Kan man købe en forsikring, når først huset er brændt?

Almindeligvis nej. Men på Christiansborg er det alligevel blevet en del af den politiske diskussion, efter at både Fagbevægelsens Hovedorganisation og regeringens økonomiske ekspertgruppe på forskellig vis har foreslået at give dagpenge til danskere, der ikke var medlem af en a-kasse, da corona-krisen åd sig ind i Danmark. SF og Enhedslisten har bakket op, mens flere fagbund er i oprør.

- Det er en meget ømtålelig debat, det her, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.

- Men dagpengesystemet i Danmark er det bærende forsikringssystem på det danske arbejdsmarked. Når vi står i sådan en unik situation, som vi gør nu med corona-krisen med stigende ledighed og pres på beskæftigelsen, så er det klart et håndtag til at løfte den udfordring, siger han.

Lige nu er arbejdsmarkedets parter og Folketinget i gang med at finde ud, af hvordan den danske økonomi skal holdes i gang, når de nuværende corona-hjælpepakker udløber.

Forventer 100.000 ledige lige om lidt

Ifølge regeringens økonomiske ekspertgruppe modtager lidt over 200.000 danskere lønkompensation, og hvis ordningen var udløbet 8. juli som planlagt, forventede gruppen, 90-100.0000 danskere ville blive ledige.

Nu er lønkompensationen forlænget til 29. august, men problemet med de mange forventede ledige består.

Op mod 10.000 mennesker vil ifølge arbejdsmarkedsforsker Kristian Kongshøj stå uden nogen form for indtægt, fordi de ikke opfylder nuværende krav til dagpenge og heller ikke kan få kontanthjælp.

- Fra et samfundssynspunkt kan det derfor være med til at holde hånden under det private forbrug at indlemme dem i dagpengesystemet. Krisen bliver kun værre, hvis der er nogen mennesker, der ingen penge har, siger han.

Ifølge Kristian Kongshøj er Danmarks dagpengesystem under coronakrisen hidtil ikke blevet åbnet meget op i forhold til vores nordiske naboer.

- I Sverige har man eksempelvis skåret medlemskravet ned til, at man kun skal have været medlem i tre måneder, fremfor det år, der er et krav i Danmark, siger han.

Langt de fleste er medlem af en a-kasse

Generelt er 75 procent af beskæftigede danskere medlem af en a-kasse. Men der findes ikke meget forskning om dem, der står udenfor, siger Laust Høgedahl.

De kan dog opdeles i to grupper: Dem, der ikke kan være medlem, fordi de ikke opfylder indtægtskravet på 238.512 kroner. Men det gør de fleste med stabil fuldtidsbeskæftigelse i Danmark, påpeger Kristian Kongshøj.

- Adgangskravene er ikke svære krav at leve op til. Dem, der ikke kan det, er dem, der befinder sig på den usikre del af arbejdsmarkedet og er løst beskæftigede, siger han.

”Det skulle de have tænkt på noget før”

Og så er der dem, der har fravalgt at være medlem.

Den gruppe kan bestå af både offentligt ansatte funktionærer, der har meget lav risiko for arbejdsløshed og privatansatte, der vurderer, at de også har lav risiko for arbejdsløshed, og at de ”sådan set sidder meget godt i det”, siger Laust Høgedahl.

- Det kan være, at man synes, at dagpengesatsen er så ringe, at man populært sagt hellere vil stikke 500 kroner i puden en gang imellem, siger han.

- Det kan også være, at man ikke vil forpligte sig på de krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som man skal, hvis man får dagpenge.

Og når man har fravalgt at være en del af klubben, skal man så bare lukkes ind, når krisen kradser?

- Man kan sige, at det skulle de bare have tænkt på noget før, siger Laust Høgedahl.

- Dem, der i mange år troligt har betalt til dagpengesystemet, kan mene, at det er uretfærdigt, at der bliver lukket op for alle, bare fordi man løber ind i en krise. Det er jo netop det, som man aktivt har valgt at betale for at sikre sig imod.

Fagforeninger kan få et boost

Men, siger Laust Høgedahl, det er værd at bemærke, at dagpengesystemet i en lang periode har været en overskudsforretning, fordi ledigheden har været så lav.

Samtidig viser forskning, at en indslusning i det lange løb kan vise sig at være en gevinst for fagbevægelsen, fordi a-kasserne langt hen ad vejen også fungerer som rekrutteringskanal for fagforeningerne.

- Det kan give et boost. Det er værd at diskutere internt i fagbevægelsen, siger han.

- Medmindre selvfølgelig, at de bare er nogle turister, der hurtigt vil ind, og når krisen er ovre, så er de også ude igen.