Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Får den amerikanske fagforening RWDSU medhold i sine anklager mod Amazon, kan det ændre udfaldet af valg om første Amazon-fagforening nogensinde. De ansattes sundhed og sikkerhed afhænger af faglig organisering, vurderer amerikansk ekspert.

Den amerikanske fagforening Retail Wholesale and Department Store Union beskylder Amazon for at have truet de ansatte med lønnedgang og fyringer, hvis de stemte ja til at starte fagforening.
Patrick T. Fallon / AFP / Ritzau Scanpix

Håbet om mere faglig organisering led et smerteligt nederlag i den amerikanske sydstat Alabama, da to tredjedele af de ansatte på et Amazon-varehus i byen Alabama stemte nej til at danne den første Amazon-fagforening nogensinde.

Men nu har den amerikanske Retail, Wholesale, and Department Store Union (RWDSU) anlagt sag i det amerikanske arbejdsmarkedsråd NLRB. Fagforeningen anklager Amazon for at føre skræmmekampagne og true de ansatte til at stemme nej til at lade sig organisere. Det skriver det amerikanske medie Wired.

Får fagforeningen medhold i sine klager, kan det omstøde valgets resultat. 

- Amazon har brugt alle lovlige midler inden for den amerikanske arbejdsmarkedslovgivning for at forhindre, at de ansatte organiserede sig. Og de har måske endda brugt ulovlige midler, siger den amerikanske arbejdsmarkedsprofessor på Rutgers University Susan Schurman til Fagbladet 3F.

RWDSU beskylder konkret Amazon for blandt andet at have truet de ansatte med fyringer og lønnedgang, hvis de stemte ja, og for at have opført ulovlige stemmebokse.

Kampen er ikke slut

Afstemningen blandt de 6.000 ansatte på Amazon-lageret har fået massiv medieomtale. Den venstreorienterede senator Bernie Sanders har flere gange ytret sin støtte til de ansattes forsøg på at organisere sig, ligesom han har raset imod Amazons hårdnakkede kamp for det modsatte. Også præsident Joe Biden har indirekte blandet sig i debatten ved at ytre støtte til arbejdere “i Alabama og i resten af USA,” som vil organisere sig i fagforeninger.

Ifølge Susan Schurman er det enormt vigtigt for arbejderbevægelsen i USA, at man ikke opgiver kampen om at organisere de Amazon-ansatte. Amazon er for det 21. århundrede, hvad stål- og bilindustrien var for det 20. århundrede, siger hun.

- Arbejderne har brug for at få retten til at forhandle kollektivt, både om løn, men endnu mere for at have en stemme omkring arbejdsforholdene. Deres sundhed og sikkerhed afhænger af det, siger hun.

RWDSU bør uanset hvad starte en mindretals-fagforening blandt de medlemmer, der stemte ja til at lade sig organisere, mener Susan Schurman.

- Så kan de repræsentere de ansatte i disciplinære høringer, rekruttere flere medlemmer og ytre sig om arbejdsforholdene. Men Amazon er ikke tvunget til at forhandle med dem, før de opnår en majoritet, siger hun.

Fagforeningen mener, Amazon har brudt reglerne for arbejdsgiverpraksis. Amazon afviser dog anklagerne og påpeger, at kun omkring 16 procent af de ansatte stemte ja til at lade sig organisere.

-  Fagforeningen er besluttet på at fortsætte med at fordreje fakta for at fremme sin egen agenda i stedet for at acceptere de ansattes valg, siger en Amazon-talsperson til Wired.

Svært i Syden

Som dansker kan det være umådeligt svært at forstå, hvorfor det er så svært for de ansatte at organisere sig i USA.

Men ifølge Susan Schurman skyldes nederlaget for dem, der ville organisere sig på Amazon-lageret i Besemer, blandt andet, at valget foregik i sydstaten Alabama.

Arbejdskampen i sydstaterne har en blodig historie, som hænger tæt sammen med historien om racelighed. I 2017 beskrev den amerikanske historiker Calvin Schermerhorn i The Washington Post, hvordan sorte arbejdere i sydstaterne tidligere hverken havde ret til at organisere sig eller strejke.

I flere tilfælde i slutningen af 1800-tallet og den første tredjedel af 1900-tallet endte strejker blandt sorte arbejdere med, at de ansatte blev skudt, og myndighederne nægtede efterfølgende at efterforske sagerne.

Størstedelen af de ansatte på Amazon-varehuset i Alabama er også afro-amerikanere. Og ifølge Susan Schurman er Alabama ligesom resten af sydstaterne fortsat meget uvenlige over for fagforeninger.

- Af samme grund har mange europæiske og japanske virksomheder valgt at slå sig ned der, siger hun.

Samtidig viser den amerikanske regerings arbejdsmarkedsstatistik, at kun 8,7 procent af arbejdsstyrken i Alabama er medlem af en fagforening. Og lønnen for Amazon-arbejdere er på 15 dollars (lidt over 100 kroner, red.) i timen, hvilket er markant over mindstelønnen i Alabama.

Derfor ville det være fatalt for de ansatte, hvis Amazon i protest mod de ansattes krav om at organisere sig valgte at lukke varehuset i Alabama.

- I sidste ende tror jeg, at mange af de ansatte var bange for Amazons gengældelse. Det er vellønnede job, og dem vil de ikke miste, siger Susan Schurman.

Støtten til fagforeninger er historisk høj

Selvom arbejderbevægelsen i USA har det markant sværere end herhjemme, blæser der nye vinde. Ifølge The Guardian er befolkningens opbakning til fagforeninger på sit højeste blandt befolkningen nogensinde i USA. Og samtidig er støtten til store virksomheder på sit laveste.  

Og den amerikanske præsident Joe Biden forsøger at få vedtaget den største arbejdsmarkedsreform siden Depressionen. “The Pro Act,” som reformen hedder, vil gøre det markant lettere for lønmodtagere at organisere sig i fagforeninger.

- Fagforeninger giver arbejdere en stærkere stemme i forhold til løn, i at øge jobkvaliteten og sikkerheden. I at beskytte mod racisme og alle former for diskrimination og seksuel chikane. Og til at beskytte arbejdernes helbred og sikkerhed på arbejdspladserne, lød det fra præsidenten i en pressemeddelelse i marts.

The Pro Act er blevet vedtaget i Kongressen og afventer nu afstemning i senatet.

Flere andre steder i USA har corona-krisen også sat skub i en organiserings-bølge. I Californien, Nevada og Utah har en gruppe forsikringsagenter ansøgt om et fagforenings-valg.

I Illinois og Wisconsin blev der for nyligt afholdt et fagforenings-valg for de ansatte hos kaffekæden Collectivo. Afstemningen endte uafgjort. En høring skal nu tage stilling til, hvorvidt en række utalte stemmer skal erklæres gyldige, hvilket kan ændre valgets resultat.

Ender det med et “ja”, vil de ansatte have startet den største amerikanske fagforening blandt ansatte hos en kaffekæde. Også ansatte hos flere non-profit-virksomheder har under corona-pandemien afholdt eller ansøgt om at afholde fagforeningsvalg.