Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Boligstøtte er tilsigtet borgere med lave indkomster og dyre huslejer. Her får du et overblik over, hvad du skal være opmærksom på.

Størstedelen af beboerne i almene boliger er faglærte og ufaglærte med en relativt lav indkomst. Kilde: Landsbyggefonden
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Bor du i en lejebolig med eget køkken, ligger din løn i den lave ende, har du børn under 18 år, og er din lejlighed ikke så stor, er der en stor sandsynlighed for, at du kan få hjælp til at betale din husleje. 

Det lyder måske simpelt nok, men det er det ifølge fagekspert inden for boligøkonomi Jørgen Munksgaard Rasmussen langt fra. Det er hans opfattelse, at mange danskere ikke er klar over reglerne, hvilket får dem til slet ikke at søge om boligstøtte

- Det er et komplekst regnestykke, fordi der er mange parametre, som spiller ind i forhold til hinanden, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen, der til daglig arbejder for Videncentret Bolius. 

Hvad er boligstøtte

Hvor meget, du kan få i boligstøtte, afhænger af flere forhold. Du skal have fast ophold i Danmark. Boligen skal benyttes som helårsbolig. Og der skal være eget køkken med indlagt vand og afløb til spildevand.

Det er Udbetaling Danmark, der står for at udbetale din boligstøtte. I din ansøgning bliver der mere konkret kigget på: 

  • hvor høj din husleje er.

  • hvor stor din lejebolig er.

  • hvor mange du bor sammen med.

  • din og dine medbeboeres indkomst og formue.

  • om du er pensionist – enten folke- eller førtidspensionist.  

Boligstøtte er som sagt en utroligt kompleks størrelse, som kan være svær at finde hoved og hale i. Jørgen Munksgaard Rasmussen fra Bolius foreslår derfor, at man indleder processen ved at gå på borger.dk, hvor man kan få svar på de fleste af sine spørgsmål. Dér findes også en smart funktion, hvor man uden at indtaste sit NemID kan beregne, om og hvor meget boligstøtte man kan få.

LÆS OGSÅ: Regler for tildeling af boligstøtte til lejere 

Man kan også altid vælge at springe direkte til selve ansøgningen om boligstøtte, som man også finder på borger.dk. Med sin lejekontrakt og oplysninger om sine økonomiske forhold ved hånden er det i princippet bare at komme i gang. 

Men selvom man først kan se, om og hvor meget man kan få i boligstøtte, når man får svar på sin ansøgning, er der nogle ting, der er vigtige at holde sig for øje. 

Lønindkomst og offentlige ydelser

Den årlige, samlede husstandsindkomst har betydning for, om og hvor meget du kan få i boligstøtte. Indkomsten omfatter alle de indkomster, du eller I betaler skat af. Det kan for eksempel være lønindkomst, dagpenge, feriepenge, kontanthjælp eller folke-, førtids- og seniorpension. 

Der er ikke fastlagt en nedre grænse for, hvor lidt du skal tjene årligt for at få tilkendt boligstøtte, og det er heller ikke sikkert, at en lav løn betyder, at du får støtte til din bolig, da Udbetaling Danmark ser på alle de kriterier, der udløser boligstøtte. 

Til gengæld spiller kontanthjælpsloftet en rolle for, hvor meget boligstøtte du kan få. Og det samme gør sig gældende, hvis du bor sammen med en, som modtager kontanthjælp. 

Kontanthjælpsloftet betyder grundlæggende, at hvis man modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der en grænse for, hvor meget man månedligt kan modtage samlet i ydelse, herunder boligstøtte. 

På borger.dk kan du beregne, hvad kontanthjælpsloftet kan betyde for dig, hvis du ved, hvad dit kontanthjælpsloft helt konkret er, ligesom at du kan læse mere om, hvad det betyder for dig, hvis du eller din samlever modtager kontanthjælp. 

