Skal reglerne om udenlandske praktikanter på danske gårde og gartnerier laves om igen? Og vil praktikanternes ophold i Danmark på ny blive en kampplads mellem Socialdemokratiet og Venstre?

De spørgsmål trænger sig på forud for et samråd i Folketinget onsdag, hvor reglerne for de udenlandske landbrugspraktikanter er på dagsordenen.

For godt to år siden trodsede den daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg – dengang medlem af Venstre – et flertal i Folketinget og ændrede reglerne, så danske landmænd og gartneriejere fik markant lettere adgang til at få udenlandske praktikanter.

Ministeren gennemførte ændringerne uden på to samråd i Folketinget at fortælle, at hendes egen styrelse forinden havde gjort opmærksom på, forslagene ville kunne svække hele formålet med ordningen, nemlig uddannelse.

Det viser en aktindsigt, som Fagbladet 3F har fået i en lang række dokumenter fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Udlændinge- og Integrationsministeriet.  

Kan svare efter rigsretssag

Medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører for SF, Karsten Hønge, deltog på begge de pågældende samråd. Han oplyser, at han ikke tidligere har hørt om indvendingerne fra SIRI til det forslag, som Venstre-regeringen gennemførte.

- Det er åbenlyst vigtige oplysninger. Man skal som minister selv fortælle hele sandheden til Folketinget. Det er helt grotesk, siger Karsten Hønge.

Fagbladet 3F har bedt om kommentarer til sagen fra Inger Støjberg, der nu er løsgænger i Folketinget, men hun har ikke reageret på henvendelser på telefon og mail.

Hendes presserådgiver skriver i en sms, at de vil vende tilbage i slutningen af november – altså når rigsretssagen mod Inger Støjberg forventes afsluttet.

500 ekstra ansøgninger

I forbindelse med regelændringen i sommeren 2019 modtog de danske myndigheder i løbet af blot en måneds tid omkring 500 ekstra ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske praktikanter i landbrug og gartnerier. Og der blev ikke givet afslag på mange af de 500 ekstra ansøgninger, fordi kravene var lempeligere, fremgår det af Fagbladet 3F’s aktindsigt.

Der er omkring 2.000-3.000 udenlandske praktikanter i Danmark om året. Det svarer til antallet af danske elever inden for landbrug, skovbrug og gartneri.

Arbejdet med at få indført de lempeligere regler i praktikantordningen begyndte et års tid inden, de trådte i kraft 1. juni 2019.

Midt i juni 2018 beder Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at SIRI kommer med forslag til et kommende politisk udspil om udenlandsk arbejdskraft.

Ministeriet skriver, at forslaget skal hedde “Afbureaukratisering for landbrugspraktikanter” og handle om at ophæve sprogkrav for de udenlandske praktikanter og udvide deres praktikophold i Danmark fra 12 til 18 måneder.

- Hvis der er andre af de gældende regler for landbrugspraktikanter, der kan “afbureaukratiseres væk”, må I også gerne skrive det ind, skriver ministeriet 13. juni 2018 i en mail til styrelsen.

Styrelse fordobler forslag

En uge senere sender SIRI et forslag til Udlændinge- og Integrationsministeriet med fire punkter: Krav om sprogtest afskaffes. Kravet om, at ansøger skal være under uddannelse afskaffes. Aldersgrænsen ændres fra 30 til 35 år, og opholds- og arbejdstilladelse til praktikanterne kan gives i op til 18 og ikke 12 måneder.

De tre første punkter vil øge antallet af mulige udenlandske praktikanter i Danmark betragteligt. Det fjerde punkt vil betyde, at danske landmænd og gartneriejere vil kunne spare penge på rekruttering af udlændinge, fordi arbejdsgiverne kan hyre nye medarbejdere sjældnere. 

Styrelse: Forslag kan kritiseres

Men SIRI skriver samtidig også til ministeriet, at alle forslagene er en tilbagerulning af regler i en aftale, der blev vedtaget i 2014.

