Asger Havstein Eriksen62-årige Karin Kempel Dalsgaard har primært betalt til efterlønsordningen for af få trygheden i et seniorjob, som er en del ordningen. Nu vil regeringen skrotte seniorjob, og det får lagerarbejderen op i det røde felt.
Skuffet, vred, snydt og ærgerlig. Sådan har 62-årige Karin Kempel Dalsgaard det med regeringens planer om at afskaffe seniorjobordningen.
- Jeg er primært blevet i efterlønsordningen for trygheden i at kunne få et seniorjob, hvis jeg bliver arbejdsløs. Alle ved jo, hvor svært det er at få nyt job i min alder. Det er at tage røven på folk at lukke for seniorjob. Jeg er godt nok blevet snydt, siger 62-årige Karin Kempel Dalsgaard, der arbejder på lageret på et trykkeri.
Regeringen planer om at fjerne retten til et seniorjob og samtidig trygheden for de over 250.000 danskere, der betaler til efterlønsordningen får også hård kritik andre steder. Blandt andet fra a-kassecheferne fra FOA, 3F og Dansk Metal samt HK’s næstformand.
I knibe hvis jobbet ryger
- Hvis jeg mister jobbet kan jeg få to års dagpenge, og hvad så bagefter? Så er det kontanthjælp, hvis jeg overhovedet kan få det, fordi jeg har et hus. Trygheden, som jeg har betalt for, er væk, siger Karin Kempel Dalsgaard, hvis nu afdøde mand, nåede at bruge seniorjobordningen, før han gik på efterløn.
Seniorjobordningen hører sammen med efterlønsordningen og giver mulighed for at få et job i kommunen til overenskomstløn, hvis man har opbrugt sin ret til dagpenge tæt på efterlønsalderen.
De holder ikke, hvad de lover
Karin Kempel Dalsgaard er skuffet over statsminister Mette Frederiksen og alle de andre politikere, der er gået med til at skrotte seniorjob.
- De har ikke holdt, hvad de har lovet. Sådan nogle almindelige nogle som mig, synes jeg godt, politikerne kunne tage mere hensyn til. Men det bliver bare ringere og ringere for dem, der bliver ældre. De er nødt til at sætte noget i stedet for seniorjob, der er ligeså godt eller bedre, pointerer Karin Kempel Dalsgaard, der bor i Hinnerup nord for Aarhus.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har understreget over for Fagbladet 3F, at der er bedre måder til at få arbejdsløse seniorer i arbejde.
Det er ikke lykkedes for Fagbladet 3F at få en uddybende forklaring fra ministeren på, hvilke måder hun har i tankerne.
Den kommer måske i starten af februar, hvor SF, der kalder planerne en katastrofe for seniorer, hiver Ane-Halsboe-Jørgensen i samråd, hvor hun skal forklare sig.
Dobbelt straf til de trofaste
Karin Kempel Dalsgaard føler sig dobbelt snydt over, at regeringen også afviser at åbne mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og få efterlønspengene udbetalt skattefrit, som det er sket tre gange tidligere.
Første gang i 2012, da efterlønnen fik et ordentligt hug. Blandt andet skulle efterlønsperioden gradvist sættes ned fra fem til tre år, og efterlønsalderen stige.
Anden gang i 2018. Her var formålet mere overordnet at få danskerne til at arbejde længere. Tredje gang i 2022 på grund af Arne-pension.
- Mange af mine bekendte har valgt at få udbetalt deres efterlønsbidrag skattefrit, fordi de ikke gad det pis med forringelser længere. Jeg blev, hvis jeg nu skulle blive fyret. Men jeg har ikke en kæmpe løn, og det er mange penge, jeg har betalt til efterlønnen hver måned, siger Karin Kempel Dalsgaard, der fortsætter:
- Nu kan jeg ikke engang få de penge, som jeg selv har indbetalt, selvom ordningen mister så meget værdi for mig. Skattefri udbetaling er det mindste regeringen kan gøre. Skal dem, der har troet på ordningen, straffes dobbelt ved at betale skat af pengene igen? spørger Karin Kempel Dalsgaard.
