Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Giv aldrig dit brugernavn, adgangskode eller nøglekort til andre, heller ikke din kæreste, ægtefælle eller anden familie. Nye regler sikrer NemKonto bedre.

Gem papkortet et hemmeligt sted hjemme og brug i stedet appen. Den giver større sikkerhed.
Arkiv / Henning Bagger / billedbureauet Ritzau/Scanpix

En kvinde var tæt på at miste mange penge, fordi hendes samlever misbrugte hendes NemID og også ændrede hendes NemKonto. Hun blev dømt i landsretten, men slap fri i Højesteret. Hendes problemer viser, hvor forsigtig alle skal være i omgangen med NemID.

Flere og flere danskere udsættes for netbanksvindel. I fjor drejede det sig om næsten 2.000 kunder mod knap 1.500 året før.

Corona og test og vaccinationer har gjort danskerne endnu mere afhængige af NemID. Vi skal bruge det, når vi skal bestille tid og se prøveresultater. I januar i år satte brugen ny rekord. Vi anvendte samlet NemID over 100 millioner gange på de 31 dage i januar.

Sikkerheden er løbende forbedret i NemID. Men der er stadig grund til at passe på, advarer chefjurist Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk. Ellers risikerer man at komme til at hæfte for mange penge.

- Hold altid dit NemID for dig selv. Del det aldrig med andre, heller ikke med partner, familie eller venner, råder Anette Høyrup.

Brug nøgleappen i stedet for papkortet

  • NemID-nøgleappen giver bedre beskyttelse mod svindel. Derfor anbefaler Digitaliseringsstyrelsen, at så mange som muligt bruger den løsning.
  • Det kan være smart nok at have et nøglekort af pap i nødstilfælde. Men gå ikke rundt med det. Gem det et sikkert og hemmeligt sted hjemme.
  • Papkortet må aldrig scannes, kopieres eller fotograferes. Du skal aldrig dele dit nøglekort med andre, heller ikke familiemedlemmer.
  • Installér kun NemID-appen på din egen private telefon eller tablet. Den skal ikke være på for eksempel en tablet, som du deler med en anden i husstanden. Det gjorde kvinden i den aktuelle sag, og det var grunden til, at landsretten i første omgang gjorde hende ansvarlig.

Vælg et stærkt bruger-id

  • Tit bliver NemID mere eller mindre automatisk sat op med cpr-nummer som brugernavn. Det kan være farligt, hvis nogen kender eller får adgang til dit cpr-nummer. Find et mere sikkert brugernavn.
  • Du skifter brugernavn ved at logge på selvbetjeningen på www.nemid.nu. Klip på menupunktet “Mit NemID”. Klik derefter på “Bruger-id og adgangskode”. Vælg deaktiver for cpr-login. Udfyld med et nyt selvopfundet brugernavn. Derefter er det kun muligt at logge ind med dit selvvalgte bruger-id.
  • Giv aldrig dit brugernavn til andre, heller ikke din partner, forældre, store børn, venner eller andre.

Find på et specielt kodeord

  • Det dur ikke med 123456 eller lignende let tilgængelige kodeord. Andre kan måske gætte sig til dem. Eller de kan huske dem, hvis de ser antydningen af dem, når du taster.
  • Et stærkt kodeord består af mindst 12 tegn. Sammensæt af både store og små bogstaver, tal og minimum ét specialtegn.
  • For at huske kan du måske bruge de første bogstaver i hvert af ordene i for eksempel en sang, hvor der også indgår tal og så supplere med tegn. Du kan sammensætte flere sange, for eksempel 10 små cyklister og En jæger gik at jage og Tornerose var et vakkert barn = kode: 10sc-1jgaj-Tv1vb
  • Giv aldrig dit kodeord til andre, heller ikke din mand, kone eller kæreste.

Opret en kreditadvarsel

  • www.borger.dk kan du opsætte en kreditadvarsel i cpr-registret. Den er et signal til banker og andre om, at de skal være særligt opmærksomme, før de yder lån.
  • Det kan hjælpe, hvis kriminelle eller andre har snuppet dine NemID-oplysninger og vil optage lån i dit navn. Identitetsmisbrug kan hindres.
  • Hvis du selv skal optage et lån, så fjern kreditadvarslen, inden du begynder at søge. Det er også nemt at gøre.

Brug din egen konto som NemKonto

  • Ved brug af NemID kan man selv vælge, hvilken bankkonto der skal være den, som penge fra det offentlige og andre beløb går ind på. Vælg din lønkonto eller en anden konto, som er helt din egen – og ikke for eksempel din ægtefælles konto. Så har du helt styr på, hvor der kommer penge fra, for eksempel hvis andre optager lån i dit navn.
  • Du ændrer NemKonto på www.nemkonto.dk.
  • NemKonto har netop indført en ny sikkerhedsforanstaltning. Hvis man ændrer NemKonto, får man et fysisk brev om, at det er sket. Så kan man tage affære, hvis det er andre, der har ændret ens NemKonto. Det sker efter afsløringer blandt andet på Fagbladet3F.dk om, at svindlere ændrer andres NemKonto til deres egen. Det var også sådan, manden gjorde i den aktuelle sag fra Højesteret.

Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden tilbyder en gratis app med navnet “Mit digitale selvforsvar”, hvor man kan få råd og vejledning og information om blandt andet NemID-misbrug.

Kilder: Digitaliseringsstyrelsen, NemID, NemKonto, Forbrugerrådet Tænk med flere.