Aftalen om international rekruttering fra 2014 blev indgået under den daværende socialdemokratisk ledede regering af samtlige partier i Folketinget på nær Enhedslisten.

Altså var Venstre også en del af aftalen, som aftalepartierne ønskede skulle styrke det uddannelsesmæssige formål med praktikantordningen.

“Derfor målrettes ordningen for udenlandske praktikanter, så det sikres, at den har et uddannelsesmæssigt sigte og ikke blot kan være en genvej til billig arbejdskraft”, står der i aftaleteksten fra 26. juni 2014.

Pr. 1. januar 2015 blev reglerne strammet, således at praktikanterne på det grønne område skulle: være mellem 18 og 30 år, være under uddannelse i hjemlandet, kunne dokumentere sprogfærdigheder i dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk på mindst A2-niveau. Og endelig skulle praktikanterne kunne være i praktik i 12 måneder i Danmark.

Om de gældende regler fra 2015 – og om det nye forslag i juni 2018 til ændringer i ordningen – skriver SIRI til Udlændinge- og Integrationsministeriet:

“Reglerne blev indført for at styrke og underbygge det uddannelsesmæssige element i ordningen og dermed sikre, at den i højere grad anvendtes efter formålet. Forslagene vil således kunne kritiseres for at svække det uddannelsesmæssige element.”

Styrelse: Øget risiko for fokus på arbejde frem for uddannelse

I SIRI’s forslag fra juni 2018 til en ny praktikantordning uddyber styrelsen de fire punkter over for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I forhold til at droppe sprogkravet over for de udenlandske praktikanter, hvoraf omkring 9 ud af 10 på det tidspunkt kommer fra Ukraine, skriver styrelsen:

“Det generelle niveau for fremmedsprog er lavt i Ukraine. En afskaffelse af sprogkravet vil medføre, at en del praktikanter, som ikke kan fremmedsprog, vil opfylde betingelserne for at få opholdstilladelse. Det vil erfaringsmæssigt give et utilfredsstillende ophold for både landmanden og praktikanten og besværliggøre læringssituationen.”

For så vidt angår en mulig fjernelse af kravet om, at udlændingene skal være i gang med en relevant uddannelse i hjemlandet, og at praktikanterne skal kunne være op til 35 år, skriver SIRI:

“Ved at afskaffe kravet om, at ansøger skal være under uddannelse, vil praktikopholdet miste forbindelsen til en igangværende uddannelse, og en justering af alderskravet vil inkludere en persongruppe, som normalt allerede vil have etableret sig. Dette vil øge risikoen for, at vi vil se praktikanter, som reelt ikke er interesserede i at supplere deres uddannelse, men i at arbejde i Danmark.”

Advarer om modvilje fra politisk flertal

Til punktet om, at praktikanterne kan få forlænget tidsperioden for deres praktikophold med 50 procent fra ét til halvandet år, konstaterer styrelsen:

“Arbejdet inden for det grønne område er ofte årstidsbestemt, og man vil kunne stille spørgsmålstegn ved, om der fortsat er et uddannelsesmæssigt formål efter de første 12 måneder.”

SIRI gør desuden ministeriet opmærksom på, at reglerne for opholdstilladelse som praktikant er fastsat i en bekendtgørelse og derfor uden videre kan ændres af ministeren.

Men samtidig påpeger styrelsen, at reglerne fra 2015 blev ændret på baggrund af en international rekrutteringsaftale mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten.

“En ændring af bekendtgørelsen på egen hånd vil derfor formodes at besværliggøre forhandlingerne om den ønskede justering af IR-området, idet forslagene må formodes at gå imod især Dansk Folkepartis, Socialdemokratiets og SF’s politik,” skriver SIRI til Udlændinge- og Integrationsministeriet. 

“Afbureaukratisering”

Midt i juli 2018 sender Udlændinge- og Integrationsministeriet en mail til SIRI, hvor Inger Støjbergs ministerium skriver, at sagen skal forelægges ministeren hurtigst muligt efter sommerferien.

I begyndelsen af oktober 2018 præsenterer Venstre-regeringen sit udspil om “styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft”.

