Selvom der bliver ført få sager om seksuel chikane ved landets domstole, så kan konsekvenser af sexchikane være så alvorlige, at de ofte anerkendes som arbejdsskader.

I fire ud af fem sager er Erhvervssygdomsudvalget enig i, at en psykisk diagnose kan tilskrives chikane på arbejdspladsen. Det viser en kortlægning af sexchikane-sager ført ved Erhvervssygdomsudvalget fra 2010 til og med 2015 lavet af Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustin ved Aalborg Universitet.

For klinisk psykolog Libby Tata Arcel, der i en årrække har behandlet ofre og forsket i konsekvenserne af sexchikane som lektor ved Københavns Universitet, kommer det ikke som en overraskelse:

- Sexchikane påvirker kvinder meget i deres måde at se arbejdsmarkedet på. De føler ikke længere, at de kan bestride deres job, og i næsten alle tilfælde fører det jo også til, at kvinderne stopper i jobbet, siger hun.

Det er diagnoser som depression, angst eller ‘uspecificeret belastningsreaktion’, der typisk anerkendes som en arbejdsskade,

Ifølge Libby Tata Arcel er diagnosen uspecificeret belastningsreaktion en mildere udgave af posttraumatisk stresssymptom, der kan vise sig som tilbagevendende mareridt om natten og angst for at gå ud.

- Det er ofte udsatte kvinder, der bliver udsat for seksuel chikane. Deres muligheder på arbejdsmarkedet er ikke så store. Derfor prøver de at kæmpe for at beholde deres job og i forsøget på at udholde det, sker der psykiske ting, de ikke er klar over, siger Libby Tata Arcel.

- Det er først senere, de kan se tilbage og ønske, at de havde forladt stedet tidligere.

Vrede, chok og sorg er ikke nok til en arbejdsskade

Mens Erhvervssygdomsudvalget i fire ud af fem sager altså anerkender sexchikane på arbejdspladsen som årsag til en psykisk diagnose, så er det få sager, der føres ved domstolene. Som Fagbladet 3F tidligere har beskrevet, så har der de sidste fem år kun ført fire sager om seksuel chikane ved domstolene.

Arbejdsskadesager behandles helt anderledes end sager ved domstolene: Her handler det ikke om at pådrage nogen et ansvar, men i stedet om at vurdere skaden og årsagen til den.

Det betyder, at klager skal have en speciallægeerklæring og en diagnose - og det er ikke nok at føle vrede, chok eller sorg. Derudover lægges vægt på, om der er et tidsmæssigt sammenfald mellem chikanen og de konsekvenser, klageren oplever.

I 15 ud af de 45 anerkendte arbejdsskadesager, blev der ud over godtgørelsen også tildelt erstatning for tabt erhvervsevne. Her bliver der også lagt vægt på vedkommendes uddannelse, fremtidige muligheder og alder. Det betyder, at beløbene kan variere meget.

Tre millioner kroner i erstatning for seksuel chikane

I 2014 skabte det derfor stor opmærksomhed, da en parkeringsvagt blev tildelt tre millioner i erstatning for tabt erhvervsevne.

I sagen forfulgte en mandlig kollega en kvinde med sms’er og mails. Han kommenterede hendes udseende og forsøgte at kramme og kysse hende.

Da hun sagde fra og involverede sin chef, mente den mandlige kollega, at hun selv havde lagt op til ham, ligesom hun blev tvunget til at arbejde sammen med ham. Til sidst blev hun isoleret på arbejdspladsen.

Det førte til, at hun blev indlagt på psykiatrisk hospital og fem år senere fortsat havde angst.