigtigt spændende, siger den 35-årige 3F’er Søren Ahrensbach, mens han holder en benprotese op i luften med begge hænder. For ikke alle klienter går op i detaljer og kosmetik.


FOTO: Andreas Bang Kirkegaard

Søren er ortopædist og lever af at fremstille proteser til mennesker, der er født med kropslige mangler eller har fået amputeret lemmer af den ene eller den anden grund.

- Når klienterne kommer ind på klinikken, og de måske er nyligt amputerede, så er det klart, de er hårdt ramt mentalt. På det tidspunkt er det rart at føle, at man kan hjælpe, så de får det bare lidt mindre hårdt.

Søren har aldrig haft et specielt ønske om at blive ortopædist, men han har altid vidst, han ville være håndværker af en art. Da han fandt ud af, hvor mange forskellige opgaver ortopædister arbejder med, traf han en beslutning. Her 12 år senere fortryder han ikke sit valg:

- Jeg ved ikke altid, hvad dagen byder på, når jeg står ud af sengen om morgenen, for vi har så mange forskellige ting at lave. Og så er der bare meget stor værdi i mit job, fordi jeg kan hjælpe med at gøre nogle menneskers hverdag lettere, så jeg elsker mit arbejde, fortæller Søren.