Det vigtigste er at gøre noget. Hjertemassage er helt afgørende, og faktisk kan du næsten ikke gøre noget forkert. Alt er bedre end ingenting, siger paramediciner Peter Adam Maag Arenbrandt, der her forklarer, hvad du skal gøre, hvis du pludseligt befinder dig tæt på et hjertestop.
Det sker pludseligt og ud af det blå. De færreste er forberedte på at stå ved siden af en person, hvis hjerte er stoppet med at slå.
Ikke desto mindre får 15 danskere om dagen hjertestop uden for sygehusene.
Skulle du ende i den situation, at en person falder om, så er det vigtigste at gøre noget og gøre det hurtigt. Det siger Peter Adam Maag Arenbrandt, paramediciner i Region Sjælland og tidligere førstehjælpsinstruktør.
- Det er bare at handle. Gør noget for pokker. Ingen skælder ud bagefter. Man gør, hvad man kan i situationen, og man må ikke skælde sig selv ud bagefter, siger han.
Begynd hurtigst muligt
Når Peter Adam Maag Arenbrandt og hans kollegaer kommer ud til hjertestop, oplever de typisk, at alle omkring har forsøgt med det, de har lært og set. Det er ikke altid nok eller godt nok, men det vigtigste er at forsøge, så godt man kan, siger han.
- Heldigvis er der flere og flere mennesker, der er på førstehjælpskursus. Men de lægger det på hylden igen, og så er den ikke så skarp, når de står i situationen. Men det er vigtigt at sige, at alt er bedre end ingenting.
For tid er alfaomega, hvis der er tale om hjertestop. For hvert minut, der går uden genoplivning, falder chancen for at overleve med 10 procent.
- Jo hurtigere man begynder, jo mere har vi at arbejde med, når vi kommer med alt vores udstyr. Man skal turde hoppe på, for der er ikke noget farligt i det. Skulle det ske, man brækker alle ribbenene på patienten, er det billigt sluppet i den situation, siger Peter Adam Maag Arenbrandt.
De kolde facts er, at hvis ingen træder til med genoplivning, inden der kommer en ambulance, overlever kun en ud af 17. Hvis der derimod gives hjertemassage, inden ambulancen ankommer, overlever en ud af seks.
Se, lyt, føl
Det første, man skal gøre, er at finde ud af, om personen er bevidstløs. Tal til personen og rusk svagt. Er der respons, er der ikke tale om et hjertestop.
Er der til gengæld ingen respons, skal man se, lytte og føle.
- Læg øret ned til munden, kig på brystkassen og mærk efter, om personen trækker vejret ved at lægge en hånd på brystkassen. Under 12 vejrtrækninger pr. minut er unormalt, forklarer Peter Adam Maag Arenbrandt. Kig også, om der sidder noget i halsen, som kan forhindre vejrtrækningen.
Hvis man er to tilstede, skal den ene ringe 112, mens den anden begynder på hjertemassage. Står man helt alene, skal man ringe op og sætte højtaler på, så man kan tale med vagtcentralen, samtidigt med man giver hjertemassage. Kom så tæt på bar hud som muligt.
- Det er massagen, der gør forskellen. Tryk 100-120 tryk i minuttet. Man kan nynne Queens “Another One Bites the Dust”, den har 100 slag i minuttet. Tryk 30 gange og pust to gange. Bliv ved, til ambulancen kommer, siger Peter Adam Maag Arenbrandt.
Hvis det er muligt at komme til en hjertestarter, er det bare med at komme afsted. Men stop aldrig hjertemassagen. Den er vigtigst.
Pas på dig selv
Når ambulancen kører væk med patienten, kan det føles meget overrumplende, og man står helt alene tilbage. Peter Adam Maag Arenbrandt underviser selv i den psykiske efterreaktion hos dem, der har været vidne til et hjertestop.
- Det er jo et psykisk traume, når man oplever sådan noget. Det bliver ikke mere intimt. Men 100 mennesker reagerer på 100 måder. Derfor er det vigtigt at få talt og talt og talt, siger han.
Skulle ulykken ske på arbejdspladsen kan det være en idé at få en professionel ud, der kan tale med medarbejderne. Det kan for eksempel være en læge eller en psykolog.
- Nogle vil give sig selv skylden eller lede efter noget eller nogen at give skylden. Men man må ikke skælde sig selv ud bagefter. Man har gjort det så godt, man kan, siger Peter Adam Maag Arenbrandt.
