Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

At lukke et land ned er en dyr affære. Og med massefyringerne i SAS begynder det for alvor at gøre ondt. Det giver mindelser om efteråret 2008, hvor finanskrisen brutalt ramte Danmark. Hvad var opskriften dengang for at komme tilbage på ret køl? Og kan vi bruge den igen?

Københavns Lufthavn ligner slet ikke sig selv i disse dage. Lokale aktører vil hjælpe de fyrede videre.
Joachim Rode & Claus Bech / Ritzau Scanpix

Lige nu ser det slemt ud. Men vi har før været igennem en krise og er kommet ud igen på den anden side. Da finanskrisen for alvor brød løs i 2008, blev Danmark ramt af massefyringer, boligmarkedet ramlede sammen, og verden ramt af recession. 

Fem år senere var vi tilbage i højkonjunkturen. 

Hvad kan vi lære fra dengang? Hvad er fællesnævner, og hvad er forskelligt? Det har Fagbladet 3F set nærmere på. 

Mere alvorlig krise

Finanskrisen står for mange som den værste nedtur i økonomien siden 2. verdenskrig. Det startede i august 2008, da den amerikanske bankkoncern Lehmann Brothers gik konkurs og bredte sig til det meste af verden i de efterfølgende måneder og år. Herunder til Danmark. 

Men ifølge Steen Nielsen, vicedirektør i DI, står det faktisk værre til nu end dengang: 

- Krisen er mere alvorlig nu end under finanskrisen. Det er gået meget hurtigere i den forkerte retning. Vi har ikke tidligere set en så stor stigning i ledigheden, siger han.  

Han peger blandt andet på en stigning i den sæsonkorrigerede ledighed på 13.400 personer i marts. 

- Det er højere end den største stigning på én måned under finanskrisen i foråret 2009. Og vi har udsigt til en langt større stigning i april måned, hvor vi forventer omkring 40.000 flere ledige. Så det slår finanskrisen med flere længder, siger Steen Nielsen.

Og selvom mange oplevede det som om, at økonomien kollapsede hurtigt i 2009, gik det en del langsommere, peger han på.

- Under finanskrisen bredte det sig fra en branche til en anden. Vi fik ikke en lussing på én gang som nu, siger Steen Nielsen. 

Tårnby hårdt ramt

Virksomhederne holdt ellers igen med massefyringer i ugerne efter, at statsminister Mette Frederiksen proklamerede nedlukning 11. marts. 

Og selvom flyene hurtigt begyndte at stå stille i Københavns Lufthavn, undgik man i første omgang mange afskedigelser. 

Men nu går den ikke længere. SAS har varslet massefyringer. Det rammer lokalområdet hårdt. I Tårnby Kommune er arbejdsløsheden allerede steget med over 50 procent, siden coronaen ramte Danmark. 

Lindø til inspiration

Situationen i Tårnby er ikke helt ulig i 2012, hvor Lindøværftets sidste skib sejlede ud fra dokken. 2.200 værftsarbejdere stod uden arbejde.

- Sådan et stort chok fordrer, at de lokale aktører går sammen i en alliance og tackler udfordringen, siger Mads Peter Klindt, lektor ved CARMA, Aalborg Universitet.

Et lokalt netværk af kommuner, regioner og fagforeninger skabte et forum, hvor de fyrede blev omskolet til for eksempel offshoreindustrien.

Fælles løsninger

Nu forsøger man at gøre det samme i Tårnby i kølvandet på massefyringerne i SAS. 

Her er lokale også gået sammen i en task force. Borgmester i Tårnby Kommune, Allan S. Andersen (S), peger på, at den skal være en “katalysator for at genstarte det lokale erhvervsliv”.

- Vi vil bidrage til at finde fælles løsninger, der kan redde arbejdspladser, siger Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

Igen er opkvalificering på dagsordenen. Denne gang handler det blandt andet om at omskole lufthavnsarbejdere til medicinalindustrien, som hyrer nye folk - corona eller ej.

