Erhvervskolerne skal, ifølge den nye finanslov, spare 100 millioner kroner næste år. Det går stik i mod regeringens ambitioner om at styrke erhvervsuddannelserne, mener kritikere.

Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mathias Tesfaye kalder besparelsen “katastrofal” og har indkaldt til hastemøde, mens en “skuffet” direktør for Danske erhvervsskoler og- gymnasier, Lars Kunov, har påpeget, at det vil sænke rekrutteringen til erhvervsskolerne og kvaliteten af uddannelserne, stik imod ambitionerne.

I finansloven 2018 udråber regeringen og DF en ‘kvalitetspulje’ på 170 millioner kroner til at være en styrkelse af erhvervsuddannelserne.

Men reelt er der tale om en besparelse, fordi der andre steder i regeringens såkaldte husholdningsbudget for 2018 bliver skåret i alt 270 millioner kroner fra budgettet for 2017 - og dermed bliver resultatet et minus på 100 millioner kroner.

V anerkender besparelse på 100 millioner kroner

Det regnestykke anerkender Venstres Anni Matthiesen.

- Hvis man tog for givet, at den pulje, der blev givet sidste år for at råde bod på de to-procents besparelser, der rammer bredt pr. automatik, ville fortsætte og blive forhøjet, så kan jeg godt forstå, at man er overrasket, siger hun.

Men kan du forstå kritikken af, at regeringen med den ene hånd holder skåltaler om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse, samtidig med at erhvervsskolerne reelt oplever flere besparelser?

- Ja, men erhvervsskolerne får trods alt tilført 170 millioner kroner. Det synes jeg er at prioritere positivt.

DF: Vi er “mega ærgerlige”

Dansk Folkeparti har lagt stemmer til aftalen, men her er erhvervsuddannelsesordfører Marlene Harpsøe “mega ærgerlig” over besparelserne:

- Hvis det stod til mig, havde vi brugt hver en krone på erhvervsuddannelser, men det er ikke lykkedes, siger hun og henviser til de DF-mærkesager, der i stedet er kommet igennem: Mere politi og færre besparelser på sundhedsområdet.

I finansloven skriver regeringen og DF også, at målsætningen om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020 ikke ser ud til at blive opnået.

Men det betyder ikke, at den er opgivet, påpeger Marlene Harpsøe.

- Man skal gøre en ihærdig indsats ude på erhvervskolerne og i høj grad også folkeskolerne, og i det hele taget skal vi udfordre uddannelsesvalg - ikke kun hos de unge men også hos mor og far.

Kvalitetspulje stammer fra trepartsaftalen

150 millioner kroner ud af de i alt 170 millioner kroner, der gives til erhvervsskolerne i en ‘kvalitetspulje’, forpligtede regeringen sig til at afsætte i den seneste trepartsaftale, som et bredt flertal står bag.

Selvom der kun er to år til kalenderen skriver 2020, og at bare 18,5 procent af en ungdomsårgang i dag vælger en erhvervsuddannelse, så erklærer Anni Matthiesen sig som ‘en født optimist’ i forhold til at nå målsætningen. Hun påpeger en række initiativer, som er i gang med at blive forhandlet på plads. Det drejer sig eksempelvis også om mere praktiske valgfag i folkeskolen, siger hun.

- Men hvis Lars Kunov (direktør for Danske Erhversskoler, red) kan love, at vi når målsætningen, hvis han får ekstra 100 millioner kroner, så er jeg sikker på, at vi og flere andre partier er klar til at give ham dem, hvis han sender en ansøgning.