I fremtiden bliver det langt sværere at privatisere offentligt ejede virksomheder eller sælge ud af såkaldt kritisk infrastruktur. Det har et flertal bestående af S, SF, DF og Enhedslisten uden om regeringen sørget for gennem en vedtagelse i Finansudvalget.

Det betyder for eksempel, at majoriteten af store energiselskaber som Radius eller kommunalt ejede vandværker i fremtiden ikke kan sælges til private virksomheder eller kapitalfonde.

- Det her er nok min største sejr i min tid i Folketinget. Nu har vi samlet et flertal på tværs, som slår fast, at kritisk infrastruktur er noget særligt, og at det skal være ejet af en offentlig myndighed eller et forbrugerejet selskab, siger Pelle Dragsted, finansordfører i Enhedslisten.

SF: Paradigmeskifte

Debatten om udsalget af borgernes fælles ejendom kom især på dagsordenen, da det primært statsejede Ørsted ønskede at sælge el-selskabet Radius. Den proces blev sat i stå i januar 2019. Her meldte S og SF ud, at de ikke længere ønskede at sælge det statslige el-selskab til de potentielle købere, der var med i slutkapløbet. Logikken var, at Radius risikerede at falde i hænderne på investeringsbanker, kapitalfonde eller andre selskaber, hvor forbrugerne er uden indflydelse.

SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen mener, at vedtagelsen sætter en hegnspæl i forhold til fremtidig udsalg af statens og borgernes ejendom.

- Jeg ser det her som et afgørende paradigmeskifte. Nu er der er flertal i Folketinget, der siger stop for udsalg af vores kritiske infrastruktur. Det har vi arbejdet for længe, så det er en fantastisk dag, siger SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

Staten for bordenden

Også i Dansk Folkeparti er man tilfredse med vedtagelsen:

- Vi er rigtig glade for, at det nu lykkedes at gennemføre det her forslag. Det er ikke, fordi vi har noget imod fremmede aktiver, men vi vil i fremtiden gerne være sikre på, at det er den danske stat, der sidder ved bordenden, når man udbyder offentligt ejede selskaber, siger finansordfører René Christensen (DF).

Også Alternativet valgte at støtte forslaget fra de fire partier. I vedtagelsen understreges det, at det er majoriteten af kritisk infrastruktur, som skal være ejet af et “forbruger-ejet andelsselskab” eller af det offentlige. Det gælder især, når der er tale om naturlige monopoler som eksempelvis vandværker.

Der er dog stadig mulighed for, at private virksomheder stadig kan have en mindre ejerandel.

Kasper Fogh Hansen, kommunikationschef i tænketanken Cevea, mener, at det er vigtigt, at virksomheder især inden for forsyningsbranchen og anden infrastruktur ikke kommer på private hænder, hvor prisen kan skrues i vejret.

- Mange af dem er naturlige monopoler. Der er kun én Kastrup Lufthavn og kun én Storebæltsbro. Private ville misbruge et monopol, siger han og tilføjer:

- Og så er infrastruktur altid finansieringsmæssigt meget kostbart. Det er meget dyre anlæg. Og staten har de billigste finansieringsmuligheder. Fejlslagne privatiseringseksperimenter i andre europæiske lande har fjernet al rimelig tvivl om, at fælles eje af forsyning og infrastruktur er samfundsøkonomisk det optimale.

Fagbladet 3F arbejder på at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V).