Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Alt tyder på, at prisen for en bred regering kommer til at koste arbejderne dyrt, vurderer politisk kommentator, efter at SF har forladt regeringsforhandlinger. Selv efterlønnen er i spil på Mette Frederiksens politiske pokerbord.

Pardansen mellem Venstre og Socialdemokraterne bliver tættere og tættere, efter SF har forladt regeringsforhandlingerne. Men prisen for en bred regering ser ud til at kunne koste på rettigheder for lønmodtagere, hvor både dagpenge, efterløn og seniorpension kan komme i spil.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er dårligt nyt for arbejderne, at SF har forladt forhandlingerne om at være med i en ny regering.

Så klart lyder analysen fra politisk kommentator ved Altinget Erik Holstein.

- Det bliver mere og mere tydeligt, at Mette Frederiksen vil strække sig meget langt for at skabe en regering med Venstre. Og alt tyder på, at prisen for sådan en VS-regering godt kan blive ret ubehagelig for lønmodtagerne, siger han.

I fem uger har SF ellers været med til regeringsforhandlingerne og siddet med ved højbordet til det sidste. 

Men i går trak formand Pia Olsen Dyhr sit parti ud af forløbet med ordene: 

- Det er blevet for blåt, som hun sagde til politiken.dk

Dermed har det sidste “røde” parti forladt Mette Frederiksens regeringsgrundlag og efterladt Venstre, Moderaterne og Radikale tilbage.

LÆS OGSÅ: SF forlader forhandling: Et skridt nærmere regering med V og S

Og det er bemærkelsesværdigt, at SF har opgivet drømmen om at sidde i regering, for Pia Olsen Dyhr har hele tiden gået benhårdt efter at få SF ind i ministerkontorerne, mener Erik Holstein.

- Det er også derfor, SF har siddet med ved bordet så længe. Men efter Konservative forlod forhandlingerne i weekenden, er prisen for at få Venstre i regering blevet større og større. Og nu er den altså for stor til SF, fordi den samlede tegning er trukket alt for langt til højre, siger han.

Mere udenlandsk arbejdskraft og skattelettelser er en del af Venstres pris

Men hvad er prisen, som Mette Frederiksen skal betale for at få Venstre med i sin regering? 

Lige nu er det meste gætværk og gisninger, men rygterne på Borgen er ikke sød musik i lønmodtagerører, mener Erik Holstein.

Faktisk lyder det, som om danskerne kan få en stålblå udgave af en socialdemokratisk ledet regering.

For SF’s exit har efterladt Venstres formand, Jakob Ellemann, med alle de gode kort på hånden.

Ud over en lettelse af både topskatten og selskabsskatten har Venstre en række krav med til bordet, som kan ramme lønmodtagerne på deres rettigheder.

- Det er tydeligt, at Venstre kræver nogle reformer, der drastisk udvider arbejdsudbuddet. Og det er ofte den type reformer, der er rigtig ubehagelige for fagbevægelsens medlemmer, siger Erik Holstein.

LÆS OGSÅ: Ellemann erkender løftebrud, hvis Venstre ender i regering med S

Først og fremmest vil Venstre kræve, at sluserne bliver åbnet for udenlandsk arbejdskraft, og det kommer Socialdemokraterne også til at give sig på, vurderer han.

- Beløbsordningen er helt sikkert i spil til at blive sænket. Og andre måder at få mere udenlandsk arbejdskraft hertil er også med, siger Erik Holstein.

Efterløn og seniorpension er på bordet, men …

Men det virkelige smertensbarn er de rettigheder, som lønmodtagerne i Danmark har i dag, der kan blive ofret på bålet for at skabe et bredt regeringssamarbejde.

Her peger Erik Holstein på flere bud.

- Der, hvor det kommer til at gøre rigtig ondt, er, hvis man for eksempel piller ved dagpengereglerne, siger han. 

Og så er et rygte begyndt at sprede sig på Christiansborg, som vil sende rystelser igennem Socialdemokraternes bagland.

- Der går rygter om, at efterlønnen og seniorpensionen er på bordet. Vi har ikke kunnet få det bekræftet, men rygtet er ret vedholdende, siger Erik Holstein.

LÆS OGSÅ: Efterlønnen kan blive ofret i midterregering

Han tvivler dog meget på, at Mette Frederiksen vil pille ved efterlønnen.

- Det ville være tæt på politisk selvmord og fuldstændig tonedøvt i forhold til hendes bagland. Den ville fagbevægelsen ikke sluge, siger Erik Holstein.

Dog kan forhandlingerne godt føre en udhuling af efterlønnen med sig – som flere blå partier har drømt om i årevis – som ville være utænkelig før et valg med en socialdemokrat for bordenden.

- Hvis det sker, viser det, hvor langt Mette Frederiksen er villig til at bevæge sig mod højre for at få Venstre med i en regering, og hvor stort et skifte, der er sket siden valget, siger han.

LÆS OGSÅ: Efterløn eller Arne-Pension – hvad betaler sig bedst?

Det eneste, der ikke bliver rørt ved, er Arne-pensionen, mener Erik Holstein

- Der var et interview med Jacob Ellemann på TV 2 forleden, hvor han fredede Arne-pensionen. Så den er sikret. Men spørgsmålet er, hvor meget mere der er i spil. Vi ved det simpelthen ikke lige nu, siger han.

Han kalder dog udviklingen i regeringsforhandlingerne for “meget overraskende” – især set i lyset af, at Venstre fik et katastrofevalg, mens Socialdemokraterne blev historisk stærke.

Derfor er det også “satset” af Mette Frederiksen at gå benhårdt efter et samarbejde med Venstre.

- Jeg synes, man tager fejl, hvis man siger, at det her kun er en enorm risiko for Jakob Ellemann. Det er også meget farlige farvande for Mette Frederiksen, der risikerer at miste hele sin stærke socialdemokratiske fortælling her, siger Erik Holstein.