Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fagforbund får fast kontor på Femern-byggeriet, hvor de skal i dialog med firmaer og medarbejdere og holde opsyn med, at overenskomsten overholdes.

Fagbevægelsen har fået fast kontor på Femern-byggeriet. Fra venstre mod højre ses Per Andersen fra Dansk Metal, Bjarne Jensen fra 3F, Dorthe Sejr Sartor fra BAT-Kartellet og Femern-konsulent Jørgen Erik Kozak Nielsen.
David Rebouh

Efter et forløb med trusler om konflikt og hård kritik af arbejdsvilkårene på danmarkshistoriens største anlægsprojekt, Femern-forbindelsen, er stridsøksen nu foreløbigt begravet med den overenskomst, der blev indgået i sidste uge.

Lige op til, at parterne skulle mødes i Arbejdsretten, lykkedes det mandag fagbevægelsen at presse den hollandske hovedentreprenør, Fehmarn Belt Contractors (FBC), til at skrive under på en overenskomst, som giver fagforeningerne mulighed for at kontrollere forholdene på det enorme byggeri i Rødbyhavn på Lolland.

Opgaven med at holde opsyn med løn- og arbejdsvilkår på Femern-byggeriet er så omfattende, at BAT-Kartellet, der er paraplyorganisation for de store byggefagforbund, har fået sin egen “kommandoskurvogn” på pladsen.

- Fra vores faste kontorer på pladsen får vi mulighed for at kontrollere, hvem, der arbejder her, og hvad for nogle forhold de har. Inden for det næste år vil der gå 300-400 mand på byggeriet. Vi kommer til at have faste møder med de store firmaer på projektet, og vi ser frem til at få et godt samarbejde med dem, siger Bjarne Jensen, der er næstformand i 3F Lolland og én af de fagforeningsfolk, der kommer til at have sin faste gang i skurvognen.

Arbejdet på Femern-forbindelsen foregår på nuværende tidspunkt fra store pramme ud for Lollands sydkyst, hvor maskiner graver og gør klar til en rende i havbunden.
Arbejdet på Femern-forbindelsen foregår på nuværende tidspunkt fra store pramme ud for Lollands sydkyst, hvor maskiner graver og gør klar til en rende i havbunden. FOTO: David Rebouh

12 timer om dagen, 28 dage i streg

Det er bygherren, det statslige selskab Femern A/S, der har stillet den store skurvogn med fire kontorer, bad og køkkenfaciliteter til rådighed for BAT-Kartellet.

LÆS OGSÅ: 28 dage uden hvil: Myndighed giver grønt lys til uhørte arbejdstider på Femern-forbindelse

Ud over 3F vil også Dansk Metal og Dansk El-Forbund være repræsenteret her.

Fagforeningsfolkene kunne i går, tirsdag, for første gang tage imod ledende skikkelser fra det hollandske konsortium FBC i vognen.

FBC mødte i september hård kritik, fordi de nægtede at indgå overenskomst og lod deres ansatte arbejde i 12 timer om dagen, 28 dage i træk ude på de store pramme på vandet ud for Lollands kyst.

Vil skabe relation

Per Andersen, der er faglig sekretær hos Dansk Metal og har været med til overenskomstforhandlingerne med FBC, understreger, at man nu ser fremad og vil forsøge at få de mange udenlandske arbejdere i tale.

- Vi vil holde infomøder, skabe en relation og lade dem vide, at vi er her for dem. Deres arbejdsvilkår er blevet markant bedre med den overenskomst, vi har tegnet med FBC, og i aftalen indgår også, at deres arbejdsgivere skal betale til en social pulje, så medarbejderne kan komme ud og få nogle oplevelser, når de ikke arbejder. Ud at spille fodbold eller opleve noget dansk kultur, siger Per Andersen.

Efter trusler om konflikt: Femern-entreprenør indgår overenskomst

Specialiserede arbejdere

Der er i skrivende stund omkring 50 maskinførere, bygningsarbejdere og andre arbejdere i sving på Femern-byggeriet.

De kommer blandt andet fra Holland, England, Irland og Tyskland og er højt specialiserede og vant til at rejse rundt i verden på store anlægsprojekter.

Det er Dorthe Sejr Sartor fra BAT-Kartellet, der er tovholder i fagbevægelsens “kommandoskurvogn”, hvor også Dennis Fridthjof og Jørgen Erik Kozak Nielsen, henholdsvis formand for Dansk El-Forbund i Vordingborg og Femern-konsulent i 3F Lolland, vil være blandt den faste kerne af folk.

Femern-tunnelen mellem Danmark og Tyskland skal efter planen være færdig til bil- og togtrafik i 2029.