I oplægget skriver regeringen blandt andet:

“Ensretning og afbureaukratisering af praktikantordning på det grønne område ved afskaffelse af sprogtest, afskaffelse af kravet om, at landbrugspraktikanter er under uddannelse, justering af alderskravet fra 30 til 35 år og af opholdstilladelsens længde fra 12 til 18 måneder.”

Støjberg: Man kan ikke sammenligne praktikanter med arbejdstagere

Udspillet får to uger senere Socialdemokratiet til at kalde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i samråd om regeringens påtænkte lempelser af praktikantordningen.

På det åbne samrådsmøde 28. november 2018 i Folketinget forklarer Inger Støjberg, at regeringens forslag handler om at ensarte regler for praktikanter på det grønne område med reglerne for praktikanter på alle andre områder såsom sundhedsområdet. Forslaget handler om at gøre op med en forskelsbehandling af landbruget, som ikke er “fair”, forklarer hun.

Ministeren nævner intet om, at hendes eget ministerium fire måneder forinden er blevet advaret af SIRI om, at forslagene vil “kunne kritiseres for at svække det uddannelsesmæssige element”.

I stedet siger Inger Støjberg blandt andet på samrådsmødet:

- Man kan ganske enkelt ikke sammenligne praktikanter med arbejdstagere på nogen som helst måde. Og heller ikke når det gælder landbruget. Praktikantordningen har jo netop et uddannelsessigte, og det er vigtigt at holde fast i.

- Det er de uhyrligheder, man gennemførte i 2014, vi prøver at rette op på. Det er derfor vi sidder her i dag. Skaden skete i 2014, hvor socialdemokraternes helt ufattelige had til landbruget pludselig opstod. Og så tænkte man: Landbruget skal have ringere vilkår end alle andre, siger Inger Støjberg på samrådsmødet 28. november 2018.

Støjberg: Hvem siger, at de ikke kan tale sammen?

Det fremgår klart af mødet i Folketinget, at Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti – som forudsagt af SIRI – er imod regeringens ønskede lempelser for arbejdsgiveres adgang til praktikanter på det grønne område.

Socialdemokraten Leif Lahn Jensen stiller spørgsmål til ministeren omkring regeringens plan om at afskaffe sprogkravet for de udenlandske praktikanter.

- Mener ministeren, at det er meget, meget nemt for en landmand at lære fra sig, og det er meget nemt for en praktikant at lære, hvis de slet ikke kan snakke sammen? Er det nemt? Det, tror jeg, er meget, meget svært, siger Leif Lahn Jensen.

På samrådsmødet i Folketinget – fire måneder efter at SIRI har meddelt Udlændinge- og Integrationsministeriet, at en afskaffelse af sprogkravet vil føre til, at en del praktikanter, som ikke kan fremmedsprog, kan få opholdstilladelse i Danmark – svarer ministeriets egen minister:

- Så siger Leif Lahn: Når man skal uddannes på landbrugsområdet, vil det så ikke være godt at kunne tale sammen? Jo, det vil jeg da bestemt sige. Men hvem er det, der siger, at de ikke kan tale sammen?

Senere på mødet spørger Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti om, hvordan en udlænding, der ikke kan læse sproget og tale dansk, måske heller ikke engelsk, skal kunne sætte sig ind i reglerne på det danske arbejdsmarked.

- Jeg tror faktisk, at der foregår ret meget på engelsk derude, siger Inger Støjberg og fortsætter:

- Jeg synes altid, at det er godt, at man lærer det danske sprog, Men hvem er det, der siger, at man ikke lærer det danske sprog?

S: Billig arbejdskraft

Folketingsmedlem for Socialdemokratiet Jan Johansen beder på samrådsmødet ministeren om at bekræfte, at landbruget gerne vil have billig arbejdskraft, og at man bare kalder udlændingene for praktikanter.

