Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Padborg-sagen burde aldrig være rejst ved retten, mener forsvarsadvokaten for Kurt Beier Transport A/S og selskabets direktør, Karsten Beier. Retssagen kan godt forsvares, mener anklageren, der nu vil drøfte en mulig anke af frifindelsen af de tiltalte for økonomisk udnyttelse af 30 chauffører.

Omkring 200 chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka har været indkvarteret i en slumlejr i Padborg.
arkiv

Det var forventeligt. Og jeg er tilfreds.

Sådan lyder det umiddelbare budskab fra forsvarsadvokat Anders Nemeth, efter at Retten i Sønderborg onsdag har frifundet hans klienter – Kurt Beier Transport A/S og virksomhedens medejer og direktør, Karsten Beier – for økonomisk udnyttelse og ulovlig beskæftigelse af 30 asiatiske lastbilchauffører. 

- Sagen skulle aldrig være rejst, sagde forsvarsadvokat Anders Nemeth til fremmødte journalister efter domsafsigelsen i byretten.

Bøde for lejr

Retten i Sønderborg har ud over Kurt Beier Transport A/S og Karsten Beier ligeledes frifundet de tre andre tiltalte i sagen. Heriblandt hans søster, Gitte Beier, der både er medejer og bestyrelsesformand for virksomheden. 

Kurt Beier Transport A/S og Karsten Beier personligt er dog blevet idømt en bøde på henholdsvis 100.000 kroner og 25.000 kroner for ulovligt at have opført en lejr for chauffører på en erhversvgrund i Padborg nær grænsen til Tyskland. Slumlejren har huset flere end 200 udenlandske chauffører.

Direktør Karsten Beier har over for Fagbladet 3F og andre medier ikke ønsket at udtale sig om dommen, efter at den blev afsagt onsdag formiddag.

Men ifølge hans forsvarsadvokat, Anders Nemeth, er Karsten Beier tilfreds og glad for dommen i en sag, som, forsvareren siger, har været en hård proces for de tiltalte.

Anders Nemeth betegner bødestraffen på i alt 125.000 kroner for den ulovlige slumlejr for en “teknikalitet” – og gør opmærksom på, at hans klienter havde tilbudt at betale et bødeforelæg for lejren, inden straffesagen gik i gang.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Direktør for Kurt Beier Transport A/S Karsten Beier er frifundet for åger, men dømt for en ulovlig slumlejr for chauffører.

Kommune bag politianmeldelse af lejr

Fagbladet 3F afslørede 29. oktober 2018, at filippinske og srilankanske chauffører tjente ned til omkring 15 kroner i timeløn og boede i containere eller lastbiler i en slumlejr på erhvervsgrunden i Padborg, som i sidste ende er ejet af Karsten og Gitte Beier.

Morgenen efter afsløringen rykkede politiet, skattevæsenet, Aabenraa Kommune og brandmyndighederne ind i lejren i forbindelse med en uanmeldt aktion. Politiet tog de 26 chauffører, der på det tidspunkt var til stede i lejren, med på stationen til afhøring. Og derefter begyndte politiet at efterforske, om chaufførerne havde været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde ifølge bestemmelserne i straffeloven.

Senere anmeldte Aabenraa Kommune sagen til politiet, fordi kommunen mente, at slumlejren var en overtrædelse af byggeloven.

Krævede fængselsstraf og millionbøde

De asiatiske chauffører har tjent knap 7.900 kroner om måneden i løn inklusive feriepenge. Men de burde have haft omkring 35.000 kroner om måneden efter dansk lønniveau for lastbilchauffører, har anklagemyndigheden fremført under sagen.

Anklagemyndigheden har vurderet, at de tiltalte har fået en økonomisk vinding på lidt mere end 4,1 millioner kroner i sparede omkostninger, mens chaufførerne led et tilsvarende tab. Anklagemyndigheden krævede, at gevinsten blev konfiskeret.

Sagens anklager, Mads Bjerg Olesen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, har under retssagen desuden krævet, at de tiltalte blev idømt en straf på omkring tre års ubetinget fængsel samt en samlet bøde på 5,5 millioner kroner.

Anklager: Principiel sag

Men byretten har altså ikke givet anlagemyndigheden medhold i hovedanklagen om økonomisk udnyttelse, kaldet åger. Og der vil ikke ske nogen konfiskation af penge eller udbetaling af erstatning til de 26 filippinske og fire srilankanske chauffører, som sagen har handlet om.  

- Vi har ikke fået det, vi er gået efter, kan man sige. Men jeg vil gerne fastholde, at det her er en principiel sag. Og derfor kan man ikke sige, at det var forventeligt, at vi fik det ene resultat fremfor det andet, sagde anklager Mads Bjerg Olesen efter domsafsigelsen.

- Jeg mener, at der har været et spørgsmål, der skulle afklares ved retten. Det mener jeg godt, at vi kan forsvare, sagde anklageren og vurderede, at der ikke tidligere har været en sag, som er direkte sammenlignelig med denne, såkaldte Padborg-sag.

Karsten Beiers advokat mener, at sagen aldrig nogensinde skulle have været rejst. Er du enig i det?

- Det kan jeg godt forstå, at forsvareren siger. Men det har jo været anklagemyndighedens vurdering af sagen, at den skulle prøves i retten, og det har vi gjort, sagde Mads Bjerg Olesen til Fagbladet 3F.

Modtager dommen

Forsvarsadvokat Anders Nemeth oplyste lige efter domsafsigelsen, at Kurt Beier Transport A/S og Karsten Beier accepterer dommen. 

Der er endnu uvist, om anklagemyndigheden vil anke dommen til landsretten.

- Nu skal vi hjem og læse dommen, og så skal et eventuelt ankespørgsmål drøftes med Statsadvokaten i Viborg. Ligesom tiltalespørgsmået i den her sag også oprindeligt har været drøftet med dem, fordi det er en principiel sag, sagde anklager Mads Bjerg Olesen.