LÆS OGSÅ: Kontanthjælpsloft sender børn i fattigdom uden at skabe nok job 

Hvis du bliver fyret eller får nyt arbejde

Det seneste år har flere tusind 3F’ere mistet deres arbejde som følge af corona-epidemiens indtog. Tal fra 3F viser, at der lige nu er cirka 15.900 fuldtidsledige 3F’ere. 

Uanset om du lige er blevet ledig, eller om du lige har scoret drømmejobbet, er det en rigtigt god idé at melde det på borger.dk.

Hvis du lige er blevet ledig og dermed fremover får udbetalt dagpenge, kan det nemlig måske betyde, at den samlede husstandsindkomst pludselig er så lav, at du kan få hjælp til at betale huslejen. Modsat kan det også være, at du kommer til at tjene alt for meget til at få boligstøtte, når du begynder i dit nye job. 

- Hvis din husstandsindkomst ændrer sig, skal du huske at melde det. Ellers kan du få en meget stor efterregning, da det ikke nødvendigvis bliver reguleret automatisk, understreger fagekspert i boligøkonomi Jørgen Munksgaard Rasmussen. 

Det samme gør sig gældende, hvis du er sæsonledig om vinteren.

Ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen er der nogle, der kommer i klemme, fordi de glemmer at indberette ændringer i deres husstandsindkomst til borger.dk, eksempelvis når de kommer tilbage på job efter ledighed.  

Flytning og børn 

Generelt skal du huske at gøre borger.dk og Udbetaling Danmark opmærksom på, hvis din livssituation ændrer sig. Ændringer kan for eksempel være, hvis din husleje stiger eller falder, hvis din formue ændrer sig, hvis du lejer et værelse ud, eller hvis du flytter. 

Hvis du for eksempel flytter til en anden lejlighed, skal du vide, at du ikke kan tage din boligstøtte med dig. Den er du nødt til først at opsige for din gamle lejlighed og så søge om på ny, når du er flyttet. Og det kan jo være, at du kan få mere i boligstøtte, hvis du flytter i en mindre lejlighed. Og især hvis du som ene voksen flytter i en lejlighed. Eller endnu vigtigere, hvis dine børn under 18 flytter med dig. 

Børn er generelt vigtige i sagen om boligstøtte. Indtil de fylder 18, tæller de ikke som voksne i husstanden, og deres indkomst spiller derfor ikke en rolle. Men jo flere børn under 18, du deler adresse med, desto mere får du i boligstøtte. 

Udbetaling Danmark får automatisk besked om, at barnet er fyldt 18, men hvis din datter begynder at få udbetalt SU eller får et fritidsjob, er det vigtigt, at I selv indberetter det på borger.dk. Det kan man læse mere om her.

Pensionist eller førtidspensionist 

Hvis du er pensionist, seniorpensionist eller førtidspensionist gælder nogle lidt andre regler, og tilskuddet ser også anderledes ud. Boligstøtte er nemlig en generel betegnelse for henholdsvis boligsikring, som gives til ikke-pensionister, og boligydelse, som gives til pensionister, hvis de bor til leje. 

Selvom satserne er forskellige, vil Udbetaling Danmark stadig vurdere din individuelle sats ud fra din konkrete boligsituation og økonomi, herunder hvad du betaler i husleje, boligens størrelse, antallet af beboere i husstanden og samlet husstandsindkomst og formue.

I visse tilfælde kan du få ekstra boligydelse, for eksempel i ældrebolig eller plejebolig. Der er ikke noget maksimum for, hvad du kan få i boligydelse, hvis du er visiteret til en pleje- eller ældrebolig.

Herudover kan du også søge om boligydelse til ejer- og andelsboliger, men i det tilfælde bliver din boligstøtte udbetalt som et lån, som du skal betale tilbage, hvis du sælger eller fraflytter din bolig. 

Nærmer du dig folkepensionsalderen, så får Udbetaling Danmark automatisk besked, når du bliver pensionist. Du skal ikke give besked. Du får brev med en ny beregning af din boligstøtte.