Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Detektiver fulgte efter syg fynbo til sport, indkøb og familiefødselsdag, og derefter stoppede udbetalingen. Men det var uberettiget - nu får han alle penge igen.

Brancheorganisationen Forsikring & Pension har i efteråret 2020 skærpet deres vejledende retningslinjer for, hvornår og hvordan selskaberne må foretage overvågning.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En 58-årig mand fra Fyn får nu atter udbetalt ydelser for invaliditet fra sit pensionsselskab. Det sker, efter at han har vundet en principiel sag i Ankenævnet for Forsikring.

Pensionsselskabet havde betalt til ham i næsten seks år, men pludselig fik han brev om, at det var slut. Detektiver havde overvåget manden i smug gennem 17 dage. Billeder og optagelser viste, at han slet ikke var så syg, som han sagde, hævdede pensionsselskabet.

Manden var chokeret men lagde sig ikke ned. Han gik til kamp mod pensionsselskabet og har efter en lang strid vundet.

- Afgørelsen viser, at der skal tunge beviser til, hvis overvågning skal bruges til at stoppe udbetaling af ydelser, siger Gert Willerslev fra Elmer Advokater, der har ført sagen.

Til gavn for andre

Der har været et stigende antal tilfælde af overvågning de seneste år. Pensionsselskaber og forsikringsselskaber prøver på den måde at dokumentere, at folk lyver sig sygere, end de er.

Fynboen håber, at afgørelsen i hans sag kan hjælpe andre. At den danner præcedens for, hvad overvågning kan bruges til.

- Det var sgu ikke i orden, hvad de gjorde mod mig, siger han.

Han ønsker at være anonym, da han kun har fortalt om sagen til ganske få. Han har blandt andet intet fortalt til sine børn. De skulle ikke bekymre sig.

Branchen: Vi har strammet op

Overvågningen i den aktuelle sag skete i 2019. Brancheorganisationen Forsikring & Pension har siden – i efteråret 2020 – skærpet deres vejledende retningslinjer for, hvornår og hvordan selskaberne må foretage den slags observationer. Der stilles skrappere krav til, hvornår det må ske.

- Vi opfordrer nu selskaberne til, at der skal være en velbegrundet mistanke, inden den slags metoder tages i brug. Beslutningen om at sætte det i gang skal i dag også træffes på højere niveau i selskabet, fortæller vicedirektør Thomas Brenøe fra Forsikring & Pension.

Han venter, at de nye retningslinjer vil begrænse nogle af de sager, som har været omtalt i medierne, og hvor observation er sat i gang på spinkelt grundlag.

- Det er ikke nok, at der er en mindre afvigelse mellem, hvad kunden fortæller om sit helbred, og så hvad selskabet tror, at vedkommende faktisk kan. Det rækker ikke til at tage så indgribende metoder i brug som observation, siger Thomas Brenøe.

Masser af billeder og videooptagelser

Ankenævnet for Forsikring har endnu ikke offentliggjort afgørelsen. Men den involverede fynbo vil godt fortælle om sine oplevelser. Blandt andet om den dag da han modtog et tungt brev med 88 billeder og 10 minutters sammenklip af videooptagelser. Plus besked om at nu stoppede udbetalingerne.

- Det var bizart og surrealistisk. Det er usmageligt, at de kan finde på det, synes manden.

Pensionsselskabet truede samtidigt med at melde ham til politiet. Desuden forbeholdt de sig retten til, at han skulle tilbagebetale alt, hvad han havde fået udbetalt gennem de foregående seks år.

Ramt af psoriasisgigt

Den overvågede lider af psoriasisgigt og en kronisk smertetilstand. Sygdommen kom snigende og tvang ham efter nogle år til at stoppe med at arbejde.

Via arbejdet havde han en pensionsordning, der blandt andet giver udbetaling ved tabt erhvervsevne. Den giver næsten 40.000 kroner om måneden.

Den 58-årige har i mange år spillet tennis. Han fortsatte i nogle år efter sygdommen med at spille én gang om ugen. Det har detektiverne filmet. Selskabet bruger optagelserne til at begrunde, at han slet ikke er så syg.

Men fynboen forklarer, at det bare er “gammelmandstennis”. Og det giver ankenævnet ham ret i.

De tilføjer endda, at fysisk aktivitet i et fornuftigt omfang kan være godt for ham. Det kan styrke hans bevægeapparat og velbefindende.

Hemmelig optagelse af telefonsamtale

Detektiverne er også fulgt efter på indkøbsture og ved cafébesøg. De har filmet skjult ved en familiefødselsdag i et sommerhus.

De har iagttaget, hvordan han smurte hængslet på en dør. De har filmet indkøbskurven i Føtex.

Efter alle observationerne ringede pensionsselskabet til ham. De nærmest afhørte ham uden at fortælle, at de havde observeret ham. De optog også samtalen uden at fortælle det.

Hans svar er brugt imod ham. Han fik tilsendt optagelsen af samtalen sammen med detektivernes rapport, billeder og videooptagelser.

I de nye retningslinjer opfordrer forsikringsbranchen til, at selskaberne fortæller kunderne, at de har observeret dem, inden de stiller spørgsmål til dem.

Åbenlys modstrid

Advokat Gert Willerslev siger, at selskaberne kun kan bruge optagelserne til noget, hvis de viser aktiviteter, der er “i åbenlys modstrid” med, hvad personen fortæller. Det fastslår ankenævnet i afgørelsen.

- Tit kan folk med smerter gøre noget den ene dag, som de slet ikke kan den næste. Deres tilstand svinger. De hemmelige optagelser skal vurderes i lyset af det. Sådan siger ankenævnet også i afgørelsen, fortæller Gert Willerslev.

Han ønsker ikke at oplyse, hvilket pensionsselskab der er tale om. Selskabet har valgt at respektere kendelsen og har allerede udbetalt penge for den periode, hvor ydelsen var stoppet. De havde ellers muligheden for at afvise afgørelsen, og så ville fynboen have været nødt til at gå i retten med sagen.

Minister vil stramme reglerne

Udbetalingen fortsætter frem til 65-års fødselsdagen. Men fynboen spekulerer på, om selskabet kan finde på at overvåge ham igen.

- Jeg stoler ikke på noget som helst fra dem, siger han.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har bebudet, at der kommer strammere regler for selskabernes muligheder for at overvåge deres kunder.