I sensommeren 2007 omkommer en ansat på en bugserbåd i en arbejdsulykke. Den 42-årige såkaldte bedstemand falder i vandet fra en pram og mister bevidstheden. Manden dør tre uger senere.

Søfartsstyrelsen indstillede til, at et rederi på Fyn skulle tiltales og have en straf, fordi reglerne om arbejdsmiljø på skibe var overtrådt. Men inden Fyns Politi fik afsluttet sagen, kom rederiselskabet under konkurs. Derefter slap rederen for en bøde.

Blot 10 dage inden selskabet Casani Sø Entreprise ApS kom under konkurs, havde rederen stiftet to nye selskaber, som han selv ejede helt eller delvist. Til disse to selskaber solgte Casani Sø Entreprise ApS fem biler, en bugserbåd, et værksted og en kajplads, ligesom 12 medarbejdere fulgte med over. Det viser Fyns Politis aktindsigt om dødsulykken til Fagbladet 3F.

Reder Hans Witthöfft Jørgensen bekræfter, at han var til afhøring hos politiet om dødsulykken, og at han delvist erkendte sigtelsen. Samt at politiet senere opgav sagen, fordi hans firma Casani Sø Entreprise ApS kom under konkurs.

- Ja, det har nok været medvirkende til det. Jeg tror nu nok, at den ville være droppet under alle omstændigheder. Men det kan da også være, at der ville være kommet et eller andet. Det er ikke til at vide, siger Hans Witthöfft Jørgensen og tilføjer om sit ansvar for arbejdsulykken: 

- Jeg var dér jo ikke, så jeg kunne ikke se, at han ikke brugte redningsvest. Jeg har bare ansvaret, fordi jeg skulle have kommenteret det og måske tjekket det. Det er ude på det yderste af, hvad man kan have af ansvar, siger rederen.

Faldt i vandet

Arbejdsulykken skete, da Casani Sø Entreprise ApS’ bugserbåd ’Susanne Saj’ skubbede en ubemandet pram fra Odense Havn til dybvandsterminalen på Lindøværftet ved Munkebo på Østfyn. Prammen ’Ida’ var fyldt med 1.360 ton jernskrot.

Besætningen på bugserbåden bestod af en 32-årig skipper og en 42-årig bedstemand. En såkaldt bedstemand har ret til at sejle som styrmand på små og mellemstore færger og som skibsfører på helt små færger.

Kort før ankomst til terminalen, hvor prammen skulle til kaj og losses, gik bedstemanden fra slæbebåden over på prammen for at gøre fortøjningerne klar. Kort efter faldt bedstemanden fra prammen og ned i vandet, cirka 300 meter fra kajen.

Skipperen forsøgte at få fat i ham med en bådshage, men bedstemanden lå for langt væk. Han lå på maven med ansigtet nedad i vandet og havde ingen redningsvest på.

Skibsføreren satte derefter prammens stævn mod kajen og brugte en fløjte til at tilkalde hjælp. Straks kom folk til fra land. Skipperen og folkene fik trukket bedstemanden bagud i vandet og løftet ham op på bugserbåden. I bevidstløs tilstand blev bedstemanden kørt i ambulance til sygehuset.   

Ulykken skete fredag 31. august 2007 cirka klokken 10.30. Den 42-årige bedstemand døde tre uger senere uden at være kommet til bevidsthed efter arbejdsulykken.

Rapport: Instruktion var mangelfuld

13. februar 2008 udsendte Søfartsstyrelsens opklaringsenhed sin rapport om ulykken. Heraf fremgår det, at skibsførerens instruktion til bedstemanden om færdsel på prammen var “mangelfuld”. Hverken skibsføreren eller bedstemanden havde været om bord på ’Ida’ forud for afsejlingen. Bedstemanden havde ingen erfaring med prammen, der var uden gelænder i styrbordsside.

I rapporten gjorde Opklaringsenheden også opmærksom på, at bedstemanden - ifølge skibsføreren - havde været vågen og i gang på bugserbåden i cirka 32 af de 43 timer, bedstemanden havde været om bord inden ulykken.

3. juni 2008 indstillede Søfartsstyrelsen til politiet, at der skulle rejses tiltale mod Casani Sø Entreprise ApS og skibsføreren for overtrædelse af styrelsens forskrifter om arbejdsmiljø på skibe.

Påtalen mod dem gik på, at bedstemanden ikke havde fået den foreskrevne hvileperiode på seks sammenhængende timer pr. døgn. At der ikke var givet instrukser om færdsel på prammen. At der manglede afskærmning og advarselsskifte om færdsel forbudt på styrbordsside. Samt at der ikke var udfærdiget en skriftlig arbejdspladsvurdering for arbejdet, hvilket medførte, at bedstemanden faldt over bord og senere døde.

