Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Forliget om skolereformen står i vejen for at give frihed til skolerne, mener SF, som vil af med det.

De Radikale ærgrer sig over, at SF vil opsige forliget, og Socialdemokratiet håber ikke, at der fremover skal føres blokpolitik om folkeskolen.
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

SF opsiger folkeskoleforliget, som har været gældende i næsten et årti. Dermed skal der være et flertal for at ændre forliget på den anden side af valget, hvis det skal skrottes. Det skriver Politiken.

Landets folkeskoler skal have langt mere frihed, end de har i dag, lyder det fra partiet.

- SF opsiger folkeskoleforliget om de lange skoledage og den meget stramme styring af folkeskolen, der har været tvunget ned over dem i mange år. Vi vil gerne give frihed til alle skoler, så de kan gøre skoledagen kortere, siger SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark, til Ritzau.

Ifølge SF skal man se på de to frihedsforsøg i Holbæk og Esbjerg og sætte skolerne fri i en årrække med enkelte hegnspæle. De blev annonceret af statsminister Mette Frederiksen (S) ved Folketingets åbning i 2020.

Regeringen har foreslået, at hver tredje af landets kommuner skal omfattes af frihedsforsøget. SF ønsker, at det skal gælde alle folkeskoler. Derfor er der grund til at opsige forliget frem for at lappe på det, lyder det.

- Der er sat forsøg i gang med to kommuner, hvor man siger, at reformen ikke gælder. Det har gjort, at man på skolerne har gjort dagen for eksempel en time kortere.

- Så har man flere timer med to voksne, eller man sætter ind med særlige læseforløb eller gør noget for de børn, der mistrives, siger Jacob Mark.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger, at hun tror på, at det er muligt at skabe forandringer i folkeskolen gennem et bredt samarbejde i Folketinget.

- Derfor håber jeg ikke, at det, at SF opsiger forliget, er udtryk for, at SF mener, at der skal føres blokpolitik omkring folkeskolen, siger ministeren.

Hun mener også, at folkeskolen skal have mere frihed.

- Det er os selv, der har sat forsøgene i gang i Esbjerg og Holbæk, og vi mener, at vi skal videre ad den vej. Men vi sidder midt i et forhandlingsforløb om præcis det her, siger hun til Politiken.

SF sad i regering med Socialdemokrat og De Radikale, der indførte forliget med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Jacob Mark var ansat i folkeskolen, da der var lockout. Han erkender, at partiet har rykket sig meget.

- Problemet de sidste ti år har været, at det har været en god folkeskole på trods af politikere på Christiansborg og ikke på grund af politikerne.

- Nu er det på tide, at politikerne træffer beslutninger, der hjælper skolerne, børnene og de ansatte i stedet for at gøre det svære med strammere styring og mål, siger han.

Børne- og undervisningsordfører Lotte Rod (R) ærgrer sig.

- Det er ærgerligt, at SF gør folkeskolen til kampplads igen. Vi er enige om, at der skal være kortere skoledage, men det skal vi gøre sammen med lærerne, pædagogerne, eleverne, skoleledere og de andre partier.

- Ved at opsige forliget skaber vi igen kæmpe uro om skolen. Det er ingen tjent med, siger hun i en skriftlig kommentar.

/ritzau/