Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mange arbejdsgivere svigter med at anmelde arbejdsulykker, og det kan gøre det sværere at få erstatning, men enhver kan også selv indberette, hvad der er sket.

Arbejdsulykker skal anmeldes, også selvom du ikke kommer på skadestue eller hospital.
Arkiv / Henning Bagger / billedbureauet Ritzau/Scanpix

De sidste tre år er mindst 1.800 arbejdsulykker anmeldt for sent til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 354 arbejdsgivere har fået bøder for ikke at overholde reglerne om, at de skal indberette ulykker.

Det viser tal, som Fagbladet 3F har fremskaffet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Standardbøden er 5.000 kroner til arbejdsgiveren, og hvis det gentager sig, 10.000 kroner.

En for sen anmeldelse udelukker ikke, at den ramte kan få erstatning. Faktisk er der over 600, som har fået penge de sidste tre år, selvom fristen var overskredet. Men for sen anmeldelse kan gøre det mere besværligt at komme igennem en sag.

Derfor er det vigtigt, at arbejdsskadede selv holder øje med, at procedurerne fungerer, som de skal. Hvis de er i tvivl, om arbejdsgiveren har anmeldt, kan de rykke for det.

Hvis det stadig ikke fører til en afklaring, så kan arbejdsskadede få deres fagforening til at anmelde ulykken. De kan også selv gøre det. Fristen er ét år efter ulykken.

Ét års frist for anmeldelse

- Send for en sikkerheds skyld en anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter et par måneder, hvis der er tvivl, om arbejdsgiveren har anmeldt, råder advokat Søren Kjær Jensen, der fører mange sager om arbejdsskader i advokatfirmaet Elmer.

Arbejdsgivere og læger skal anmelde

  • Hvis der sker en arbejdsulykke på en virksomhed, har arbejdsgiveren pligt til at anmelde den. Det skal ske i det elektroniske anmeldesystem EASY på www.virk.dk.
  • Læger og tandlæger har pligt til at anmelde sygdomme, der bare muligvis kan skyldes en patients arbejde. Det sker i det elektroniske anmeldesystem ESS på www.virk.dk.
  • Læger kan også få bøder, hvis de ikke anmelder, men det er ikke sket de sidste tre år.

Det skal anmeldes

  • Arbejdsgivere skal anmelde ulykker i løbet af ni dage efter hændelsen, hvis der er den mindste antagelse om, at den ramte kan have krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven.
  • Småskader, som ser ud til at gå over uden længere sygemelding – som for eksempel et blåt mærke – skal ikke umiddelbart anmeldes, men må gerne blive det.
  • Dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, eller dødsfald, der indtræffer på en arbejdsplads, skal anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden for 48 timer på telefonnummer 20 42 63 97.

Hold øje med, om arbejdsskaden anmeldes

  • Mange gange vil arbejdsskadede få brev fra arbejdsgiverens forsikringsselskab eller fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om, at der er sket anmeldelse.
  • Kommer der ingen tegn på, at der er sket anmeldelse, så ryk arbejdsgiveren eller spørg lægen. Gør det eventuelt i en mail eller på anden måde, så du kan dokumentere, at du har reageret.
  • Gem bekræftelse fra arbejdsgiver eller læge på, at der er sket anmeldelse.

Få fagforeningen til at anmelde arbejdsulykker

  • Hvis der stadig er tvivl om, hvorvidt arbejdsskaden er anmeldt, så kontakt din fagforening.
  • Du kan også kontakte fagforeningen, hvis arbejdsgiveren er gået konkurs, eller virksomheden af en anden grund ikke eksisterer længere og dermed ikke kan anmelde.
  • Arbejdsulykker kan anmeldes af fagforeningen på vegne af en tilskadekommen i anmeldesystemet EASY på www.virk.dk.
  • Hvis du har mod på det, kan du også selv anmelde den vej.
  • Der sker intet ved, at fagforeningen anmelder, selvom det viser sig, at arbejdsgiveren måske allerede har gjort det.

Sådan anmelder du eller fagforeningen selv en arbejdsulykke

Anmeld selv erhvervssygdomme

  • Hvis du er usikker på, om din læge har anmeldt en sygdom, der hænger sammen med arbejdet, kan du på samme måde få din fagforening til at gøre det.
  • Det gælder også, hvis din læge mener, at lidelsen ikke hænger sammen med arbejdet, og du selv har en mistanke om, at det skyldes jobbet.
  • Fagforeningen kan anmelde erhvervssygdomme på systemet ESS på www.virk.dk, og det kan du eventuelt også selv gøre.

Hvis anmeldelse sker for sent

  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan godt tilkende erstatning, selvom anmeldelse er sket for sent.
  • Men det kræver, at det kan dokumenteres, at helbredsskader skyldes arbejdet.
  • Det kræver også, at man har et varigt mén eller har tabt evne til at arbejde på grund af ulykken eller sygdommen.
  • Der kan eventuelt være mulighed for at få arbejdsgiveren dømt ansvarlig, hvis anmeldelse er sket for sent. Men det kan også være besværligt og stiller nogle af de samme krav, som hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal tilkende erstatning ved for sen anmeldelse.