Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

I de seneste to år har Udbetaling Danmarks kontrolafdeling krævet over 120 millioner kroner tilbage fra borgere, der har fået førtidspension og andre sociale ydelser, som de ikke var berettiget til. Men den offentlige myndighed ved ikke, hvor mange af pengene der bliver betalt tilbage.

Udbetaling Danmark har hverken tal på, hvad det koster at forsøge at opkræve de mange millioner kroner, der er udbetalt forkert, eller hvor mange borgere, der har betalt penge tilbage for de ydelser, som de ikke var berettigede til at få.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

66,9 millioner kroner. Så mange penge krævede Udbetaling Danmark sidste år tilbage fra borgere, der havde fået udbetalt for meget i førtidspension, folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge og andre ydelser.

I 2016 var tilbagebetalingskravet over 54 millioner kroner, men Udbetaling Danmark kan ikke redegøre for, hvor mange af pengene der kommer retur fra kontrolsagerne.

- Det er absurd, siger Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

Han undrer sig over, at en offentlig myndighed, der holder øje med socialt bedrageri og har adgang til data på cirka tre millioner danskere, ikke har et overblik over, hvor mange penge den får krævet ind, hvis borgerne har snydt, eller der er sket fejl i udbetalingerne.

- Det burde det være nemt at have et overblik, men det virker som om, at Udbetaling Danmark er mere interesseret i at lave statistikker til politikerne, der kan føre til, at man får flere beføjelser til at overvåge folk, siger Jesper Lund.

- Frem for mere overvågning burde man måske sikre et mere effektiv system til inddrivelse af pengene, siger han.  

Afdelingschef i Udbetaling Danmark, Dorte Frykman Andersen, oplyser i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at det er svært at opgøre præcist, hvor stor en del af tilbagebetalingskravet Udbetaling Danmark rent faktisk får ind for de enkelte år.

- En del af beløbet opkræves direkte af Udbetaling Danmark, en del videresendes til Skat. Desuden tilbyder vi afdragsordninger, heraf en del med flere års løbetid, da der i sagens natur ofte er tale om personer med en lav indkomst, udtaler Dorte Frykman Andersen.

- Selvfølgelig arbejder vi målrettet for at få pengene ind igen. Det er dog mindst lige så vigtigt, at vi hurtigst muligt får stoppet forkerte ydelsesudbetalinger. Det er vores pligt at sikre, at ydelserne går til de rigtige, og at borgerne ikke bliver mødt af tilbagebetalingskrav, udtaler hun.

Skærpet indsats mod snyd

Udbetaling Danmark er ligesom landets kommuner og Skat blevet pålagt at styrke indsatsen mod socialt bedrageri. Som led i en økonomisk aftale mellem regeringen og KL etablerede man i 2015 Den Fælles Dataenhed (DFD), der laver en registersamkøring for Udbetaling Danmark og kommunerne for at sikre, at folk ikke får udbetalt forkerte ydelser.

Værdien af Udbetaling Danmarks helhedsorienterede kontrol blev sidste år opgjort til 144 millioner kroner. Heraf er de 66,9 millioner kroner penge, som Udbetaling Danmark krævede tilbage fra borgerne, og de sidste 77,1 millioner kroner er penge, som Udbetaling Danmark har sparet et år frem ved ikke at fortsætte de forkerte udbetalinger.

Vicedirektør i den juridiske tænketank Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, mener ikke, at kontrollen står mål med udbyttet.

- Når man på denne måde går ind og masseovervåger borgerne, og den økonomiske gevinst tilsyneladende er så lille, kan man godt stille stille spørgsmål ved, om kontrollen opfylder betingelserne for at gøre indgreb i borgernes ret til privatliv, herunder særligt om nødvendigheden og proportionaliteten i kontrollen, siger hun.

Snyd med ydelser

Udbetaling Danmark udbetalte i 2017 ydelser for i alt 217 milliarder kroner til cirka 2,4 million borgere. Og de over 120 millioner kroner, som den offentlige myndighed i de seneste to år har krævet betalt tilbage, er penge, som folk har snydt sig til - eller burde have vidst, at de ikke var berettiget til.

- I alle sager, der ender med et tilbagebetalingskrav, har vores kontrolenhed vurderet og truffet en afgørelse om, at borgeren har modtaget en eller flere ydelser med urette, og at borgeren vidste eller burde vide dette, skriver afdelingschef Dorte Frykman Andersen i sit svar til Fagbladet 3F.

Ingen tal på udgifterne

Birgitte Arent Eiriksson understreger, at der juridisk set skal være et legitimt formål med kontrol i form af masseovervågning. At lovgrundlaget skal være klart og tydeligt, så borgerne ved hvilke oplysninger, som Udbetaling Danmark og andre myndigheder kan indhente om dem, og hvordan oplysningerne vil blive anvendt. Samt at kontrollen skal kunne anses for proportional og nødvendig.

- Det kan der stilles alvorlige spørgsmålstegn ved her, siger hun.

Udbetaling Danmarks kontrolafdeling har 37 medarbejdere, der udfører en manuel kontrol af sagerne. Hvad det koster om året at kontrollere borgerne og forsøge at få folk, der har fået udbetalt forkerte ydelser, til at betale pengene tilbage, har Udbetaling Danmark ikke tal på.

- Administrationsomkostningerne til kontrol kan ikke opgøres samlet, da der både udføres kontrol i de afdelinger, der behandler de enkelte ydelser, og i specialiserede enheder, udtaler afdelingschef Dorte Frykman Andersen i sit svar til Fagbladet 3F.