Reder: Man kunne sagtens have gjort noget

Reder Hans Witthöfft Jørgensen mener, at det var ulykkeligt, at bedstemanden og skipperen ikke havde gjort op med sig selv, at det også kunne være farligt at skubbe prammen i roligere vand på fjorden.

- Når vi skifter pram ude på havet og er ude i dårligt vejr, så har vi selvfølgelig redningsveste på og passer meget på. Her var det inde i fjorden og tæt på Lindø, og vandet var fint. Dér slækkende man lidt på sikkerheden. Og bedstemanden havde ikke oppustelig redningsvest på, siger Hans Witthöfft Jørgensen.

Reder: Skipperen bestemmer om bord

Rederen gør opmærksom på, at prammen ikke var ejet af ham. Det var blot hans firmas opgave at slæbe prammen fra Odense til Lindø. ’Ida’ havde i cirka 10 år været anvendt på ruten mellem Odense Havn og Lindø-terminalen.

Bedstemanden havde ikke haft de hvilepauser, han skulle have haft på den vagt?

- Jeg kan ikke huske sigtelsen. Men det er jo ikke sådan, at jeg har en instruks om, at I skal arbejde sådan og sådan. At I skal arbejde hele tiden. Der er jo de hvilepauser, man skal holde. Og det er jo skibet, der er de eneste, der kan styre det. Skipperen kunne jo have lagt skibet stille, siger Hans Witthöfft Jørgensen.  

Så du mener, at det var skipperens ansvar, at de arbejdede så mange timer?

- Det er skipperen, der bestemmer om bord. Det er ham, der leder og fordeler arbejdet derude. Hvis han havde sagt, at jeg bliver nødt til at gøre sådan og sådan. Og jeg så havde sagt, at det kan du ikke, I skal bare arbejde videre, så havde jeg selvfølgelig haft et større ansvar. Men det er ikke tilfældet her, siger rederen.

Skipper: De frafaldt alle anklager

Martin Uwe Ibsen bekræfter over for Fagbladet 3F, at han var skipper på bugserbåden ’Susanne Saj’ på ulykkestidspunktet. Om dødsulykken siger han:

- Jeg har ikke nogen kommentarer. Det er en gammel sag. Det er for længst ude af verden. Det er ikke noget, jeg gider at tænke på. Det var forfærdeligt. Det er overstået.

Skipperen bekræfter, at han blev afhørt i sagen af politiet i marts 2009. Ifølge politiets afhøringsrapport erkendte han sigtelsen i sagen under en afhøring 12. marts 2009.

4. maj 2010 opgav Fyns Politi påtalen mod såvel skibsfører Martin Uwe Ibsen som reder Hans Witthöfft Jørgensen for overtrædelse af Søfartsstyrelsens forskrifter om arbejdsmiljø på skibe.   

Reder: Havde nok betalt bøden

Om salget i november 2008 af aktiver i Casani Sø Entreprise ApS til hans to nystiftede selskaber lige inden rederiselskabet kom under konkurs, siger Hans Witthöfft Jørgensen:

- Det har i hvert fald ikke noget med sagen (dødsulykken, red.) at gøre.

Søfartsstyrelsen afviser over for Fagbladet 3F, at oplyse om styrelsens indstilling til størrelsen på bødestraffen over for såvel rederen som skibsføreren. Søfartsstyrelsen henviser til, at retten til aktindsigt ikke omfatter sager inden for strafferetsplejen. Fyns Politi oplyser til Fagbladet 3F, at Søfartsstyrelsen ikke har meddelt politiet hvilke bødestørrelser, man i givet fald forestillede sig sagen afgjort med.

Konkurs endte i retten

Reder Hans Witthöfft Jørgensen oplyser, at en efterfølgende retssag i december 2010 om konkursen endte med, at han skulle betale “et mindre beløb”, som han ikke kan huske størrelsen på. Det skyldtes, at Casani Sø Entreprise ApS havde solgt noget løsøre for billigt til de to nye selskaber, oplyser han. 

Rederen er i dag fortsat ejer af og direktør for de to selskaber, som han stiftede lige inden Casani Sø Entreprise ApS’ kom under konkurs - selskaberne Svendborg Uddybning ApS og HWJ Svendborg Holding ApS.

Fagbladet 3F har været i kontakt med enken til den afdøde bedstemand. Hun oplyser, at hun ikke har overskud til at medvirke i artiklen.