Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Elever i folke- og privatskoler hjemsendes fra 15. december til 5. januar. Nattelivet begrænses og virksomheder opfordres til hjemmearbejde.

For at begrænse den stigende smitte med coronavirus bliver elever i folkeskoler og privatskoler sendt hjem fra og med 15. december til og med 4. januar. De skal dermed begynde i skole igen 5. januar.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For at begrænse den stigende smitte med coronavirus bliver elever i folkeskoler og privatskoler sendt hjem fra og med 15. december til og med 4. januar. De skal dermed begynde i skole igen 5. januar.

Det har et flertal i Folketingets Epidemiudvalg besluttet onsdag eftermiddag, oplyser børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Det gælder ikke elever i specialskoler og specialklasser.

Ifølge ministeren er der et ønske om, at børnene mister så få skoledage som muligt.

- Vi vil helst have dem i skolen. Når sundhedsmyndighederne vurderer, at vi fint kan vente til 15. december og i virkeligheden forlænge de dage, de er derhjemme i forbindelse med juleferien, så er der ikke grund til at sende dem hjem nu, siger Rosenkrantz-Theil.

Hun forklarer, at der skal være onlineundervisning. Men erfaringen fra de tidligere nedlukninger viser også, at de rammer er svære for særligt de mindste børn.

- Jeg vil gerne understrege, at for forældre, der er i arbejde eller er erhvervsdrivende, har man mulighed for at få nødpasset sin børn. Det har man også, hvis man arbejder hjemmefra.

- Så man skal orientere sig i nødpasningsreglerne, for der er ret vide muligheder for at få sine børn nødpasset og også større muligheder end ved de første nedlukninger, siger undervisningsministeren.

Hun opfordrer til, at forældre overvejer at lade deres børn og unge vaccinere.

- I de kommende uger får mange børn, og heldigvis for det, mulighed for at få vaccinen.

- De sidste forældre til børn i alderen 5 til 11 år modtager invitationerne til vacciner i denne uge, og derfor vil det at sende børn hjem fra 15. december betyde, at vi får nogle uger, hvor flere børn og unge kan blive vaccineret, og stikket kan virke, siger hun.

Fra fredag skal nattelivet lukke efter midnat

De nye restriktioner rammer også nattelivet, som i de kommende uger ikke må holde åbent længere end til midnat.

Det nye krav træder i kraft natten til lørdag.

- Jeg er glad for, at der er opbakning til, at vi nu passer godt på danskerne, og vi gør det på en måde, hvor nattelivet fra på fredag lukker, hvor der ikke bliver salg af alkohol efter midnat, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Også kulturlivet rammes. Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) oplyser nemlig, at der også vil være forbud mod at afholde koncerter med mere end 50 stående gæster. Det gælder fra fredag.

Regeringen vil give kompensation for coronaindgreb

Regeringen vil give økonomisk kompensation til virksomheder, der bliver ramt af de nye coronarestriktioner. 

- Der skal selvfølgelig være hjælpepakker til dem, der bliver ramt af restriktionerne. Det er ordninger, som tidligere har været i brug. Men vi vil også have et særligt fokus på de virksomheder, som har deres omsætning i julemåneden. Derfor vil regeringen gå i dialog med Folketingets partier om hjælpepakkerne, siger Simon Kollerup.

Han peger på natklubber, barer, restauranter og leverandører til julefrokoster, som nogle af dem, der skal have hjælp.

Coronapassets gyldighed forkortes med fem måneder

Foruden de nye restriktioner, så er der også ændringer vedrørende coronapasset. Gyldigheden forkortes med fem måneder, oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse onsdag aften.

Dermed gælder det i syv måneder efter andet stik.

Når man ikke at blive revaccineret inden for de syv måneder, så vil coronapasset blive aktiveret igen, når man har modtaget det tredje stik, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- De 7 måneders varighed tager højde for, at immuniteten falder over tid og vil forhåbentlig også øge tilslutningen til vaccinationsprogrammet endnu mere, så smitten holdes i skak, lyder det.

Det er Epidemiudvalget, der på baggrund af en indstilling fra Epidemikommissionen har besluttet af ændre reglerne for coronapassets varighed.

De ændrede regler om coronapas træder i kraft i midten af januar, oplyses det.

Medarbejdere opfordres til at genoptage hjemmearbejdet

Også opfordringen til hjemmearbejde på de arbejdspladser, hvor det er muligt, vender tilbage i de kommende uger. 

- Jeg ved godt, at det for mange vil være et uvelkomment gensyn med hjemmearbejdspladsen. Det er der sådan set ikke noget at sige til. Men lige nu vurderes det at være nødvendigt, sagde statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

Regeringen opfordrer desuden til, at virksomhederne også dropper firmajulefrokosten.

Opfordringen til at arbejde hjemme og droppe julefrokosten er dog ikke et direkte krav ligesom med flere andre restriktioner, der er blevet fremlagt af statsministeren på pressemødet.

/ritzau/