Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Landets dyretransport-chauffører får ikke længere automatisk ansvaret med risiko for kæmpebøder og fængsel, hvis de kører med dyr, der er uegnede til transport på grund af skader eller sygdom. Fremover er det landmandens ansvar.

Chauffører, som kører med dyr i Danmark, behøver ikke længere at tage på job om morgenen med truslen om kæmpebøder hængende over hovedet.

Efter års usikkerhed, er der nemlig indført ny praksis fra myndighedernes side. Den betyder, at chaufførerne ikke længere automatisk får ansvaret med risiko for store bøder, fængsel og frakendelse af retten til at køre med dyr, hvis de transporterer dyr på lastbilen, der ikke er transportegnede. For eksempel, hvis en gris halter eller har et sår. 

En samlet gruppe af dyretransportchauffører fra hele landet har længe protesteret over, at det primære ansvar for dyr, som ikke er egnet til transport, lå hos chaufføren og vognmanden og ikke hos landmanden, hvor det nu fremover vil blive placeret.

Glade, men skeptiske chauffører

De nye retningslinjer glæder sikkerhedsrepræsentant og talsmand for gruppen af dyretransportchauffører Torben Grønhøj, der er ansat hos NV Randers A/S, der er en af landets store dyretransportører. 

- Det tog fuldstændig overhånd med bøder, og det har været en stor stressfaktor. Vi turde jo dårligt nok tage på arbejde før, siger han og slår fast, at dyrenes ve og vel kun kan sikres ved at give landmanden ansvaret.

- Vi ser kun dyrene kort,  når vi læsser dem på lastbilerne. Det kan være flere hundrede dyr – måske endda i mørke om morgenen. Vi har ikke en chance for at opdage skader og sygdom i en klynge grise. For eksempel en bule eller et sår på et ben, der før ville koste en stor bøde og en politianmeldelse af chauffør og firma, siger han.

Men oveni glæden er han også skeptisk.

- Jeg vil se det her ført ud i praksis, før jeg tør tro helt på det. Det har været en årelang, sej kamp med myndighederne. Men hvis det holder vand, ja, så kan vi ikke få armene ned. Så er det jo helt fantastisk, hvad vi har opnået, siger Torben Grønhøj.

Anklagemyndighed for hård

3F Transport har også lagt pres på, og forhandlingssekretær Kim René Busch er meget tilfreds.

- Anklagemyndigheden har i en længere periode rejst straffesager over for chaufførerne med påstand om bøde og fængsel for at køre med dyr, der ikke er transportegnede, siger han og forsætter:

- Det har slet ikke harmoneret med Fødevarestyrelsens vejledning på området, som anklagemyndigheden ikke har taget hensyn til. Anklagemyndigheden har kørt alt for hårdt på chaufførerne, siger Kim René Busch.

Protester fra samlet branche

Gennembruddet kom efter årelange protester fra en samlet branche, som førte til dialog myndighederne imellem.

Det konkrete resultat af dialogen er, at statsadvokaterne har orienteret anklagemyndigheden om, at Fødevarestyrelsens vejledning fremover skal inddrages ved vurderingen af chaufførens strafansvar i sager om transport af dyr.

Det fremgår af en skrivelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra 5. juli.

Her præciserer Fødevareministeriet ansvaret, når der transporteres dyr, og sikrer samtidig, at chaufførerne ikke automatisk drages til ansvar for dyrenes velfærd med risiko for bødestraf og fængselsstraf, hvilket anklagemyndigheden ellers har krævet i flere sager, hvor tiltalen nu er frafaldet.

Chauffører slipper ikke for ansvar

- Fødevarestyrelsen og Statsadvokaterne er enige, og det er det helt rigtige. Chaufførerne har ikke haft en chance for at vurdere dyrene – de er jo ikke dyrlæger. Myndighederne har udsat chaufførerne for et unødvendigt og uacceptabelt ansvar i forbindelse med losning af dyrene. Ansvaret ligger nu hos landmanden, og det er, hvad 3F Transport har ønsket og kæmpet for, siger Kim René Busch.

Men han understreger, at den nye vejledning omvendt ikke betyder, at chaufføren bare slipper for ansvar. Nu får chaufføren bare ikke længere automatisk ansvaret.

- Vurderingen af, hvorvidt en chauffør kan drages til ansvar, vil fremover bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, siger han.

Før den nye praksis, var det sådan, at hvis myndighederne under en kontrol konstaterede dyr i lastbilerne med sår, skader eller sygdom, var bøden første gang på 6.000 kroner til chaufføren og 13.000 kroner til vognmanden. Anden gang blev bøderne fordoblet og til 12.000 og 26.000 kroner og sådan fortsatte det.