- Det gør det ganske enkelt ikke. Det handler om, at vi har et stykke arbejde, der skal udføres. At det er svært at få arbejdskraft. Men også det faktum, at landbruget altid har påtaget sig en stor uddannelsesopgave via at uddanne nye landmænd. Så jeg kan ganske enkelt ikke genkende det billede, som Jan Johansen tegner, siger Inger Støjberg.

Ministeren tilbyder, at Jan Johansen kan komme med hende på et tjek ude i virkeligheden.

- Og jeg kan også sige, at hvis vi ikke kan finde andre steder, så tror jeg såmænd godt, at min storebror vil lægge gård til på et tidspunkt. Det kunne jo være spændende at komme på sådan en lille tur til Jylland, siger Inger Støjberg, der for nylig på sin egen Facebook-side skrev, at hun er født og opvokset på den gård, som hendes storebror driver.

- Jeg er stadigvæk meget benovet over, at man kan køre et fuldstændigt moderne landbrug uden ret megen faglig arbejdskraft, som er udlært, men kun på mange praktikanter. Og det vil jeg godt lære lidt om, hvordan man kan køre en produktion kun med folk, der bliver lært op. Det må vi lære resten af erhvervslivet, siger Jan Johansen på samrådsmødet 28. november 2018.

Støjberg: Intet at komme efter

I slutningen af samrådsmødet konkluderer Inger Støjberg:

- Jeg tror næsten, at jeg med et Anders Fogh-udtryk vil sige, at jeg simpelthen ikke mener, at der er noget at komme efter. Jeg tror, at det vigtigste at sige her er, at vi er ved at rydde op på de uhyrligheder, som socialdemokraterne fik gennemført i sin tid. Det gør vi langt hen ad vejen sammen med Dansk Folkeparti. Men lige nøjagtig her er vi så ikke så enige med Dansk Folkeparti, men det er en kendt sag.

SIRI’s indvendinger imod forslagene til ændring af reglerne for de udenlandske praktikanterne er nu også ny viden for medlem af Folketingets beskæftigelsesudvalg for Socialdemokratiet Jan Johansen, oplyser han til Fagbladet 3F.

- Det har jeg aldrig hørt om. Hvis vi havde vidst det, havde vi jo fremført disse argumenter imod forslaget. Det er skræmmende, at man har ligget inde med disse argumenter og holdt dem skjult på de to samrådsmøder, siger Jan Johansen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

FOTO: Fra Fagbladet 3F's aktindsigt.

Efterbetaling på knap to millioner kroner

I begyndelsen af januar 2019 er der igen samråd i Folketinget omkring udenlandske praktikanter. Inger Støjberg nævner heller ikke på dette møde noget om de indvendinger imod forslaget om nye praktikantregler, som SIRI kom med til hendes ministerium et halvt år forinden det nye samrådsmøde.

Til gengæld fremfører udlændinge- og integrationsministeren, at de udenlandske praktikanter arbejder under ordentlige løn- og arbejdsvilkår, at der er “styr på tingene”, og at udlændingene efter hendes mening er stillet “rigtigt godt”.

Der er ingen, som har et overblik over omfanget af arbejdsgiveres snyd med betaling af løn til udenlandske praktikanter på det grønne område.

Men Fagbladet 3F kender til 27 sager siden 2008, hvor 3F har skaffet en eller flere udlændinge en efterbetaling fra deres arbejdsgiver i Danmark. Der er tale om praktikanter fra Ukraine. Eller andre udlændinge, som arbejdsgivere har aflønnet som praktikanter, selvom de i virkeligheden har været almindelige medarbejdere med krav på en højere løn.

Den samlede efterbetaling i de 27 sager er på knap to millioner kroner.

Læs også: Se sagerne: Praktikanter udsat for lønsnyd og farligt arbejdsmiljø

Udenlandske praktikanter skal i 2021 have en løn på 72 kroner i timen før skat ifølge 3F’s overenskomst med arbejdsgiverforeningen GLS-A. Til sammenligning skal en ufaglært landbrugsmedhjælper have 145 kroner i timeløn før skat, hvis vedkommende bliver aflønnet efter overenskomsten.   

