Overvågning og skrap kontrol presser lagerarbejdere i bund

Af: Asger Havstein Eriksen og Peter Keiding
Video: Anders Palm Olesen

Lagerarbejderne løber uhyggeligt stærkt i en mørkelagt del af jobmarkedet, hvor arbejdsmiljøet er vanvittigt. De har et kamera i nakken, der overvåger dem tæt.

Og de falder på stribe, mens butikker og private, der køber rekordstort ind på nettet, står og råber på varerne – hurtigere og hurtigere. Dem, der pakker pallerne i lyntempo og gør det billigst, vinder.

En ny undersøgelse fra 3F blandt 2.330 lagerarbejdere hos blandt andet Aldi, Lidl, Netto, Hørkram, Matas, Ilva, Jysk og Coop viser, hvordan de er segnefærdige af at pakke kød, sengetøj og kartofler på paller i et umenneskeligt højt tempo.

Ifølge undersøgelsen mener hele otte ud af 10 arbejdere på lagrene, at arbejdet er så stressende, at de frygter for deres helbred. Næsten halvdelen føler sig presset af overvågning. 65 procent angiver højt arbejdspres og tempo som et problem.

Lagerarbejderne peger desuden på, at det ofte er mellemlederne, der forårsager problemet.

Måler og vejer

Ifølge lektor i detailhandel Lars Esbjerg, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, skyldes det høje tempo især meget hård konkurrence mellem detailkæderne, som forplanter sig ud på lagrene.

– Kæderne prøver at reducere omkostningerne. Det giver et højt arbejdspres hos de ansatte på lagrene. Ledelsen måler og vejer mellemlederne på, om de kan holde omkostningerne nede og få flere varer igennem for færre penge. Der er pres på omkostningerne i hele detailkæden, siger han.

Lars Esbjerg understreger, at den udvikling også ses i en række andre lande. For eksempel i Storbritannien, Tyskland og USA, hvor net-giganten Amazon dominerer markedet.

– Amazon presser på for at få omkostningerne ned og varerne hurtigere og hurtigere ud til kunderne, siger Lars Esbjerg.

– Det smitter af på de andre virksomheder, der driver detailhandel, som også presses til at effektivisere alle dele af deres forretning, så de også kan få varerne hurtigere ud til kunderne og sænke priserne. Det pres kan selvfølgelig også mærkes på lagrene, siger Lars Esbjerg.

Amazon på trapperne

Internethandlen er eksploderet de seneste år. Onlinekøb er her i landet steget fra 55 milliarder kroner i 2012 til 146 milliarder kroner i 2019. Det svarer til prisen for mere end fire Storebæltsbroer.

Altså næsten en tredobling på bare syv år, viser tallene fra Foreningen for Dansk Internethandel.

Samtidigt lurer amerikanske Amazon i horisonten. Firmaet er berygtet for elendige arbejdsvilkår på sine lagre med konstant overvågning, ekstremt tidspres og krig mod fagforeninger. For nylig åbnede firmaet også lagre i Sverige.

Selvom Amazon endnu ikke har etableret selvstændige lagre her i landet, er den allerede den næststørste netbutik i Danmark. Og ser man på udlandet, er der for danske netbutikker god grund til at frygte, at firmaet vil gøre stort indhug i dansk nethandel – og dermed også ramme de danske lagre.

Opgør med dårlig ledelse

Forhandlingssekretær i 3F Transport John Bondebjerg er rystet over, at det står så galt til med arbejdsmiljøet på lagrene, som undersøgelsen viser.

– Der er brug for et opgør med dårlig ledelse og overflødig overvågning. Og så skal arbejdet foregå i et tempo, som folk ikke falder om af, siger John Bondebjerg.

3F har rettet søgelyset mod arbejdsforholdene og igangsat en særlig indsats på lagrene, hvor tillidsrepræsentanterne har en central rolle.

– Nu har vi fået gjort problemerne med arbejdsmiljøet synlige og kan handle på dem. Men vi kan kun ændre på arbejdsforholdene, hvis vi har tilstrækkelig kollektiv styrke, understreger John Bondebjerg.

Kan ses på bundlinjen 

Konkurrencen er hård. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de ansatte behøver at arbejde under så ringe arbejdsforhold.

For det kan være en god forretning at sørge for et ordentligt arbejdsmiljø.

– Oftest er det effektivt at investere i et godt arbejdsmiljø, fordi de ansatte bliver mere motiverede og er mindre syge, lyder det fra Helge Hvid, professor emeritus, Center for Arbejdslivsforskning, RUC.

Han peger blandt andet på selvstyrende grupper som en del af løsningen:

– Det er vigtigt, at medarbejderne selv er med til at skabe en god måde at løse opgaverne på og får indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges, siger han.

Thomas Ploug, professor ved Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet, peger på, at overvågning skal bruges på den rigtige måde:

– Overvågning skal ikke være på individniveau. Det skal ikke være den enkelte ansatte, som bliver kontrolleret. I stedet fokuserer han på, at det sker på et “aggregeret og anonymiseret niveau”, altså hvor man bruger den samlede mængde af data fra overvågningen til at blive klogere på nogle generelle arbejdsgange.

– Det skal ikke være en kontrol af, hvor hurtigt den enkelte medarbejder flytter et produkt fra a til b. Men det kan give mening, hvis det handler om, hvordan man i gennemsnit udfører arbejdet og kan gøre det smartere, siger Thomas Ploug.

Selvstyrende grupper og mindre overvågning kan dog ikke løse alle problemer. Ofte kan det simpelthen også være nødvendigt at ansætte flere for at nå alle opgaverne, understreger Helge Hvid:

– Vi skal undgå ræset mod bunden her i landet.