Det har været et rodet efterår for tjener- og receptionistelever på Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

I flere måneder har de ventet på svar, om de må fortsætte i deres skolepraktik. En skolepraktik, som Hotel- og Restaurantskolen normalt ikke må tilbyde.

Det kræver nemlig en nødbekendtgørelse fra Undervisningsministeriet, der tillader ekstraordinære praktikforløb.

Sådan en nødbekendtgørelse aftalte regeringen og arbejdsmarkedets parter 28. maj 2020, og den skulle sikre, at elever på erhvervsuddannelser kunne fortsætte på skolerne.

Den udløber dog 31. december 2020. Derfor vidste mange elever ikke, om de måtte fortsætte deres skolepraktik efter nytåret.

Men i mandags kom svaret: En overgangsordning skal sikre, at allerede optagne elever kan få tilbudt ekstraordinære skolepraktikforløb indtil 31. december 2021.  

Blandet modtagelse

Covid-19’s svirpende lussing til hotel- og restaurationsbranchen gav ringe i vandet, der ramte de spirende elever. Det var pludselig ikke til at opdrive en læreplads i branchen, og det er det stadigvæk ikke.

Normalt har Hotel- og Restaurantskolen omkring 10 elever i skolepraktik. Siden første nedlukning i marts har skolen samlet haft 263 elever i skolepraktik. Efter jul regner skolen at have mellem 140 og 180 elever i skolepraktik. 

For receptionistelever i skolepraktik, hvilket er mere end 50, har der i lang tid været en uvis fremtid i sigte. Var nødbekendtgørelsen ikke blevet fornyet i mandags, skulle de nemlig finde på noget andet at lave og skifte uddannelsesspor efter nytår.

Direktøren for Hotel- og Restaurantskolen, Anne-Birgitte Agger, kunne derfor med glæde meddele sine elever, at de måtte fortsætte.

- Men jeg synes, det er forkert, at de ikke fortsætter den gamle nødbekendtgørelse. Hvad med dem, der mister deres uddannelsesaftale i januar fra hotellerne? Der er jo stadig corona-nedlukket i vores branche, siger hun.

Den nye ordning omfatter nemlig ikke elever, der allerede har en uddannelsesaftale. Bliver receptionist- eller tjenerelever, der er i “rigtig” praktik, opsagt efter den 15. januar, mister de deres plads på skolen. Det samme gælder for det nye kuld af grundforløbselever, der starter efter ferien. 

Hun synes, at processen har været ‘uforskammet’ over for eleverne, da det har taget ministeriet flere måneder at melde ud om bekendtgørelsens fornyelse eller bortfald.

- Hvordan kan det tage så lang tid at give et svar? Vi taler om mennesker – og i øvrigt om fag, hvor der frem til corona-epidemien har været stor mangel på arbejdskraft. Vi er mange, der regner med, at vi stadig skal bo på hotel og spise på restaurant i fremtiden. Det er ikke godt for nogen at miste en hel årgang. Måske kunne vi bruge tiden til for første gang at få nok arbejdskraft. Det er et dårligt signal at sende til vores elever, der er klar til praktik, siger hun.

3F: Unge mennesker ved at komme i klemme

I 3F har man nøje fulgt de politiske linjer bag oprettelsen af den ekstraordinære skolepraktik. Det vakte stor bekymring, da den første nedlukning indtraf i marts, som kunne ende ’katastrofalt’, hvis ikke der blev oprettet en nødskolepraktik.

- Der er nogle unge mennesker, der er ved at komme i klemme, siger forhandlingssekretær i 3F Peter Lykke Nielsen.

Den nye bekendtgørelse blev derfor modtaget med begejstring.

- Grundlæggende er vi glade for, at man prøver at holde hånden under de unge. Branchen er lukket ned på landsplan, og det er umuligt at finde sig en anden læreplads, siger han.

Og for Peter Lykke Nielsen er regnestykket ret enkelt.

- Enten falder de unge mennesker helt igennem, eller også er der noget, der samler dem op.

Desuden tillader den nye ordning også at sløjfe en såkaldt karensperiode, der varer én måned efter endt skoleforløb, hvor elever uden praktikplads skal forsøge at finde en praktikplads, inden de må starte i skolepraktik.