- Jeg har ikke det mindste kendskab til, at man inden for sundhedssektoren i Danmark tænker på at presse lønningerne nedad. Jeg er ikke bekendt med eksempler på social dumping inden for sundhedssektoren. Hvorimod landbruget jo har en lang, trist tradition for at presse lønningerne nedad. Dér lever man jo hårdt efter princippet, som hønsene lever efter: Ligesom med løn- og arbejdsvilkår skal der skrabes bagud og nedad, siger Karsten Hønge på samrådsmødet 28. november 2018. 

Tesfaye: Problematisk af Støjberg

Udlændinge- og Integrationsministeriet orienterer i slutningen af april 2019 SIRI om, at ministeren har besluttet at omsætte forslaget om nye regler for udenlandske praktikanter på det grønne område til praksis.

Inger Støjbergs administrative ændring af bekendtgørelsen om praktikanter uden om Folketinget træder i kraft 1. juni 2019 med de varslede ændringer omkring praktikanternes alder, sprogkundskaber, uddannelseskrav og længden på praktikopholdet.

Men fire dage senere taber Venstre-regeringen magten til Socialdemokratiet i forbindelse med et valg til Folketinget. Og med virkning fra ni dage efter sin tiltrædelse som udlændinge- og integrationsminister ruller Mattias Tesfaye (S) de fire lempelser af reglerne tilbage.

Den nye minister er bange for, at Inger Støjbergs lempelser vil betyde, at for eksempel færdigt uddannede fodermestre fra Ukraine kommer til Danmark og laver fuldgyldigt arbejde til en meget lav løn, forklarer han til Fagbladet 3F.

- Det var fuldstændig Inger Støjbergs ret at foretage ændringen administrativt. Det var bare et problem at gøre det, når hun vidste, at hun havde et flertal imod sig. Derfor er det helt på sin plads, at jeg skruer reglerne tilbage til før 1. juni. De lempelser, hun udførte, havde ikke opbakning hverken i det gamle eller det nye Folketing, siger Mattias Tesfaye til Fagbladet 3F i begyndelsen af juli 2019.

Fagbladet 3F har bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, om Inger Støjberg personligt blev oplyst om SIRI’s indvendinger imod Venstre-regeringens forslag.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har selv valgt at betragte Fagbladet 3F’s spørgsmål som en anmodning om aktindsigt og har herefter afvist at give aktindsigt med henvisning til, at ministeriet har udvekslet oplysninger med SIRI som led i rådgivning af ministeren – såkaldt politisk ministerbetjening.

Fagbladet 3F har blandt andet også spurgt Udlændinge- og Integrationsministeriet, om det mener, at Folketinget er blevet tilstrækkeligt oplyst om forholdene i sagen. Ministeriets presseafdeling oplyser, at det ikke har nogen kommentarer.  

Ringere retsstilling

Fagbladet 3F har i løbet af denne sommer afsløret, at ikke en eneste landmand eller gartneriejer i løbet af de seneste fem år har mistet deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker under uddannelse som følge af en sag med udenlandske landbrugspraktikanter.

De udenlandske praktikanter i Danmark har en ringere retsstilling end danske landbrugselever. For praktikanterne kan – i modsætning til danske elever – ikke få behandlet sager hos Tvistighedsnævnet, der har til opgave at afgøre sager om uenigheder mellem elever på en erhvervsuddannelse og deres praktikværter.  

Det faglige udvalg under Jordbrugets Uddannelser behandler heller ikke udenlandske praktikanters klager over praktikværter.

I praksis betyder det, at landmænd og gartneriejere kan udsætte udenlandske praktikanter for lønsnyd, farligt arbejdsmiljø eller chikane – uden at risikere at miste deres tilladelse til at beskæftige unge mennesker.

Det er på den baggrund, at både den nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye samt børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal i samråd onsdag i Folketinget.

Mattias Tesfaye har tidligere på sommeren over for Fagbladet 3F varslet, at regeringen her til efteråret vil komme med et lovforslag for at “få styr på” landbrugsområdet.