Peter KeidingEU-Kommissionen vil sikre bedre vilkår for den stigende gruppe af vikarer, deltidsansatte og andre løsarbejdere. Det skal ske i et nyt direktiv, som nu skal forhandles på plads. Læs her, hvordan det kan komme til at se ud.
Op på job mandag morgen, hjem igen fredag eftermiddag. Det samme arbejde i mange år med styr på ferie, pension og løn under sygdom.
Disse vilkår har færre og færre i Europa: De seneste 10 år er halvdelen af alle nye jobs ikke faste fuldtidsjobs - i dag er fire ud af ti atypisk ansatte. Og næsten tre ud af ti er ufrivilligt deltidsansatte.
Mange arbejder under elendige vilkår i det, som kaldes “prekariatet”, som vikarer, på deltid eller som ansatte i de såkaldte platformsvirksomheder. Det vil EU-Kommissionen gøre op med: Der skal sikres minimumsrettigheder for disse lønmodtagere. Det skal ske via et direktiv, altså en EU-lov, som skal indarbejdes i de nationale lovgivninger i EU’s snart 27 medlemslande.
Loven bærer det lidet mundrette navn: “Direktiv om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU”. Det skal afløse det 27 år gamle “Ansættelsesbevisdirektiv”.
Det er en konkret udmøntning af EU’s noget luftige “Sociale Søjle”, som blev vedtaget i november 2017 og af “Chartet om grundlæggende rettigheder”, der giver arbejdere ret til "sunde, sikre og værdige arbejdsforhold".
Og det kan du blive klogere på her:
Hvad står der i Kommissionens forslag?
Hvis man arbejder mindst otte timer om ugen, har man ret til at få en ansættelseskontrakt. Den gælder altså de fleste vikarer og andre løst ansatte.
Kontrakten skal man have første dag på jobbet. Det kan forhindre de situationer, der opstår, når myndigheder eller fagforeninger tropper op på en byggeplads fyldt med østarbejdere. Her bliver de ofte mødt af folk, som påstår, at de lige er startet på jobbet og derfor endnu ikke har modtaget en kontrakt.
Selve kontrakten skal indeholde en række minimumsrettigheder. Det gælder blandt andet:
- en prøvetid på maksimalt seks måneder
- fastsættelse af arbejdstiden
- ret til gratis uddannelse, hvis lovgivning eller overenskomst kræver det
- regler for overarbejde
- adgang til social sikring, altså regler for løn under sygdom, barsel, arbejdsløshedsunderstøttelse, førtidspension, børnepenge etc.
- opsigelsesvarsler
- oplysninger om ferie
- rimeligt varsel for skift af arbejdstid
- ret til bijob
- udstationerede arbejdere skal have oplyst adresse, varighed for udstationeringen og deres løn.
Det nye direktiv siger ikke noget om hvad man skal have i løn, hvor meget ferie man må holde, hvad man skal have i dagpenge etc. Det skal fortsat fastsættes i lovgivning eller overenskomster.
Hvordan med den danske model?
Når EU barsler med ny lovgivning, hopper fagbevægelse og arbejdsgivere nærmest per automatik op af stolen. Frygten går på, at EU's lovgivning skal kortslutte vores stolte tradition med Den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv fastsætter en del af de vilkår, som man skal arbejde under.
Denne gang er fronterne dog trukket skarp op:
3F, LO og FTF er positive over for forslaget, som de mener vil give bedre vilkår for de mange atypisk ansatte. Og fagbevægelsen mener i det store hele, at beskyttelsen af den danske model er sikret i kommissionens udspil. Blandt andet fordi direktivet nævner, at hvis der er bedre forhold i en overenskomst, så overtrumfer det de minimumsrettigheder, der er nævnt i direktivet.
Folkebevægelsen mod EU og Dansk Arbejdsgiverforening er kritiske. Begge frygter, at EU blander sig for meget i den danske model. Arbejdsgiverne mener også, at direktivet kan føre til en masse bureaukratisk bøvl for virksomhederne.
Uenigheden går igen på europæisk niveau. Her har arbejdsgiverne i Business Europe og lønmodtagerne i EFS opgivet at blive enige.
Hvad sker der nu?
“Direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår i EU” skal forhandles på plads mellem de tre centrale EU-institutioner: Europa-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen. Det kaldes triolog-forhandlinger.
Kommissionens forslag kom 21. december 2017.
Parlamentets beskæftigelsesudvalg har direktivet på dagsordenen i denne uge. Senere skal parlamentet vedtage en officiel holdning.
Ministerrådet skal behandle forslaget til juni. Her mødes blandt andre EU-landenes beskæftigelsesministre. Inden da skal det danske folketing give et mandat til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).
