Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det lave renteniveau kan virke bekymrende, hvis man nærmer sig pensionsalderen og kan se, at ens opsparinger ikke rigtigt vokser. Privatøkonomisk ekspert maner dog til ro: Det behøver ikke at være et problem. Hans råd er at få overblikket i god tid.

Giver nulrenten anledning til, at man skal presses over i at spekulere i aktiemarkedet? Nej, siger ekspert.
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Det er sund fornuft at spare op til ens alderdom. Det gør de fleste af os heldigvis på den ene eller den anden måde. Men i disse år støder mange mennesker, som nærmer sig pensionsalderen, ind i et fænomen, som med rette kan skabe panderynker: nulrente-situationen.

Den påvirker ens pensionsopsparing, og den påvirker penge, man har stående på opsparingskonti i banken. Renten er i disse år meget lille, eller sågar negativ. Man betaler simpelthen for at have penge stående i banken. Sådan har det været i flere år, og der er ingen garanti for, at situationen ændrer sig i nærmeste fremtid.

Nulrenten kan give grå hår i hovedbunden hos dem, som nærmer sig seniorlivet. De skal jo have mest muligt ud af deres opsparing, inden den skal bruges. Men det er ikke ensbetydende med, at de skal være bekymrede. Det mener den privatøkonomiske ekspert Claus Israel Andersen, som er partner i rådgivningsfirmaet Finanshuset i Fredensborg.

- Situationen rejser jo spørgsmål. Hvad skal man gøre, hvis man har et par hundrede tusinde kroner stående på en bankkonto? Giver nulrenten anledning til, at man skal presses over i at spekulere i aktiemarkedet eller alt muligt andet? Nej. Det mener jeg ikke, man nødvendigvis skal. Man skal i stedet se på det store billede, siger han.

Lav risiko bliver vigtigere med alderen

Sagen er, at nulrenten rammer os alle. Udfordringen bliver bare meget tydelig, når man nærmer sig pensionsalderen. Her vil ens pensionsopsparing typisk være sat i lavrisiko-investeringer som obligationer, og det giver meget lave afkast, viser beregninger fra Finanshuset i Fredensborg. Samme lave afkast ses på bankopsparinger.

- Det er ikke specielt morsomt at blive ramt af negativ indlånsrente på ens opsparing. Men man skal perspektivere det lidt. I realiteten koster det måske én 400 kr. efter skat om året at have 100.000 kr. stående. Det virker måske surrealistisk at betale for at have penge i banken, men man skal huske på, at det er altså prisen for den risikofrie placering af ens opsparing i det nuværende marked, siger han og tilføjer:

- Hvis man omvendt jagter højt afkast, følger der altså en risiko med. Man risikerer at tabe nogle af pengene. Det skal man være bevidst om.

Netop ordet “risiko” bliver enormt vigtigt, når man nærmer sig pensionsalderen. Hvis man overvejer at investere i aktier, skal man huske, at over en lang periode vil de typisk være en god investering. Har man derimod en kort tidshorisont på investeringen, så risikerer man at skulle sælge aktierne på et tidspunkt, hvor de ender med at give én et tab. Det er ikke smart.

Så man skal faktisk slå sin irritation ud af hovedet, lyder rådet. Hvis du har en opsparing, så vær glad for det. Husk på, at dem, man hører om, som har tjent store summer på at investere sine penge i aktier, de også har løbet en stor risiko. Den slags skal man være varsom med, når seniorlivet kryber tættere på.

Få overblik over din økonomi

Det gode råd er, at man skal få overblikket over, hvordan ens økonomiske situation er, når man nærmer sig pensionsalderen – og det gælder, uanset om man har en stor eller lille opsparing. Det gælder også, hvad enten man har en kompliceret økonomi med ægtefælle og hus – eller blot er enlig i lejelejlighed.

Heldigvis vil banker normalt meget gerne hjælpe én. Bed din bankrådgiver om at få et pensionstjek. De vil kunne hjælpe med at afgøre, om du skal ændre dine pensionsordninger de sidste par år – eller ændre andre ting i din økonomi, så du får mest muligt ud af dine penge.

I den forbindelse minder Claus Israel Andersens om, at man skal huske at få overblikket i god tid, inden man går på pension. Det giver én mulighed for at justere ting i tide, og det kan potentielt være mange penge værd. Specielt hvis man kan se, at man ikke får brug for hele ens opsparing den dag, man går på pension.

- Jeg plejer at råde folk til at få overblikket over deres økonomiske situation, mens de stadig er erhvervsaktive. Meget gerne seks-otte år før de planlægger at gå på pension. Det giver folk mulighed for at placere pengene, hvor der er et reelt afkast – og det giver mulighed for at ændre ens pensionsopsparing, hvis den ikke matcher ens behov, siger han.