Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Første store undersøgelse af danskernes forbrug af mad og drikke samt motion under corona-nedlukningen slår tyk streg under, hvor hurtigt dårlige vaner opstår.

Der blev hældt ekstra meget i slikskålen i de måneder, hvor danskerne var isolerede derhjemme.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En eksplosion i skærmtiden foran tv og computer samt masser af søde sager og sodavand indenbords.

Sådan greb rigtigt mange danskere udfordringen an, da den historisk store nedlukning af samfundet på grund af corona ramte landet i foråret 2020.

Det viser den største og mest grundige undersøgelse af emnet fra DTU Fødevareinstituttet.

Voksne danskeres kost under nedlukningen indeholdt i snit 40 procent flere søde sager og markant flere søde drikke end set i seneste nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet.

Samtidig brugte voksne danskere i perioden dagligt markant flere timer foran skærmen i fritiden.

Overraskende højt

Resultaterne bakkes op af deltagernes egne selvoplevede kost- og aktivitetsvaner. 23 procent af de adspurgte mente, at de spiste mere end vanligt, 21 procent oplevede, at de spiste mere slik og chokolade, og 14 procent spiste mere kage.

Ifølge seniorforsker Anja Pia Biltoft-Jensen fra DTU springer tre ting i øjnene.

- Mange vidste nok, at de havde en sød tand under nedlukningen. Men at indtaget af søde sager og drikke er så højt i forhold til tidligere undersøgelser, er overraskende, siger hun.

- Det er samtidig opsigtsvækkende, at det stillesiddende skærmforbrug i fritiden er over seks timer om dagen. På så kort tid blev weekendvaner lavet om til hverdagsvaner.

Endelig peger hun på, at forskellen mellem dem, der spiser mest sundt og mindst sundt, er større end i tidligere sammenlignelige undersøgelser.

- Det kan være et tegn på, at nedlukningen rammer socialt skævt, og at de, der i forvejen var socialt isolerede, har haft større behov for at hygge sig med søde sager og tv. Hvilket er bekymrende, siger hun.

Folk med hjemmearbejde spiste sundere

Forskerne på DTU Fødevareinstituttet påviser også, at gruppen, der har arbejdet hjemme, har spist sundere end gruppen, der har arbejdet som normalt.

De hjemmearbejdende tæller flere yngre voksne med en lang uddannelse og en høj indkomst. Gruppen, der har arbejdet som normalt, tæller flere voksne med en kort uddannelse og en lavere husstandsindkomst.

Undersøgelsen viser desuden store forskelle i kostens kvalitet mellem dem, der har spist mindst og mest sundt under nedlukningen.

Den mindst sunde kost indeholdt eksempelvis 85 procent flere søde sager og snacks og 60 procent mindre fuldkorn end den mest sunde kost.

Det svarer til, at kosten hos de mindst sunde indeholder 13 kilo søde sager og snacks mere årligt end hos de mest sunde.

Uddannelsesniveau og indkomst er markant lavere i gruppen, der har spist mindst sundt, sammenlignet med gruppen, der har spist mest sundt.

Billedet forværres så af flyderlivet foran tv og computer.

Seks timers skærmtid

Mere end 4 ud af 10 deltagere har rapporteret et meget højt forbrug af skærmtid på mere end seks timer af deres fritid. Til sammenligning rapporterede kun 1 ud af 10 danskere så højt et skærmforbrug i den seneste undersøgelse af danskernes kost og motion.

- Tallene er markant større end noget, vi tidligere har set i andre undersøgelser, faktisk 50-90 procent højere, siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Forskerne lavede fem måneder efter en opfølgning med de samme deltagere, da corona-restriktionerne var løsnet noget op.

- Når de tal er bearbejdet, vil det vise sig, hvor meget der blev skabt nye vaner hos befolkningen i lyset af mindre socialt samvær, færre rejser og andre udadvendte aktiviteter, og hvor lang tid de vaner så hænger ved.

- Herunder om tingene nogensinde bliver som før igen, siger Jeppe Matthiessen.

/ritzau/