Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Skat åbnet for adgang til årsrapporten tidligt. Allerede nu kan du se, om du skal have penge tilbage i skat. Eller om du skal betale restskat. Her er et par gode råd til, hvad du skal være opmærksom på.

Hvis du skylder under 22.192 kroner og vælger ikke at betale, så overføres beløbet (plus et rentetillæg på 3,7 procent) automatisk til næste års skatteregnskab. Det vil sige, at beløbet bliver delt ud på årets 12 måneder og derfor ikke vil føles så hårdt.
Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Selvom den officielle dato for offentliggørelse årsopgørelsen fra Skat er mandag 14. marts, kan du allerede nu gå ind og tjekke, om du skal have penge tilbage i skat.

Som næsten hver marts har myndighederne nemlig også i år åbnet for adgangen et par dage før den officielle dato.

LÆS OGSÅ: Årsopgørelsen er på trapperne:Pas på falske e-mails fra SKAT

Hvis du allerede nu er på vej ind på Skats hjemmeside for at se, om du skal have penge tilbage eller betale restskat, er det en god idé at væbne sig med tålmodighed. Mange har givetvis fået samme idé. Forbered dig på en elektronisk kø – eller vent til døgnets ydertimer med at gå ind på Skats hjemmeside.

Skal jeg have penge tilbage i skat?

Dermed ikke sagt, at du skal lade være med at tjekke. Som altid opfordrer eksperter og skattevæsnet borgere til at gå tallene i årsopgørelsen igennem. Det er nemlig vores eget ansvar, at tallene er korrekte. Hvis der er sket noget usædvanligt i årets løb for én selv, bør man være ekstra opmærksom, lyder rådet.

LÆS OGSÅ: Ny app åbner for smugkig:Se om du skal have penge tilbage i skat

- Helt generelt siger vi, at man bør tjekke sin forskudsopgørelse, når der sker større ændringer i livet. Det kan eksempelvis være, hvis man har fået et nyt job og en anden løn i løbet af 2021, eller hvis man åbner eller lukker en virksomhed. Så hvis grundlaget for ens økonomi har ændret sig, er det nu, man skal sikre sig, at vi har de rigtige oplysninger at beregne skatten ud fra, lyder det fra underdirektør i Skattestyrelsen Jan Møller Mikkelsen i en meddelelse.

Stadig mulighed for at rette

Skattevæsenets beregninger vil i langt de fleste tilfælde være korrekte. Det skyldes alle de automatiske indberetninger, som myndighederne får fra arbejdsgivere, pensionsselskaber, banker med mere. Når det er sagt, er der informationer, som myndighederne ikke har.

Det drejer sig blandt andet om eventuelt kørselsfradrag eller service- og håndværkerfradrag.

Man kan selv rette og få penge tilbage i skat

De fleste håber givetvis, at skattevæsenets beregning rammer plet – eller resulterer i, at man får penge tilbage for overskydende skat. Hvis man har tjekket tallene i årsopgørelsen og finder fejlindberetninger, skal man dog ikke fortvivle. Man kan selv rette i tallene indtil 1. maj, og man kan med stor sandsynlighed få godkendt rettelserne hurtigt.

LÆS OGSÅ: Nu kommer årsopgørelsen snart: Det skal du huske at tjekke i år

Alle borgere i Danmark over 15 år er i dag forpligtede til at have en digital postkasse, hvor de kan modtage vigtige beskeder fra myndighederne – deriblandt om årsopgørelsen. Nogle mennesker har dog søgt om fritagelse. Er man blandt dem, som er fritaget for de digitale beskeder, kan man forvente, at et brev med en fysisk årsopgørelse lander i ens postkasse løbet af marts.

Pas på med restskatten

Nogle gange ender man med at skulle betale restskat. Det er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man skal fortvivle. Hvis du skylder under 22.192 kroner og vælger ikke at betale, så overføres beløbet (plus et rentetillæg på 3,7 procent) automatisk til næste års skatteregnskab.

Det vil sige, at beløbet bliver delt ud på årets 12 måneder og derfor ikke vil føles så hårdt.

Hvis du skylder over 22.192 kroner, skal du betale indbetale beløbet over de 22.192 kr. Skattestyrelsen vil opkræve pengene i tre rater. Det sker i august, september og oktober, skriver Arbejdernes Landsbank i en oversigt, der også indeholder andre gode skatteråd.

Banken minder dog om, at man også kan vælge frivilligt at betale restskatten, hvis man har råd. Det vil alt i alt være den billigste løsning, da man ikke skal betale renter. Deadline for frivilligt at betale restskat tilbage uden renter er 1. juli.

Skattestyrelsen skriver, at udbetalingen af eventuel overskydende skat vil ske 8. april via ens Nemkonto. Nemkonto er den bankkonto, som man i sin netbank har markeret som den, myndighederne skal benytte sig af.