Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Politiet har sigtet en bygningsarbejder, efter en ansat blev ramt af en træpalle i hovedet på en byggeplads.

I en arbejdsulykke blev en medarbejder alvorligt kvæstet, da han blev ramt af en træpalle fra femte sal.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

En 42-årige bygningsarbejder er blevet sigtet for uagtsom legemsbeskadigelse i kølvandet på en alvorlig arbejdsulykke, der fandt sted 31.juli på en byggeplads i København.

Det bekræfter Københavns Politi.

I ulykken blev en ansat fra virksomheden SmedeDesign Aps alvorligt kvæstet, da han blev ramt af en træpalle fra 5.sal.

Ifølge dokumenter fra Arbejdstilsynet har den sigtede forklaret, at ulykken skete, da han var i gang med at rydde op på bygningens stillads. Den sigtede ville smide træpallen ned fra stilladset, men kom ved en fejl til at tabe den ned over den nu tilskadekomne medarbejder.

Der blev efterfølgende ydet livreddende førstehjælp på stedet.

Politiet oplyser, at den skadelidte er uden for livsfare, men har på grund af alvorlige hovedkvæstelser pådraget sig livsvarige mén.

Strakspåbud til arbejdsgiveren

Arbejdstilsynet har efter ulykken konstateret, at arbejdsmiljøet på byggepladsen ikke levede op til de sikkerhedsmæssige krav.  

Der er blandt andet givet et strakspåbud til den tilskadekomnes arbejdsgiver SmedeDesign Aps, fordi virksomheden ikke havde lavet en effektiv afskærmning, som skulle sikre de ansatte fra nedfaldne genstande fra stilladset.

Det viser en aktindsigt i Arbejdstilsynets tilsynsrapport, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.

SmedeDesign Aps oplyser, at virksomheden er underentreprenør på byggeriet, og derfor ikke har ansvaret for sikkerheden ude på pladsen, hvor ulykken fandt sted. 

- Vores opgave var at etablere og efterspænde en trappe inde i bygningen. Så det er et tragisk tilfælde, at vores medarbejder bliver ramt af pallen på vej ud af bygningen, siger Lone Godsk, der er er forretnings- og procesansvarlig i firmaet.

Ifølge Lone Godsk er det en fast procedure i virksomheden, at medarbejderne kontakter produktionslederen, hvis de konstaterer, at en byggeplads ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

- Vi har indført den procedure, fordi vi tager sikkerheden meget alvorligt, siger hun og understreger, at de i firmaet er meget berørte af ulykken.

Hvad har I gjort for, at det ikke skal ske igen?

- Vi har altid haft meget fokus på sikkerhed. Men efter ulykken har vi udstyret alle vores ansatte og biler med en udprintet sikkerhedstjekliste, som de skal krydse af inden de begynder at arbejde, siger Lone Godsk og tilføjer:

- Og hvis alt ikke lever op til kravene, så skal de ikke arbejde på pladsen.

Indskærpet sikkerhed

Hovedentreprenøren på byggeprojektet er Copenhagen Construction TVG Aps, der lever af at opkøbe ejendomme, sætte dem i stand og efterfølgende sælge dem videre.

Virksomhedens administrerende direktør, Maria Brunander skriver i et skriftligt svar, at hendes tanker går til den tilskadekomne, men at de fra firmaets side ikke er bekendt med, at Arbejdstilsynet har udstedt nye påbud om forhold, der kunne være årsag til ulykken.

Hun understreger samtidig, at ulykken skete mellem to underentreprenører og ikke mellem de ansatte i Copenhagen Construction TVG Aps.

Men I står som hovedentreprenør på projektet - er det så ikke stadig jeres ansvar at sørge for, at de sikkerhedsmæssige krav opretholdes?

- Vi har som i alle byggesager fremhævet vigtigheden af, at samtlige regler overholdes, og informeret pladsen om vigtigheden af sikkerhedsforanstaltninger, skriver Maria Brunander.

Hun oplyser desuden, at hun har søgt aktindsigt i politirapporten, men den er stadig under sagsbehandling. Hun er derfor ikke er bekendt med sigtelsen.

Fejl i stilladset

Arbejdstilsynet har efter ulykken også udstedt et strakspåbud til et stilladsfirma, der havde ansvaret for opsætning af stilladset på pladsen.

I tilsynsrapporten fremgår det, at der flere steder manglede enderækværk og at stilladsets affaldsskakt ikke var lukket tilstrækkeligt af, så der var risiko for, at affald og genstande kunne ramme de ansatte.

Arbejdstilsynet vurderede dog ikke, at stilladsets opsætning har haft betydning for ulykken.

Fagbladet 3F har fredag d. 23.august rettet artiklens rubrik fra “Sigtet af politiet: Ramte kollega i hovedet med træpalle” til “Mand alvorligt kvæstet i arbejdsulykke: Nu er en sigtet i sagen”, da det fremstod som om, at den sigtede arbejdede for SmedeDesign Aps. Dette er ikke tilfældet.