Åbne for de offentlige kasser

Da den store depression ramte USA i 1930’erne lancerede præsident Franklin D. Roosevelt et større økonomisk og socialt reformprogram for at bringe USA ud af krisen, der blev udløst af børskrakket i 1929. Det blev døbt “New Deal”.

Kunder i kø for at hæve deres opsparinger under 'The Great Depression'. Banken her gik under i 1931.
Kunder i kø for at hæve deres opsparinger under 'The Great Depression'. Banken her gik under i 1931.

Projektet omfattede blandt andet støtte til landbruget og igangsættelse af offentlige arbejder til bekæmpelse af arbejdsløsheden. New Deal skønnes i alt at have skabt seks millioner job.

Siden da har den såkaldt ekspansive finanspolitik været et ofte benyttet redskab til at håndtere kriser. 

Og selvom omfanget er langt mindre i dagens Danmark end for 90 år siden i USA, er metoden grundlæggende den samme: Offentlige investeringer skal bruges til at bringe os på ret køl. 

Aktuelt er det blandt andet sket ved at ophæve anlægsloftet i resten af 2020. 

Det betyder, at kommunerne kan få lov til at bruge de penge, de alligevel har i kassen på at renovere folkeskoler, anlægge nye cykelstier og opgradere idrætshaller. 

Ifølge AE vil det give en ekstra beskæftigelse på over 3.000 job. 

Også store forskelle til finanskrisen

Nogle redskaber er de samme. Men der er også stor forskel på finans- og corona-kriserne. Man kan ikke sammenligne dem direkte og bare kopiere opskriften.

Det gælder for eksempel, når det kommer til hjælpepakker. 

Under finanskrisen fra efteråret 2008 introducerede den daværende VK-regering med Lars Løkke Rasmussen som finansminister flere bankpakker. Pakker, der skulle stille lånegaranti til rådighed, så bankerne ikke krakkede. Men det var penge, som staten fik igen.

18. januar 2009. Daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen, der præsenterer bankpakke II på 100 milliarder kroner.
18. januar 2009. Daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen, der præsenterer bankpakke II på 100 milliarder kroner. FOTO: Arkiv / Andreas Hagemann Bro/Ritzau Scanpix

I dag ser vi også hjælpepakker, men de er rettet mere mod erhvervslivet og lønmodtagerne i form af lønkompensation, udskydelse af moms, øget adgang til dagpenge og så videre. Regeringen har afsat flere hundrede milliarder til hjælpepakker, siden corona-krisen begyndte. 

- At der ikke i højere grad sættes spørgsmålstegn ved, at staten går ind og holder hånden under en kæmpe del af økonomien, har man ikke set tidligere i et lignende omfang, siger Martin Bæk Carstensen, lektor ved Copenhagen Business School. 

Offentlige investeringer og en stat, der velvilligt bruger mange penge på at sikre arbejdspladser, viste sig også at være en god idé for USA, da de skulle komme finanskrisen til livs.

- Under finanskrisen førte amerikanerne en mere ekspansiv finans- og pengepolitik end europæerne og kom hurtigere på fode igen. Det, tror jeg, man har lært af - europæerne er i hvert fald meget hurtigere ude med langt større hjælpepakker end i finanskrisen, siger Martin Bæk Carstensen. 

Bedre rustet nu

Det ser sort ud, når man kigger på hastigheden og omfanget af fyringer. 

Men ifølge Steen Nielsen fra DI er der en afgørende forskel på de to kriser: 

- Da finanskrisen ramte, havde Danmark en sølle konkurrenceevne. Det er ikke et problem denne gang, hvor det gik rigtigt godt, da coronaen ramte. Økonomien er langt mere robust. Det går hurtigere ned nu. Til gengæld er vi bedre rustet til, at det også hurtigere kan gå op igen.